Læsetid 2 min.

Screening for mongolisme er for usikker

Screening for Downsyndrom koster for mange normale fostre, og Danmark bør indføre den samme metode som i udlandet, mener danske forskere
25. september 2002

Hver gang en vordende dansk mor får at vide, at hendes kommende barn lider af Down syndrom (mongolisme) mister to danske mødre deres helt normale børn som følge af diagnosemetoden. En undersøgelse i seneste nummer af Ugeskrift for Læger rejser spørgsmålet, om det er etisk forsvarligt at fortsætte med den såkaldt invasive fosterdiagnostik.
I England og Tyskland tilbyder man alternative analyser, der er ikke-invasive.
»Vi er bare lidt langsomme og tænker os grundigt om her i Danmark,« siger overlæge Ann Tabor, der er gynækolog på Hvidovre Hospital.

Nye metoder
Danmark har i mange år satset hårdt på at undgå børn med Down syndrom og tilbudt fostervandsprøver og moderkagebiopsier til mødre på 35 år eller derover uden at overveje prisen i form af tabte raske fostre. Den nye undersøgelse dokumenterer imidlertid, at der ikke bliver født færre mongolbørn til trods for, at Danmark har en af verdens højeste rater for prænatal diagnostik.
Undersøgelsens forfattere gør opmærksom på, at der findes bedre metoder end kvindens alder til at vurdere risikoen for Down syndrom. Med ultralyd kan man måle tykkelsen af fosterets nakkefoldning som en indikator for mongolisme og desuden kan man analysere moderens blod for bestemte markører.
»Det er helt oplagt, at det er mere fornuftigt at bruge ultralyd og blodprøver end bare at tage dem over 35 år,« siger Severin Olesen Larsen fra Statens Serum Institut. Han er den ene af forfatterne til artiklen i Ugeskrift for Læger.
Begge metoder er ikke-invasive og indebærer derfor ingen risiko for fosteret, men de kan ikke som fostervandsprøver og moderkagebiopsier stille en sikker diagnose.
»Det man kan, er at bedømme om risikoen er forhøjet og så vælge de kvinder med høj risiko ud til fostervandsundersøgelser,« siger Olesen Larsen.
»Alle beregninger viser, at antallet af fostervandsundersøgelser vil falde i forhold til i dag, og jeg mener, man skal tilbyde det til alle.«
Kun omkring halvdelen af kvinderne over 35 vælger i dag at tage undersøgelsen pga. af risikoen.
»I stedet for at alle på 35 har en 1:250 risiko, kan man med den her nakkeundersøgelse og de biokemiske test få et individuelt skøn på måske 1:1000 for én kvinde og 1:50 for en anden, og så bliver vejledningen for den enkelte meget bedre.« siger Ann Tabor.
Hun fortæller, at en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen kigger på den prænatale diagnose med henblik på en revision af retningslinjerne, der stammer fra 1994. Det bekræfter Peter Saugmann-Jensen fra Sundhedstyrelsen, men han vil ikke udtale sig om arbejdet. Rapporten kommer til efteråret.

Prisen
Hvis man vælger at indføre de samme procedurer som i England vil det udover oplæring af personalet også medføre en omkostningsfuld stigning af antallet ikke-invasive undersøgelser, som de fleste gravide må forventes at være interesserede i.
»Ulempen er, at man gør opmærksom på, at alle har en risiko,« siger Tabor.
»Men vi er enige om, at moderens alder ikke er et godt kriterium, og vi vil gerne kunne tilbyde en bedre risikoberegning.«
Det bliver op til Sundhedsstyrelsen at trække den økonomiske og moralske grænse for, hvornår man kan tilbyde fostervandprøver.
»Der kommer et punkt, hvor samfundet må sige, at det vil vi ikke betale for,« siger Severin Olesen Larsen.
»Men jeg synes de moralske aspekter må være op til den enkelte kvinde og ikke op til etiske overdommere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu