Læsetid: 5 min.

Efter terroren og bomberne kom ordene

Forfattere, kritikere og analytikere – især udenlandske – har stået i kø med nye bøger, der forsøger at beskrive, forstå og påvirke verden efter 11. september 2001. Her er korte smagsprøver på nogle af de centrale og aktuelle
6. september 2002


(2. sektion)

*»Vi har drømt om denne begivenhed, hele verden har uden undtagelse drømt om, at noget sådant skulle ske, for ingen kan lade være med at drømme om ødelæggelsen af en supermagt, der har opnået et så omfattende hegemoni. Det er uacceptabelt for den vestlige samvittighed, men det er ikke desto mindre et faktum, der kan måles i den patetiske vold, der præger alle de kommentarer, som vil udviske den. I sidste instans er det dem, der har gjort det, men vi har villet det.«
Jean Baudrillard: Terrorismens ånd. Tiderne skifter. Udkommer 11. september

*Med udgangspunkt i de besparelser på den privatiserede flysikkerhed:
»Det er altså
USA’s neoliberale selvforståelse – statens nærighed på den ene side, liberaliseringens og privatiseringens treenighed på den anden – som betinger USA’s terroristiske sårbarhed. I den udstrækning denne erkendelse sætter sig igennem, opløses den hegemoniske magt, som neoliberalismen i de forløbne år har vundet inden for tænkning og handling. I overensstemmelse hermed indeholder skrækbillederne fra New York det endnu ikke afkodede budskab: En stat, et land kan også neoliberalisere sig selv til døde.«
Ulrich Beck: Ordenes tavshed. Hans Reitzels forlag. Er udkommet

*»Militære strateger i Pentagon har efter den 11. september igen foreslået, at man fjerner Saddam Hussein fra magten i Irak. Hvis en ny krig bliver ført mod Irak, vil den såkaldte Krig mod Terrorisme slå over i sin modsætning. Kombinationen af vrede og håbløshed vil få flere og flere unge mennesker i den arabiske verden og andre steder til at tro, at det eneste svar på statsterror er individuel terror.«
Tariq Ali: The Clash of fundamentalisms. Verso. Er udkommet

*»11. septembers forfærdende grusomhed er noget ganske nyt i international sammenhæng, ikke i omfang og karakter, men når det gælder målet. For første gang siden krigen mod Storbritanien i 1812 angribes og trues USA’s nationale territorium. Mange kommentatorer har sammenlignet med Pearl Harbor, men det er en misforståelse. 7. december 1941 blev to militærbaser i to amerikanske kolonier angrebet – men ikke det nationale territorium….«
»Vi må erkende, at med god grund opfatter man i store dele af verden USA som en førende terroriststat. F.eks. bør vi huske, at USA i 1986 blev fordømt af Den Internationale Domstol for ’ulovlig magtanvendelse’ (international terrorisme). «
Noam Chomsky: 11. September. Forlaget Bindslev. Er udkommet

*»Begge parter opererer inden for en binær verden, hvor de gode og onde kræfter kæmper om herredømmet, og hvor der aldrig er tvivl om, hvem der er hvem. De er hinandens perfekte fjender. Gråzoner, tvivl, ambivalens og tværgående loyalitetsbånd bliver trusler mod deres rene, enkle verdensbilleder. Stillet over for en religiøs renhedstrang af denne slags – pest eller kolera – er det alle civiliserede menneskers pligt at forsvare alternative positioner.«
Thomas Hylland Eriksen: Bag fjendebillet. Informations Forlag. Er udkommet

*»I stedet for en konkret analyse af den nye komplekse situation efter bombeattentaterne, af, hvilke muligheder venstrefløjen havde for at give deres egen fortolkning af begivenhederne, fik vi den blinde, rituelle sang: »Ingen krig!« De formår end ikke at inddrage den elementære kendsgerning, som USA’s egen regering de facto anerkendte (i kraft af, at de udsatte gengældelsesaktionen en måned), at dette ikke er en krig af samme slags som de andre, at bombningen af Afghanistan ikke er nogen løsning.
En trist situation, hvor George Bush var bedre i stand til at tænke end det meste af venstrefløjen!«
Slavoj Zizek: Velkommen til virkelighedens ørken. Informations forlag. Udkommer 11. september

*»Det seneste tiår af økonomisk integration har som brændstof haft løfterne om barrierer, der skulle fjernes, om øget mobilitet og større frihed. Og alligevel er vi – 12 år efter fejringen af Berlinmurens fald – på ny omgivet af mure og afskærmet – fra hinanden, fra jorden og fra vor egen evne til at tro på, at forandring er mulig.«
Naomi Klein: Fences and Windows. Udkommer på engelsk sidst i september, på dansk til februar på forlaget Klim

*»Den 11. september gjorde ham med ét slag til folkehelt. Hvad der måske kun var rådvildhed blev opfattet som besindighed. Ingen præsident siden Calvin Coolidge havde haft mindre kendskab til verden uden for USA. Ingen var blevet dårligere valgt siden Benjamin Harrison, og ingen havde haft sværere ved at udtrykke sig siden Gerald Ford. Men det gjorde det måske lettere for de menige amerikaner at identificere sig med ham.«
Erling Bjøl i Mehdi Mozafari (red.): 11. september – Internationale konsekvenser og perspektiver. Systime. Udkommer 11. september

*»Det betyder lidet, om nihilisterne påkalder sig Det Højeste Væsen eller tværtimod sætter dette i gabestokken. Hvad enten de har indtaget alkohohol eller ej, gør det dem høje at føle sig udvalgt og ene. Hvilken slags de end tilhører, fejrer de deres ære og kald således: Jeg dræber, altså er jeg til. Det er nødvendigt, at hele livet og alle liv hænger i en eneste tråd, og at denne tråd er mig. Den religiøse nihilist improviserer sig frem med Den Almægtiges sværd og forsvinder helt ind i den ufejlbarlige guddommelige vilje, mens den ateistiske nihilist sætter sig i Guds sted: Den, som vover at slå sig selv ihjel, er Gud. Samme prætention, identisk procedure. Adkomsten til suveræniteten går via døden, de andres død og ens egen – om man tror på paradiset eller ej, om man er Guds løjtnant eller indsætter sig som hans efterfølger. Nihilisten træffer sit valg. Og det er altid det samme. Af alle guddommens egenskaber er det kun en, som interesserer ham. Ikke kærligheden. Ikke visdommen. Men vreden. Som en hævnende, grusom og ubarmhjertig Gud helligholder de gudsfromme terrorister den radikale tilintetgørelses lynstråle, som ateisten Kirilov troede at have enerådighed over. Alle har de kun et eneste argument i behold: at bevise ved at ødelægge.«
André Glucksmann: Dostoïevski à Manhattan. Robert Laffont. Er udkommet

*»I striden mellem det Gode og det Onde er det altid folket, der bliver slået ihjel. Terroristerne dræbte arbejdere fra 60 lande i New York og Washington, i det Godes navn i kampen mod det Onde. Og i det Godes kamp mod det Onde lovede præsident Bush hævn: ’Vi vil udrydde ondskaben fra jorden,’ bebudede han.
Udrydde det Onde? Hvad ville det Gode være uden det Onde?? Det er ikke kun religiøse fanatikere, der har brug for fjender til at retfærdiggøre deres vanvid. Våbenindustrien og den gigantiske krigsmaskine i USA behøver også fjender for at begrunde sin eksistens. Det Gode og det Onde, ondt og godt; spillerne bytter masker, heltene bliver uhyrer og uhyrerne helte i overensstemmelse med behovene hos teatrets manuskriptforfattere.«
Eduardo Galeano i: Roger Burbach & Ben Clarke: September 11 and the US War. City Lights. Er udkommet

*»Mytens sprog er forførende. Hvis man ser Amerika som offer for de vilde, bliver gengældelse og krig det eneste ’naturlige’ svar. Men i et mytologisk perspektiv forsvinder den komplicerede virkelighed med dens økonomiske og politiske interesser, med krig, sult og flygtninge. I en moderne verden, hvor forskellen på rige og fatige lande aldrig har været større, er det svært at få øje på de gode og de onde. Nogle gange er det endda svært at se, hvem der er terrorister, og hvem der er frihedskæmpere. Medmindre man ser med mytens naive perspektiv.«
Rikke Schubart i: Lars Qvortrup (red.): Mediernes 11. september. Gads Forlag. Er udkommet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu