Læsetid: 4 min.

Den nye økonomi er knap født

Den nye økonomi er kommet for at blive – de faldende aktiekurser overdøver blot, hvad den egentlig handler om, siger økonom
19. august 2002

Gråd i økonomien
»Den Nye Økonomi er her, og den er kommet for at blive,« siger lektor Birgitte Andersen fra Birkbeck – The University of London, hvor hun forsker og underviser i økonomi. Dermed går hun stik imod de sidste ugers sang om, at »Boblen er bristet«, »Den nye Økonomi er død« og at det hele bare var grådige erhvervsledere, der pustede aktiemarkedet op for egen vindings skyld.
»Skepsis kan være sundt på kort sigt, men på langt sigt har den aldrig bragt os særligt meget videre. Og for at komme videre er det vigtigt, at økonomer, industri, beslutningstagere og regeringer forstår dynamikken i Den nye Økonomi,« siger Birgitte Andersen.
»Én ting er aktiekurser og regnskabsfusk, en anden er det økonomiske verdensbillede. Man skal passe på, snakken om risikovillig kapital ikke overdøver det radikalt nye og innovative, den nye økonomi virkelig handler om.«
– O.k. hvad er så det?
»Vi snakker om et nyt tekno-økonomisk paradigme, der omfatter et stort spring i produktivitet for hele eller næsten hele den økonomiske sektor og åbner for en lang række investerings- og indtjeningsmuligheder,« siger Birgitte Andersen, der siden 1991 har boet i England og oplevet, hvordan briterne og amerikanerne har kastet sig ud i den nye økonomi, mens Danmark ligesom resten af Europa har kigget på fra sidelinjen med en det-går-over-attitude. Nu er man hurtig til at afskrive den nye økonomi, men har sammenlignet med England og USA dårligt nok mærket boomet og det efterfølgende bust.
Hun sammenligner den nye økonomi med tidligere spring i produktivitet og samfund drevet af teknologiske fremskridt som dampmaskinen, jernbanen, den fordske masseproduktion og nu informations- og kommunikationsrevolutionen drevet af fremskridt inden for computere og elektronik.
»Det er nøglefaktorer svarende til de faktorer arkæologer har forbundet med tidligere samfund som sten-, bronze- og jernalderen.«

Misvisende regnskaber
– Hvis Den nye Økonomi er her, hvor bliver opsvinget i produktivitet så af og hvor er værdien i de firmaer, som rasler ned på børsen?
»Det skyldes, at vi stadig slæber rundt på den foregående økonomis måde at vurdere selskabers værdi på. Den nye økonomi optræder i alt muligt andet end regnskabernes tal og statistikker, og det er her, alle skeptikerne er gået fejl,« siger Birgitte Andersen.
»Jeg mener helt sikkert, at de radikale ændringer i informations- og kommunikations-teknologierne er helt på højde med tidligere revolutionerende teknologier som jernbanen og den fordske masseproduktion. At vi endnu ikke har set produktiviteten gå i vejret skyldes dels, at vi endnu ikke har fundet ud af at organisere os optimalt inden for det nye tekno-økonomiske paradigme og dels et paradoks, vi først for nylig har opdaget,« siger Andersen.
Hun forklarer, at vi traditionelt måler produktiviteten i fysiske enheder, mens den nye økonomi hovedsageligt er service-baseret, vægtløs, vidensdrevet og virtuel. For ca. 70 procent af bruttonationalproduktet taler man med andre ord sjældent om et egentligt fysisk produkt, men om et privat eller offentligt immaterielt produkt eller tjeneste. Det paradoksale er, at produktiviteten går ned, hvis et firma bliver bedre eller billigere til at levere varen.
For eksempel er computerpriser faldet støt samtidig med at kvaliteten er steget. Regner man output’et ud som antal transaktioner gange pris, ser man, at computere faktisk er faldet i produktivitet siden 1980’erne.
»Alle os, der bruger computere, ved, at det ikke kan være rigtigt, men at produktiviteten må være ekstremt undervurderet,« siger Birgitte Andersen.
»Et andet eksempel kan være et hospital. Hvis det står tomt kan det skyldes, at den nye service er hurtigere, mere præcis eller blot fordi befolkningens generelle sundhed er blevet bedre. Men set i produktivitet er outputtet dalet og dermed er produktiviteten faldet.«

Immaterielle formuer
»Hvis vi virkelig vil vurdere kapitalen i det tredje årtusindes virksomheder, bliver vi nødt til at træde et skridt tilbage for at forstå, at der også er en lang række vigtige immaterielle værdier som patenter, viden, forbrugertillid, salgskanaler, samarbejdsaftaler, logoer mm. der ikke er gjort op i firmaernes regnskabsmæssige værdi.«
Microsoft har en regnskabsmæssig værdi på ca. 75 mia. kroner, mens markedsværdien er på ca. 1.000 mia. kroner, hvilket ikke skyldes børsspekulanter og ublu ledere, men alle de nye immaterielle faktorer.
»Problemet er at få indfanget disse faktorer i modeller, hvis vi skal forstå firmaernes sande værdier,« siger Andersen.
»Både med hensyn til produktivitet og værdi er det at måle ikke blot et analytisk problem, men et vigtigt politisk spørgsmål. Politikere kan ligeså lidt som investorer basere beslutninger på falske statistikker og illusioner.«
»Der er brug for at udvikle nye værktøjer til at måle de dynamiske ændringer i den nye økonomi og industri,« siger Birgitte Andersen, der i foråret deltog i en FN-konference i Helsinki med netop dette formål.
Ved siden af de store muligheder, er der en mørk side.
»Computeren og internet-galaksen er kun for de få privilegerede,« siger Birgitte Andersen, »det er en meget vigtig pointe. Problemet er, at man for at være med i det nye paradigme skal have store vidensressourcer og livslang læring.«
»Vi vil se eksponentiel vækst med endnu større forskelle i verden – et digital divide.«

*Artiklen er led i en serie om realiteterne bag den nye økonomi. Tidligere artikler er på tema.information.dk/graad

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu