Læsetid: 3 min.

Spændingen stiger

’Den skjulte sandhed’ og ’Livvagterne’ er vellavede, men forudsigelige thrillers
Kultur
19. juli 2002

(2. sektion) Nye film Det er ikke originalitet, der præger ugens to thrillertilbud. Men vil man gerne i ly for det gode vejr, kan de håndværksmæssigt ferme film sagtens bruges til at slå et par timer ihjel. Amerikanske Carl Franklin indledte karrieren som skuespiller, før han begyndte at instruere spillefilm, bl.a. den meget roste One False Move (1991) og krimien Devil in a Blue Dress (1995). Nu er han aktuel med Den skjulte sandhed, en ganske traditionel, men vellavet thriller med Ashley Judd og Morgan Freeman i hovedrollerne. Freeman, der har et af de bedste ansigter i amerikansk film, spiller den afdankede advokat og tidligere marinesoldat Charlie Grimes, der bliver hyret af stjerneadvokaten Claire Kubik (smukke Judd) til at forsvare hendes mand, Tom (Jim Caviezel). Tom Kubik hedder i virkeligheden Ron Chapman og har i 10 år været eftersøgt for mord på civile i en landsby i El Salvador, hvor Ron og hans deling skulle finde en morderisk oprører. En rystet Claire vælger at stole på sin mand og sammen med Charlie prøver hun at komme til bunds i en mere og mere speget sag, hvor hæren og overlevende fra den el salvadoranske landsby sætter hende hindringer i vejen. Pludseligt kaos Der er ikke meget nyt i Den skjulte sandhed, men et langt stykke ad vejen fungerer den overraskende godt. Ikke mindst fordi Franklin har valgt at fokusere på det menneskelige element og skildrer, hvorledes Claires ellers så lykkelige tilværelse falder sammen, og hvordan hun forholder sig til den mand, hun elsker, efter at hun finder ud af, at han er en helt anden. Judd spiller godt, og man tror på hende som et almindeligt menneske kastet ud i et pludseligt kaos. Den fordrukne advokat, Charlie Grimes, er en drivende kliché, men Freemans rolige gemyt og tilbagelænede spillestil giver rollen en tyngde, som ikke har ligget i manuskriptet, og han er, som altid, en fornøjelse at se på. På samme måde med selve historien, der ser sig nødsaget til at højne spændingen med et par utroværdige twists & turns, hvorfor det er Freeman og Judd og deres menneskelige karakterer, som redder Den skjulte sandhed fra helt at kæntre. Velproduceret Kæntre gør heller ikke svenske Anders Nilssons effektive, men overspændte Livvagterne. Filmen er en selvstændig efterfølger til Nilssons Null tolerens, der også handlede om den indesluttede politimand Johan Falk (en sammenbidt Jakob Eklund). Livvagterne lægger sig op ad både Sjövall & Wahlöö og Jan Gilious Carl Hamilton-historier. Men Nilssons forsøg på at give sin historie psykologisk klangbund ved at spæde en tempofyldt cocktail op med en smule politik og menneskelige konflikter lykkes ikke rigtig, fordi man fornemmer, at det er action, fede, elektroniske dimser og elementær spænding, der interesserer ham. Og det er der sådan set ikke noget i vejen med, så længe Livvagterne ikke bliver alt for smart. Filmen følger Falk, som forsøger at hjælpe en ungdomsven og fabriksejer, der er kommet i kløerne på højteknologiske gangstere, anført af den skruppelløse Nikolaus Lehman, der er tidligere Stasi-agent. Ideen er, at den østeuropæiske mafia langsomt er ved at overtage en lang række europæiske firmaer, og at det på sigt vil føre til lovløse tilstande og regulært kaos. Altså er der grund nok til at heppe på den indædte Falk og det private sikkerhedsfirma, udstyret med det seneste inden for overvågning og kriminalitetsbekæmpelse, som hjælper ham med at opspore og uskadeliggøre Lehman. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og Lehman er selvfølgelig lige så veludrustet som Falk og Co.. Spændingen bygges fint op i Livvagterne, der er en velproduceret og ofte upåklageligt iscenesat thriller. Men når det nu er besk samfundsskildring og politisk stillingstagen, som gør svenske krimier gode, hvorfor insisterer Anders Nilsson så på at lege Hollywood? Når historien spændes alt for hårdt, er Livvagterne lige ved at miste fodfæstet – lidt mere eftertænksomhed havde ikke været af vejen. *Den skjulte sandhed. Instruktion: Carl Franklin. Manuskript: Yuri Zeltser og Cary Bickley (Palads, Palladium og CinemaxX) *Livvagterne. Instruktion og manuskript: Anders Nilsson (Palads og Palladium)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her