(2. sektion)
Nye aktører
Det så ellers godt ud på hylderne. Men det var farligt. Det var en ny døgnflue, der kunne ødelægge den skrøbelige balance.
Det var nye bøger med mange farver på pænt papir og så var de billige. Det tyske forlag Könemann styrtede ind på det danske marked med de to kvaliteter, der kendetegner det gode gavetilbud: et billigt produkt, der ser dyrt ud: 99 kroner for en bog i stort format om det thailandske køkken, og hvordan man laver det derhjemme.
Könemanns tilbud pressede de faste priser. Man kan sige, at Könemann kom, så og var medvirkende til, at de faste bogpriser blev ophævet, Og tabte det hele på gulvet. For Könemann gik konkurs i januar 2002.
Og Könemann er bare en af flere nye aktører på det danske bogmarked, som er brudt ind og har forstyrret det kredsløb, der i en epoke har sikret udgivelse af også uprofitabel kulturbærende litteratur. Da de faste bogpriser blev mindre faste, og boghandlermonopolet ophævet, frygtede man, at kredsløbet ville blive ødelagt. Nye aktører kunne risikofrit udbyde tilbud, der ville eliminere de etablerede handlende. Man frygtede, at Dansk Supermarked og FDB ville satse stort i et par år med slagtilbud og Jane Aamund, så lokale boghandlere lukkede. Man frygtede, at internetboghandlen ville presse den almindelige boglade. Frygten var klart defineret: Nye aktører ville true det etablerede system for bagefter at trække sig ud eller gå nedenom og hjem.
Produktion af bøger og distribution varetages bedst af bogfolk. Når forlag bliver opkøbt af mediekoncerner, bliver der stillet nye krav til forrentning. Der skal være sjovere på bundlinjen. Og der har i det sidste årti været langt mellem bundlinjen i den danske bogbranche og solsiden i den danske økonomi. I år 2000 var forretningsprocenten i bogbranchen 0,7. Investerede man 100.000, fik man 700 kroner tilbage.
Den amerikanske forlægger Andre Schiffrin har advaret mod forlagsfremmed kapital:
»Man ser nu oftere og oftere, at ejernes interesse er at tjene penge og helst så mange som muligt. Det er i dag en vidt udbredt antagelse, at de metoder, som har vist sig lukrative inden for underholdningsindustrien, vil give lignende resultater, hvis de anvendes inden for forlagsbranchen. Der er således opstillet mål nye mål for forlagene om at opnå 12-15 procent i overskud, hvilket er tre-fire gange så meget som tidligere. «
Nils Bjervig, der er redaktør på bogbranchebladet Bogmarkedet, mener ikke, man skal frygte 15 procent-diktatet i bogbranchen. Den katastrofalt lave forrentning er måske i virkeligheden farligere end nye aktører. Manglen på kapital er måske en større trussel end fremmed kapital:
»For det første tror jeg ikke, der er nogen selv inkarnerede bogfolk, der kan være tilfredse med en årlig forrentning på 0,7 procent. Vi skal gerne op på 4-5 procent,« siger han.
For at blive ved med at udgive bøger skal man i sagens natur have penge til at drive forretningen. Og også nye aktører må ifølge Bjervig acceptere bogbranchens præmisser:
»Alle bliver jo nødt til at indrette sig efter den virkelighed, de er sat i. Man kan selvfølgelig prøve at trimme sin organisation eller sådan noget. Man kan presse på, men man kan ikke gøre det umulige.«
»Folk kan jo godt blive klogere, når de kommer ind i bogbranchen og ser, at der ikke er så mange penge, at det er realistisk at forvente en forrentning på 12-15 procent.«
Men spørgsmålet er, om fremmede investorer ikke ville være tilbøjelige til at se lidt anderledes på det med de kulturbærende underskudsprojekter i bogbranchen. Om ikke det ville gå ud over: vækstlaget, den smalle litteratur og lyrikken.
Set fra Nils Bjervigs stol ser det ikke sådan ud:
»Jeg kan ikke spå, men i den udgivelsespolitik, der bliver ført i dag, ser jeg ikke tegn i sol, måne og stjerner på, at det skulle være tilfældet. Man udgiver med velberåd hu bøger, som man ved, ikke bliver bestsellere. Og det synes jeg, man skal blive ved med. Det mener jeg, er godt for vores kultur.«
I klassisk ministeriel jargon konkluderer Kulturministeriet i en for nylig offentliggjort rapport, der overvåger det liberaliserede bogmarked, at der ikke er sket så meget. Og at eventuelle forandringer bliver svære at få øje på:
»Den stedfundne liberalisering har ikke vist markante ændringer på bogmarkedet i nyordningens første år. Udvalget har under drøftelserne fundet, at det sandsynligste er, at der vil kunne hengå nogle år, før eventuelle virkninger af liberaliseringen vil kunne påvises med statistisk sikkerhed.«
Der er dog 6-7 boghandlere, der er lukket. Forlagenes salg til bogladerne er faldet med 4 procent på bare et år. Men Bjervig mener ikke, det nøvdendigvis er liberaliseringens skyld:
»Der var også tendenser til, at det faldt, før monopolet blev ophævet. Så det kan lige så godt hænge sammen med en generel tilstand. Detailhandlen har det også svært i andre sektorer.«
Jeppe Mossin, indkøbschef i koncernen COOPDanmark tidligere kendt som FDB meddeler, at de ikke har tænkt sig at trække sig ud af bogmarkedet:
»Skrækken var dengang, at vi ville,komme ind og ødelægge markedet, og så ville vi ud igen. Men vi vidste jo godt, da vi gik ind i det her, at man ikke sælger bøger så hurtigt som mælk.«
»Vi er glade for at sælge bøger. I starten fik vi det hele fra en grossist med 100 procent returret, men efter et års tid begyndte vi selv at forestå leverancer og indkøb. Så nu køber vi selv bøgerne til vores eget lager, så vores butikker bestiller hos os og får leveret fra dag til dag.«
Århusforlaget Klim har solgt mange bøger gennem Dansk Supermarked og COOPDanmark. Men det er nogle bestemte bøger. Klim har ikke solgt mange nye eksperimenterende romaner i Føtex. Som Inger Kristensen fra Klim udtaler:
»Vi er glade for den nye afsætningskanal. Supermarkederne tager et stort parti af udvalgte bøger hjem på nogle gode vilkår. Men det er ikke noget, de diskuterer med os. De tager ikke hensyn til, om en forfatter er god eller ej. Når de køber Colin Dexter, så køber de den grå og den lilla.«
Men Kristensen forholder sig lidt ambivalent til supermarkedernes bogsalg:
»Jeg har stadig meget behov for boghandlernetværket til de kunder, som ikke bare vil have en bog, der er pakket ind i plastic, ned i indkøbskurven. Og det med supermarkederne er jo ikke noget, vi er blevet snothamrende rige af.«
Og boghandlerne er under pres. I København er der ikke længere en tysk eller en engelsk boglade. Og den franske boghandel har annonceret sin lukning. Det har vist sig næsten umuligt at konkurrere med kapitalen bag det globale underskudsdynasti Amazon. Men Nils Bjervig konstaterer:
»Salget af udenlandske titler er i det hele taget stigende i Danmark. Ikke bare på nettet, men også ude i bogladerne. Så det er ikke en direkte trussel.«
