Læsetid 5 min.

Problemer med virus-behandling

Der er mange faldgruber ved brug af biologisk materiale, og nogle af dem kender vi ikke endnu
26. august 2002

Moratorium
Virus og kræft er to ord, der ikke vækker de bedste associationer.
Men Onyx Pharmaceuticals i San Francisco er ved at være klar med en modificeret virus, der kun slår kræftceller ihjel. Det lyder jo umiddelbart fantastisk, men bare ordet virus vækker mistanke – der må næsten være en eller anden problematisk etisk bagside.
Overlæge Ole Hartling, der er medlem af Etisk Råd, kender ikke til den omtalte ONYX 051 virus, som er i tredje og sidste fase af de kliniske forsøg, men synes det lyder utroligt spændende.
Virussen er en type kaldet adenovirus, som typisk forårsager almindelig forkølelse inden den bliver bekæmpet af menneskets immunsystem.
For at kunne gro kræver denne type virus, at den inficerede celle deler sig. Det får virus cellen til ved at inaktivere den bremse (kaldet p53), som holder celledelingen i skak hos normale celler.
Virus producerer et protein, E1B, der binder p53 og dermed letter bremsen på celledeling, hvorefter virus kan formere sig indeni cellen.
Uden E1B kan virus ikke angribe almindelige celler, men mange cancerceller mangler p53, hvorfor en virus uden E1B kan angribe disse syge celler, men ikke de raske.

Ingen etiske dilemmaer
»Spørgsmålet er om der egentlig er et etisk problem i det her,« siger Hartling efter at have fået historien.
»Umiddelbart lyder det mere som om problemet kan ligge i viden. Vi skal vide, hvad vi gør, og hvad vi har med at gøre. Men nogen egentlige etiske dilemmaer kan jeg ikke umiddelbart se.«
Virologi er et lille felt i Danmark, men på Panum Instituttet ved Københavns Universitet findes der et par virologer.
Her kan man få svar på sine spørgsmål. For eksempel er det underligt, hvorfor almindelige adenovirus ikke slår en cancercelle ihjel.
Vi bliver jo jævnligt forkølede, så hvorfor går det ikke ud over cancercellerne. Specielt patienter i kemoterapi har et svækket immunforsvar, hvorfor virus burde have friere spil, men en forkølelse kurerer jo ikke kræft?
»Ja, det er et godt spørgsmål,« siger forskningslektor i molekylær virologi Jesper Christensen.
»Der dør sikkert også nogle cancerceller, men normalt er adenovirus ret afgrænset og spredes ikke til resten af kroppen. De fleste infektioner sker omkring luftvejene.«
Problemet må altså være, at en normal forkølelsesvirus ikke når frem til kræftknuden. Man kan også sige, at med alle de forkølelser, vi udsættes for, er immunforsvaret på forhånd advaret og nedkæmper virus for hurtigt.
Det er det princip man udnytter ved vaccination. Hver infektion efterlader hele kroppens forsvar bedre forberedt på den type angreb, og vores immunforsvar genkender hurtigt virus næste gang.
I en parentes bemærket er det et problem, som Onyx Pharmaceuticals skal overkomme mht. ONYX 051, der er en modificeret human virus. Men adenovirus kaldes også tumorvirus, hvilket jo unægtelig indikerer, at de kan fremkalde kræft.
»Det skyldes, at virus en sjælden gang, måske i en promille af infektionerne af en eller anden grund ikke bliver færdig med at inficere en celle. Det kalder man en abortiv infektion,« siger Christensen.
»Istedet for at dræbe cellen sætter, der sig nogle gange et stykke af virus’ens DNA ind i cellens genom.«
Et sådant stykke DNA kan ramme et af cellens gener og ødelægge det, eller endnu værre ramme et kontrol element i cellen, der normalt bremser cellevækst, og forårsager cancer. Det kan også være E1B, der sætter sig ind i cellens DNA, og cellen kan nu selv kunne udtrykke og fjerne p53.

Grønne aber
»Det kender vi fra forsøgsdyr som hamstere og mus, der kan udvikle kræft efter at være blevet inficeret med human adenovirus,« siger Christensen.
Man opdagede i sin tid, at en virus fra grønne aber, SV40, kunne transformere normale celler til cancerceller. Det kom dengang som lidt af et chock, fordi man i USA havde groet en poliovaccine i celler fra grønne aber. Man så i ånden, at man havde udryddet polio i den vestlige verden blot for at sætte en epidemi af cancer igang.
»Det er ikke gået sådan, men stadig i dag finder man SV40 i væv fra nogle cancerpatienter,« siger Jesper Christensen. »Der er dog ikke forhøjet forekomst af cancer, blandt de der har fået denne poliovaccine.«
Adenovirus er også blevet brugt til genterapi på nogle få patienter med cystisk fibrose.
»Det har ikke været specielt succésfuldt, men medicinalfirmaet Novartis har omkring 10 patienter, som de har fulgt i ca. 10 år uden, at de har udviklet kræft. Men man skal aldrig sige aldrig, og 10 patienter er ikke mange.«

Sovende gen
Endelig er der 35-36 gener i virus’ens lille samling dna, og man kan forestille sig, at et gen fra ONYX 015 kan blive siddende i cellens dna. Her kan det ligge uset hen uden at forstyrre cellens normale funktion.
Men det er ikke usandsynligt at et sådant sovende gen kan vågne og og hoppe ud i en ny virus for eksempel ved en senere forkølelse. Det man kalder transformation.
»Det er noget man kan være bange for med retrovirus som hiv, og ved transplantation af organer fra grise,« siger Jesper Christensen.
Vi har alle et antal sovende retrovirus (ikke hiv) i vores genom, som man kunne forestille sig blev vækket og blandet med en virus i grise, og dannede en ny virus. Det er man meget opmærksom på, fordi man frygter, at det kan skabe en global epidemi.
»Men med en svækket virus som ONYX 015, vil der højest blive dannet en normal forkølelsesvirus. Men igen, det er noget man skal være opmærksom på og undersøge, for man kan aldrig sige aldrig.«
Der er i det hele taget en lang historie for uforudsete problemer når man blander biologisk materiale på tværs af dyrearter.
I disse år behøver man blot at nævne kogalskab, salmonella og rabies, som alle er infektioner på tværs af dyr (hhv. prioner, bakterier og virus).
Man kunne også nævne influenza, E-Bola og hiv som kan udvikle sig på tværs af for eksempel fugle, mus, aber og mennesker og derved skabe en helt ny dræbende virus.
Der er mange faldgruber ved brug af virus, nogle af dem kender vi måske ikke endnu. Man må gå frem med stor ydmyghed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu