Læsetid 2 min.

Mus og mænd

Musens arvemasse er blevet sekventeret og det afslører, at der er mere end blot gener
10. juni 2002

Fokus - Genom
Der er ikke langt fra mus til mand. Musens arvemasse blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science for en uge siden, og allerede nu kan forskerne høste spændende ny viden om os mennesker.
Der var engang genetikerne troede, genomerne bestod af en lang streng af bogstaver med gener lagt som perler på en snor. Siden fandt forskerne ud af, at ikke alle bogstaver i arvemassen indgår i generne, og at der var store stykker med tilsyneladende ligegyldigt DNA mellem generne og endda inde i selve generne – ’junk-DNA‘.

Junk-DNA
Faktisk har det vist sig, at størstedelen af genomet ikke har koder for nogen gener. Man mente derfor, at evolutionen havde frit spil i disse områder af genomet og ændringer – mutationer – ville hobe sig op her uden at skade organismen. Den opfattelse må man nu revidere, fordi store områder af junk-DNA’et hos musen ligner junk-DNA i mennesket for meget til, at det kan være en tilfældighed.
»Det ryster vores gen-centriske syn,« siger genetikeren Edward Rubin fra Berkeley University til Science , og peger på, at der har hersket en udbredt tro blandt genetikere på, at kun generne var vigtige.
»Det er umuligt at forestille sig, at sådanne områder kan være bevaret over millioner af års evolution, hvis de ikke har en funktion.«
Forskerne anslår, at områderne har en vigtig strukturel rolle for kromosomerne, for eksempel når disse skilles og kopieres under celledelingen. Og man er allerede ved at lave en mus, som mangler nogle af områderne for at undersøge, om den er levedygtig.

Åh abe
Musens genom bliver hovedsageligt en gevinst for de forskere, der bruger dyret som modelorganisme og ønsker at finde gener involveret i menneskelige sygdomme. Forskerne havde håbet de kunne nå videre end blot at fiske gener, og finde sekvenser i genomet, der skønnes at være involveret i at regulere generne – DNA som forventes at give svar på, hvordan nye arter opstår.
Men sekvenserne er bedre skjult end forventet. En anden nyhed har afsløret, at svaret på den lille forskel mellem os og vores nærmeste slægtning chimpansen, måske alligevel ikke ligger så langt ude i fremtiden.
De store offentlige genom-konsortier får snart plads til nye genomer, og den 22. maj offentliggjorde National Human Genome Research Institute, at chimpansen er med i næste runde.
Chimpansens genom vil formentlig afsløre vigtige spor på vej til en forståelse af menneskets højere kognitive evner og sprog, og derudover er det spændende for medicinsk forskning, at aben ikke udvikler brystkræft eller Alzheimers.
Enkelte forskere mener, det er en tragedie, at de mange ressourcer rettes imod chimpansen, fordi dens truede status forhindrer, at den udnyttes som forsøgsdyr. De peger på, at mange forskere bruger makak-aber, men den kommer først med i næste ombæring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu