Læsetid: 5 min.

Slaveriet ophørte fordi

Michael Hardt – forfatteren til bogen som er blevet kaldt det nye kommunistiske manifest om verden efter 11. september, kapitalismens kapitulation og den ny imperialisme
30. september 2002

Mandagssamtale
Verden er forandret efter den 11. september 2001. Og verden er præcis den samme. Det er to sider af samme mønt. Det afhænger af hvordan man smider den i vejret og griber den igen.
Den amerikanske litterat Michael Hardt har sammen med den italienske filosof Antonio Negri forsøgt at skitsere en verdensorden. De har skrevet bogen Empire. Empire betegner et netværk uden centrum.
Det er en global konstellation hvor magten udøves i relationer mellem nationalstater, globale kapitalinteresser, internationale politiske organsitioner og andre aktører.
Som der står i forordet til bogen:
»Der er med det globale marked og den globale strøm af varer opstået en ny global orden, en ny logik og en ny form for herredømme – altså en ny form for suverænitet.«
Men Empire er baseret på økonomi som den afgørende politiske faktor. Og spørgsmålet er om den globale orden efter den 11. september ikke snarere er militært end økonomisk defineret. Og i den militære verdensorden er der ikke et globalt netværk uden centrum, men tværtimod en stærk magt som udøver sin indiskutable suverænitet: USA
Den pakistanske forfatter Tariq Ali mener, at den nye militært baserede verdensorden afslører forestillingen om den form for ny suverænitet som en illusion. Det er USA, der bestemmer:
»Det er rigtigt«, siger Michael Hardt på en interviewegnet café på indre Nørrebro:
»at der siden den 11. september 2001 har været en overgang til en ny situation, hvor militære interesser bliver vigtigere end økonomiske. Men militær magt er svag magt. Politisk, ideologisk, kulturel eller økonomisk magt er på lang sigt stærkere og mere stabile magtbaser. Jeg tror, den militære dominans er kortsigtet og at vi på længere sigt, vil se økonomiske interesser dominere igen.«
»Men Tariq Ali har ret i, at Bushadministrationen forsøger at lancere en ny imperialisme baseret på USA som nationalstat. Den form for imperialisme var levedygtig fra det 18. århundrede og et stykke ind i det 20. århundrede, men den passer ikke til verden i dag. Min analyse er at det ikke kan lykkes.«
– Er en rationel vurdering af hvorvidt noget passer eller ej til verden i dag tilstrækkelig grund til at afgive dominans?
»I det her tilfælde: ja. For det første er den imperialisme ikke gunstig for den globale kapitals mulighed for at skabe profit. Den skaber barrier og forhindringer for globale investeringer.«
»Det er vanskeligt at tale om motiver bag bevægelser i international økonomi, fordi der er et irrationelt element, som får det til at minde om astrologi. Men når dollaren indenfor det sidste halve år er faldet år i forhold til euroen, er det måske symptom på de finansielle sektorers utilfredshed med Bushadministrationen. Der er selvfølgelig Enronskandalen og de andre skandaler, som har skabt mistillid til den amerikanske forretningsstil. Men faldet er måske også tegn på usikkerhed og utryghed ved USA’s militære planer. Det er hverken i amerikansk eller global kapitals interesse med krige, der fortsætter og konflikter, der står åbne.«
Den amerikanske imperialisme er ifølge Hardt ikke bæredygtig på den amerikanske økonomis egne præmisser:
»Det er ikke nogen moralsk eller venstreorienteret analyse. Jeg mener: den nye imperialisme fungerer ikke engang på den amerikanske kapitalismes egne betingelser.«

Historie
Der er et historisk forhold, som den globale venstrefløj i det nye millenium erindrer nostalgisk. Romerriget gik under på sit højeste. Man ser en parallel til det man nu kalder neoliberalisme: Den entydige og nu uudfordrede vinder i slagsmålet med kommunismen. Kapitalismen på sit højeste:
»Jeg anerkender en klar parallel mellem Romerriget og den globale kapitalisme: De er begge historiske. Dvs: De har begge en begyndelse og en afslutning. Romerne troede deres rige ville vare for evigt og det samme synes liberalistiske ideologer i dag at tænke. Men som Marx sagde: Kapitalismen er som alle andre produktionsformer midlertidig. Den blev til og den blev dominerende, men på et tidspunkt vil en anden produktionsform tage dens plads.«
– Ser du det som noget nært forestående?
»Nej. det gør jeg ikke. Og jeg tror heller ikke som man troede i den traditionelle marxisme, at kapitalismen vil udvikle nogle interne modsætninger, som vil føre til dens kollaps.«

Bevægelser
»Jeg tror på, at kapitalismens dominans falder, når tilstrækkeligt stærke sociale kræfter forkaster den og erstatter den med noget bedre. Uden yderligere sammenligning kan man sige, at slaveriet heller ikke ophørte pga. en indre modsætning mellem praksis og hvad der var profitabelt. Eller fordi man anså det for umoralsk. Slaveriet ophørte fordi slaverne simpelthen nægtede at fortsætte.«
Den europæiske venstrefløj er efterhånden mere socialdemokratisk end marxistisk. Groft sagt: Karl Marx forkastede staten som undertrykkende, hvorimod socialdemokratismen forsvarer staten som modspil til det fri marked.

Nationalisme
– Hvis staten i en global økonomi, bliver det fri markeds modsætning, ender venstrefløjen i en form for nationalisme?
»Efter min mening kan man ikke udfordre neoliberalismen med udgangspunkt i staten. Vi skal udvikle et andet alternativ Men det betyder ikke, at vi ikke skal kræve, at de siddende regeringer arbejder mod de multinationale selskabers interesser. Vi skal stadig kræve sociale reformer og velfærd af de nationalstatslige regeringer. Det ene udelukker ikke det andet.«
– I antyder i Empire at modstandsbevægelserne skal efterligne Empires netværkskonstellation?
»Når vi taler om netværksbevægelserne, som dem der demonstrerer i Göteborg, Genova, Seattle og Prag, er der nogle, som bebrejder dem at bruge kapitalens organisationsform. Det rejser spørgsmålet: Er netværket frigørende eller dominerende? Dertil må man sige: Formen i sig selv rummer ikke nødvendigvis det ene eller det andet. Derfor gælder det også om at bruge netværket offensivt og anvende det i egne interesser. Det er en kamp og det er komplekst.«
– Er kompleksiteten ikke en præmis?
»Jo. Man kan ikke længere angribe magtens centrum. Man kan ikke angribe Vinterpaladset eller et andet bestemt sted ligesom bolsjevikkerne gjorde og dermed startede en revolution. For hvor er fjenden idag?«

Verdens centrum
»Det ville være nemmere hvis man accepterede George W. Bush som verdens centrum og som den reelle og symbolske inkarnaion af kapitalismen, så kunne man angribe ham.«
»Men sådan er det ikke.«
– For at vende tilbage til Tariq Ali. Den 11. september ramte terroristerne netop centrum i imperiet uden at nogen som helst ændrede sig.
Det er et argument for Empire?
»Som sådan var det en perfekt begivenhed for dem: De ramte centrum og bygninger faldt foran kameraerne. Hele verden så på. Men det ændrede jo ikke verdens magtfordeling.«
»Det er faktisk Tariq Alis argument i hans bog The Clash of fundamentalisms: Osama bin Laden og George Bush er begge fundamentalister. De tænker begge gammeldags. Al-qaeda tror at ondskaben i verden er koncentreret i Washington og New York og hvis man angriber det centrum, kan man ændre verden.«
»Og Bush tror også, man kan angribe ondskabens centrum og fjerne ondskaben. De tager begge fejl.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu