Læsetid: 3 min.

Skal Michel Houellebecq dømmes?

Den franske kriminalret havde indkaldt vidner og anklagere i sagen om den franske forfatter Michel Houellebecq og hans udtalelser om islam
19. september 2002

Den franske kriminalret havde indkaldt vidner og anklagere i sagen om den franske forfatter Michel Houellebecq og hans udtalelser om islam Retssag PARIS – Har man i Frankrig lov til at udtale, at en bestemt religion er dum? Det er dette spørgsmål på kanten mellem ytrings- og religionsfriheden, den franske kriminalret i disse sensommerdage grunder over, inden der den 22. oktober fældes dom over ’skandaleforfatteren’ Michel Houllebecq. Han mødte tirsdag op i retten i vichyternet skjorte for at gøre rede for de udtalelser til litteraturtidsskriftet Lire og dagbladet Figaro, der for lidt over et år siden vakte furore langt ud over litterære kredse. Forfatteren udtalte dengang, i mere eller mindre beruset tilstand, og som led i promoveringen af sin nyligt udkomne roman Platform, at han »følte en total forkastelse af monoteistiske religioner. Og den dummeste religion er trods alt islam.« Broget forsamling Hvis Houellebecq var ædru, ternet og lavmælt, så var det til gengæld en broget forsamling, der tirsdag stimlede sammen inden i og uden for Palais de Justice i Paris. Med en stemning som ved en teaterpremiere og optrædende som i en vaudeville, var det svært at bevare alvoren og få ørenlyd. Der var repræsentanter fra de tre islamiske organisationer samt den franske menneskerettighedsorganisation, der har sagsøgt forfatteren for at »opildne til had mod en gruppe mennesker på grund af deres tilhørsforhold til en bestemt religion.« Men der var også forfatterens tilhængere, der spændte fra en gruppe højtråbende højreekstremister, der måtte gennes ud af salen, til den flok forfatterkollegaer, der i den sidste uges tid har stået for en underskriftsindsamling til forsvar for ytringsfriheden. Kameraerne stimlede sammen om forfatterkollegaen og forlæggeren Regine Deforges, der selv adskillige gange har været forsøgt censureret for sine erotiske udgivelser, så man i aftenens tv-avis kunne høre hende udtale, at »vi lever i dunkle tider, hvor moralistiske kræfter på enhver måde søger at få overtaget.« »Man angriber interviewet, fordi man ikke kan angribe romanen, og det forekommer temmelig latterligt,« lød det fra Dominique Noguez, den ansvarlige for avisen Le Mondes ugentlige litteraturtillæg. Der var intet hverken højlydt, flamboyant eller beruset over Michel Houellebecqs forsvar. På spørgsmålet om, hvorvidt han havde overvejet konsekvenserne af sine udtalelser, svarede han: »Ærlig talt, ikke særlig meget, man skal jo ikke overdrive, og det foranledigede jo ikke ligefrem verdensomspændende chokbølge vel?« Derudover forsvarede han sig dels ved at angribe tidsskriftet Lire for at have blæst hans udtalelser op i uhørte proportioner, dels ved at anklage bladets ansvarshavende redaktør, Pierre Assouline, for i sin leder i sin tid at have lanceret den misforståelse, at Michel Houllebecq slog arabere i hartkorn med muslimer. »Jeg har aldrig udvist den mindste foragt for muslimer, men jeg foragter stadig islam lige meget«, udtalte Houellebecq og tilføjede, at det i øvrigt gjaldt alle andre monoteistiske religioner. Ydmygede muslimer Men dette forsvar huede ikke Dalil Boubakeur, rektor for den store moské i Paris. »Islam er blevet nedgjort og angrebet med afskyelige ord. I Frankrig er der over seks millioner mennesker, der er røde i hovedet af skam. Jeg har hørt, at min religion er farlig, og at det er afskyeligt at læse Koranen. Ytringsfriheden stopper dér, hvor det gør ondt. Jeg anser vort trossamfund for at være blevet ydmyget og min religion angrebet, og jeg beder om retfærdighed.« Men her stod Michel Houellebecq selv i retten fast ved sine meninger. »Det er islam, jeg foragter,« sagde han, »islam er stupid, og dens tekster er oven i købet af elendig litterær kvalitet.« Noget tyder på, at Houllebecq både har lov til at have sine meninger og at udtale dem offentligt, så længe de ikke er rettet på hverken enkeltpersoner eller grupper, men derimod på en religion som sådan. »At lade der ske en meningsmæssig glidning, så det, at udtale sig om islam, er det samme som at udtale sig om muslimer, er at tage et skridt, vi ikke kan tage. Michel Houllebecq er en provokatør, men det er ikke det samme som at fremprovokere had,« sluttede den offentlige anklager og krævede Houellebecq frifundet. Om han bliver det, vides den 22. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu