Læsetid: 4 min.

De er stadig hemmelige

De litterære agenter får en blandet modtagelse af danske forfattere. Der er ikke mange, der tror på, at det danske bogmarked er stort nok til, at agenterne kan tjene deres egen løn hjem
20. september 2002

Agenterne
Litterære agenter er blevet udråbt som et nyt fænomen i den danske bogbranche. Information har talt med ni af de bedst sælgende forfattere i Danmark, og deres erfaringer med litterære agenter er meget sparsomme. Agenterne er stadig primært noget, der anvendes, når der sælges til udlandet.
I den henseende er Leif Davidsen, der sælger godt både herhjemme og i udlandet, meget typisk for holdningen blandt de danske forfattere.
»Leonhardt & Høier varetager mine interesser i udlandet, og det sker i enighed med mit danske forlag. Det er vigtigt at have en agent til den del af markedet, fordi det er kompliceret. Men på det hjemlige marked kan jeg ikke se noget formål med det.«
Fænomenet litterære agenter er endnu nyt, og mange forfattere anfører, at deres samarbejde med forlaget og forlagsredaktørerne er så godt, at de ikke foreløbigt har fundet det nødvendigt, at benytte en agent.
Mange er skeptiske, og mangler tillid til, at agenterne er deres løn værd.
Jens Christian Grøndahl forhandler direkte med forlaget, og kan ikke se et behov for at have en agent.
»Jeg har ikke overvejet det seriøst. Hvis jeg havde troet på, at det kunne betale sig, ville jeg have haft en agent for længst. Det er ikke mit indtryk, at agentens provision ville kunne tjenes ind,« vurderer han.
Der er dog nogle forfattere, der overvejer brugen af agenter også i forhold til danske forlag fremover, mens andre forfattere ikke ønsker at bruge dem og ligefrem afskyr agenterne.
»De litterære agenter byder mig direkte imod. Det er forfærdeligt. Det er bedre at lade pengene blive i forlaget, så de kan blive brugt på underskoven. Jeg er ikke flov over at tjene godt, så længe pengene bliver i forlaget,« siger forfatteren Anne-Marie Løn.
Hun medgiver dog, at agenterne også har bidraget med forbedringer for forfatterne.
»Det har da givet os bedre kontrakter, også selvom vi ikke direkte har brugt agenterne. I min seneste kontrakt med Gad har jeg da fået mange indrømmelser, og jeg tror det er min hidtil bedste. Jeg har opnået, at mit royalty stiger fra de obligatoriske 15 procent, ligesom jeg har fået forhandlet nogle bedre sekundærrettigheder på plads.«

En af Anne-Marie Løns forfatterkollegaer, den storsælgende Hanne-Vibeke Holst, var en af de første danske forfattere, der begyndte at bruge en agent i forhandlingerne med sit danske forlag.
»Med den øgede kommercialisering i bogbranchen vil forhandlingerne også blive hårdere. Jeg er ikke god til at forhandle – jeg er god til at skrive. Derfor har jeg købt professionel hjælp til den del af arbejdet, så jeg får mere tid og overskud til skriveriet,« siger Hanne-Vibeke Holst. Hun mener, at mange forfattere har et problem med at prissætte deres værk, og her kan agenten hjælpe.«
»Det er jo ikke en krigserklæring, men et naturligt mellemled, der også afhjælper den dobbeltrolle forlagsredaktørerne kan have, ved både at være kunstnerisk sparringspartner og forhandlingspart. Den tillidskonflikt er man ude over med en agent.«
Hanne-Vibeke Holst er ifølge Gyldendals litterære direktør Johannes Riis den eneste af forlagets forfattere, der benytter en agent.
Hanne-Vibeke Holst mener, at det for mange forfatter kan blive et valg imellem at blive på et stor forlag – og det kræver en litterær agent – eller at gå til et mindre piratforlag eller evt. udgive sig selv.
En anden forfatter, Kirsten Thorup, vil ikke udelukke tanken om en litterær agent, selvom hun ikke har overvejet det for alvor.
»Men det kunne da være rart at være fri for selv at skulle forhandle. Ikke fordi det er specielt tidskrævende, men snarere fordi det er svært at skulle sælge sig selv og et manuskript, man lige er blevet færdig med.«
Den holdning deler Michael Larsen. »Mange har berøringsangst overfor deres eget værk, og det gør det svært for dem at vurdere det økonomisk. Men selvom agenter kan være en fordel for mange danske forfattere, tror jeg ikke det bliver meget udbredt - for der er ikke nok penge i Danmark til, at det kan betale agentens honorar - hovedparten af forfatterne sælger for lidt,« siger Michael Larsen.
Kirsten Thorup hæfter sig ved, at selve diskussionen af fænomenet kan bidrage med noget positivt.
»Diskussionen handler jo om forfatternes vilkår. Jeg tror at den diskussion kan føre til, at forfatterne kommer til at stå stærkere. Så i den henseende er det positivt, at vi diskuterer de her ting.«

Selvom forfatteren Michael Larsen ikke selv har erfaringer med litterære agenter, synes han, at princippet er ok.
»Det er ganske naturligt, at bestsellerforfattere bruger agenter – det er klart, at de ikke kan køre på normalkontrakter med 15 procent i royalty. Det er i orden for mig, at der er nogle forfattere, der får mere end andre.«
Johannes Riis, Gyldendal, er der i mod ikke tilhænger af de litterære agenter.
»Efter min opfattelse er litterære agenter overflødige på det hjemlige bogmarked, som jo ikke er større, end det er til at overskue. Deraf følger også, at der er relativt få penge at gøre godt med på det danske marked; men agenterne skal jo også have penge for deres ulejlighed, og det bliver til syvende og sidst bogkøberne, der kommer til at betale gildet« siger Johannes Riis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu