Danske digtere til debat
Danske digtere
*Fra Pontoppidan til Hesselholdt De tre bind er udkommet i omvendt kronologisk rækkefølge: Bind tre udkom i 2000, bind II i 2001 og I udkom i går.
Bind I Moderne digtning: Fra Henrik Pontoppidan til Karen Blixen (1900-1940)
Bind II virkelighedens udfordring: Fra Morten Nielsen til Hans Jørgen Nielsen (1940-70)
Bind III Det formelle gennembrud: Fra Kirsten Thorup til Christina Hesselholdt (1970-2000)
*Danske digtere i 50 år. Den fjerde udgave er redigeret af Anne-Marie Mai, og 54 skribenter har medvirket til udgivelsen. Tidligere redaktører:
Første udgave 1951: Ernst Frandsen og Niels Kaas Johansen
Anden udgave 1966: Frederik Nielsen og Ole Restrup
Tredje udgave 1982: Torben Brostrøm og Mette Winge
Fjerde udgave 2002: Anne-Marie Mai
Klip fra anmeldelserne
*»Bind I gnistrer af entusiasme og engagement og vil sikkert kunne give stof til fornyet og fornyende læsning af nogle ikke helt så gamle danske klassikere og geninddragelsen af nogle mere eller mindre glemte. På længere sigt vil det dog nok blive mest interessant at læse Danske digtere i det 20. århundrede ind i en sammenhæng med de forudgående 3 udgaver, for også 4. udgave siger mindst lige så meget om sin samtid som om den fortid, der behandles.«
Jyllands Posten 4/10/2002
*»Hvad jeg især savner næsten overalt, er den følelse af samtidighed med og accept af det fortidige, som kunne have gjort perioden og dens digtere mere levende. Alt for mange af artiklerne afspærrer sig fra publikum ikke alene ved dets terminologi, men også ved at være kritiske på fortidens bekostning. Er det en forbrydelse, at en forfatter skriver for nuet, ikke for evigheden?«
Weekendavisen 4/10/2002
*»Man får ind imellem den kætterske tanke, at dansk litteraturhistorie var bedre tjent med, at skønlitteraturen bare skrev sig selv, og vi lod det blive ved det. Tanken melder sig igen under læsningen af det nye bind af Danske digtere i det 20. århundrede, der nu er på vej i sin fjerde udgave siden 1950erne. Her kommer 45 forfatterskaber fra årtierne 1940-70 ud for en så ujævn behandling af 28 litterater, at man undervejs må klynge sig til Paul la Cour-citatet: At være digter er ikke at gøre digte, men at skabe en ny måde at leve på.«
Berlingske Tidende 5/10/2001
*»Er man nu også kanoniseret, fordi man optages i Danske digtere? Hvis ja, er der selvfølgelig grund til at glippe lidt med øjnene, når omfangsmæssigt mikroskopiske produktioner som Pablo Henrik Llambías, Merete Torps eller Helle Helles her ofres selvstændige kapitler...Men for det første: Det er spændende og øjenåbnende læsninger, der leveres af de helt nye forfatterskaber; og for det andet: man er bestemt ikke kanon, bare fordi man er kommet med i værket her... Danske digtere i det 20. århundrede er endnu en gang blevet et pragtværk, også rent fysisk.«
Politiken 5/10 2000
www.danskedigtere.sdu.dk/
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »