Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ordløst forsvundet

Omsorgssvigtet modersmål fik Snapstinget i den gale hals, nu efterlyst på andet døgn
Kultur
28. september 2002

Modersmålet er ved at file sig selv ned til neglerødderne. Hun trænger hårdt til nogle grænser og blive sat på plads. Men hvor er hun? Ingen har set det samspilramte mål siden sent torsdag ved Christiansborg, hvor Modersmål-Selskabet havde inviteret hende og nære pårørende til debat i Snapstinget om ’litteraturens sprog mellem rap og tradition’. Var det for stærk kost for det bette mål da de panelsatte sprogtæmmere Jette Drewsen og Inge Eriksen samt syntakskirurgerne Lars Bukdahl og Erik Skyum-Nielsen uden fløjlshandsker slog fast, hvor langt ude sproget egentlig er?
Lars Bukdahl lagde ud med at tale om det pure og det beskidte sprog og slog til lyd for at rap-orkestret Den Gale Pose er for dagens sprog, hvad Klaus Rifbjerg var for 1960’ernes. Dernæst gik Erik Skyum-Nielsen på podiet og blæste selskabet rent omkuld med en rappet version af torsdags-Informations bagsideleder. Foran snurrende kamera trak Skyum-Nielsen i Hugo Boss sweatshirt og hiphop kasket og fortsatte med endnu en raptekst. Omkring tredje vers havde selskabet nær fået Den Gale Pose i Den Gale Hals:

Om kærligheden læser vi i nye
danske bø’r
at den handler om at plapre, til din
partner hun blir skør,
og stirre længe på en mur og på
japanske stik
i stedet for at elske med kusse og
med pik.
Berøringsangst og pænhed er blev’d
det store hit
og eksporteres heftigt. Jeg siger:
holy shit!
’Af Tavshed i oktober’ falder vi i
søvn før jul.
Måske det’ plat, men ind imellem
må man ha’ et pul.
Den Danteske komedie forstår man
knap et kuk ’a,
men den har mere nosser end
Skønsangs bog om ’Lucca’.
Hans nysselige pyssen har givet fed
succes,
men det er overraskelser, at vi har
bøger te’.
Der’ kærlighed i Kafka, søg selv og
find, med held.
For damebladsromaner, de
kommer af sig selv.

Inge Eriksen piskede stemningen lidt ned med et indlæg der var forannonceret som »ikke-akademiske udsagn om pragt og lys« og som tonede ud i en efterlysning af bogstavelighedens gennemskinnelighed: Nej tak til overanalytisk jagt på fallossymboler, ja tak til den tillidsfulde læser, der tager forfatterens ord for pålydende. Inge Eriksen var også forelsket i sproget:
»Jeg er fortabt over for det danske sprog,« sagde hun, »jeg kan have det som bien, der flyver langt over kloden: ’Jeg er blevet væk!’«
Men Eriksen lukkede og slukkede prosaisk:
»Forelskelsen er et problem. Teksten skal tæmmes.«

Angreb på journalismen
Jette Drewsen var næste taler og tog Johannes-evangeliet til vidne på sprogets næsten magiske kompleksitet: »Der er ingen forklaring på, hvor sproget kommer fra. Intet tal eller nodesystem er mere struktureret. Det er utroligt så meget struktur et barn kan lære på fem-syv år.«
»Men,« sagde Jette Drewsen, »sproget slides. Og når sproget slides, uden at der føres noget tilbage til det, så fører det til løgn.«
Drewsen gik dernæst til frontalangreb på det, hun kaldte den journalistiske facon og »journalismen«. Især tv-avisen måtte holde for. Drewsen lod vide, at hvis der er en medieforstærket metafor, hun hader, er det udtrykket »der skal sættes grænser«.
»Metaforen er ok,« sagde hun, »men det er ansvarløst at bruge den, når man ikke først definerer, hvad det er, der skal sættes grænser for.«
Inge Eriksen røg op som trold af æske:
»Det er ligesom udtrykket ’Nu har vi sat det på plads’. Det er for pokker globalpolitiske sager! Dem sætter man ikke bare ind i et kosteskab.«
»Aviserne er ligesom en rebus,« fortsatte Eriksen, »især Information. Det er computernes skyld.«
Erik Skyum-Nielsen indskød, at han ikke bryder sig så meget om at mødes med digtere, fordi de undertiden afslører, at de som privatpersoner er kedelige sprogbrugere. Hvordan skal man så tro på, at de opdager, når sproget løber om hjørner med dem?
»Antiintellektualiseringen er en byrde,« sagde Inge Eriksen med et velvalgt paradoks ovenpå hendes erklæret ikke-akademiske indlæg, »det er fuldkommen paradoksalt at Fogh-regeringen slår igennem med sloganet ’Tid til forandring’ når folk er fremtidsskræmte og forslåede af forandring som aldrig før.«
Politikerne skulle tage og læse George Orwells Politics and the english language, mente Inge Eriksen, for det stod ikke for godt til med sprogplejen på Tinge.
Jette Drewsen supplerede med et indspark om det rædsomme kursus- og management-sprog, der breder sig som en steppebrand.
Tilhørerne ved Modersmål-Selskabets arrangement kunne ved finjustering af sprogøret sige sig selv, at sprogforelskelsen hos panelet var kølnet mærkbart. Og modersmålet forlod lige så stille selskabet uden at nogen kunne sætte en finger på syntaksen. Lars Bukdahl fik dog en påtale fra selskabet for at sige »Skyum-Nielsen og jeg«.
»Det hedder Skyum-Nielsen og mig,« lød reprimanden, som Bukdahl var ude af stand til at anke til højere instans.

Ryst læsebrillerne af
Ordstyreren prøvede spagfærdigt at gyde olie på vandene ved at indskyde at anmeldere og forfattere i bund og grund er gode venner. Det provokerede Skyum-Nielsen:
»Jeg er destruktiv i min rolle som kritiker. I virkeligheden er jeg ude i et økologisk ærinde, der går ud på at redde en masse papir fra at blive møget til.«
Hvad kan litteraturen gøre ved den sproglige fattigdom, blev der spurgt.
»Litteraturen skal være dér, hvor det andet holder op,« bød Jette Drewsen ind.
»Bogstaveligheden kan bruges som våben,« sagde Lars Bukdahl, »det gælder om at ryste dansklærerbrillerne af læserne. Lade ordene spille væk fra klicheerne.«
»Faktisk elsker jeg journalistikken,« vendte Jette Drewsen på en tallerken, »det er derfor det gør så ondt, når den ligger brak. De dygtigste redaktionssekretærer er jo dybt undervurderede.«
»Gummiprosa, der får rummet til at ændre sig når det læses op, det tror jeg på,« sagde Erik Skyum-Nielsen.
Men da var det hele forlængst blevet for meget for det grænsesøgende og sky modersmål, der som sagt nu er efterlyst på andet døgn. Måske følte hun sig truet af meldingen om at bruge bogstavelighedens gennemskinnelighed som våben. I hvert fald vil Modersmål-Selskabet meget gerne i kontakt med hende og har udlovet en pose pausekommaer i dusør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her