Læsetid 2 min.

Politik og gener

Palæstinensere og jøder har meget ens gener. Ikke specielt overraskende, men furoren omkring forskningen er uden fortilfælde
3. juni 2002

Eugenik
En videnskabelig artikel fra sidste år er blevet trukket tilbage af forlæggeren Elsevier efter en kaskade af vrede breve og trusler om opsigelse fra flere medlemmer af redaktionens videnskabelige bestyrelse.
Artiklen blev offentliggjort i Human Immunology af professor Antonio Arnaiz-Villena og kolleger fra Complutense Universitet i Madrid, som havde undersøgt palæstinensernes genetiske oprindelse. Studiet sammenlignede genetiske variationer i et kompleks af immunsystem-gener (HLA komplekset) hos forskellige befolkningsgrupper i Middelhavsområdet, og forfatterne konkluderede, at »palæstinensere er genetisk meget tæt på jøder og andre af de mellemøstlige grupper. Arkæologisk og genetisk data støtter, at både jøder og palæstinensere stammer fra de gamle kaananæere. Således bunder den palæstinensisk-jødiske strid i religiøse og kulturelle forskelle, men ikke i genetiske.«
Ikke en specielt overraskende konklusion, men alligevel har artiklen vakt enorm forargelse, og kort tid efter fjernede Elsevier den elektroniske version fra deres hjemmeside, og sendte en skriftlig opfordring til alle abonnenter og bibliotekarer om »fysisk at fjerne de provokerende sider og smide dem væk«. Tidsskriftets chefredaktør Nicole Sucio-Foca fra Columbia Universitet i New York forklarer, at artiklen fremprovokerede en så stor harme, at »vi ville have haft masseopsigelser, og tidsskriftet ville lukke.«

Politisk handling
Debatten om tilbagetrækningen har siden raset i bla. tidsskriftet Nature, der beskriver artiklens historiske indledning som »kontroversiel«, idet forfatterne kalder jøder, der lever i Gazastriben »kolonister« og beskriver visse palæstinensere som boende i »koncentrationslejre«. Ifølge Nature er der ingen fortilfælde, hvor en videnskabelig artikel er blevet trukket tilbage efter dens faglige indhold er godkendt af fagfæller ved den normale ’review’-proces. Professor Arnaiz-Villena, der er fremtrædende inden for sit felt, er chokeret. Han fortryder de nævnte formuleringer, men mener den rigtigste fremgangsmåde havde været at trykke klagebrevene og lade ham svare.
I den efterfølgende debat om artiklens tilbagetrækning, udtalte en af redaktørerne på Human Immunology, Steven Marsh, at data som sådan var værd at offentliggøre, og »havde forfatterne holdt sig til det, ville artiklen have været interessant«.
Men to måneder senere var holdningen markant ændret. I januar i år skrev medlemmer fra bestyrelsen i et brev til Nature, at »de nu er nervøse for, at forfatterne måtte blive set som diskrimineret af politiske hensyn fremfor videnskabelige,« og insisterer på, at »artiklen skulle have være afvist p.g.a. manglende videnskabeligt belæg«.
Redaktørerne kommer dog ikke uden om, at det er en politisk handling, at trække forskningsresultater tilbage, der allerede er fagligt accepteret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu