Nyhed
Læsetid: 4 min.

Et fællesskab uden navn

Det er, som om der er noget til salg i øjeblikket, siger Sven Holm om den tiltagende religiøsitet. Forfatteren er aktuel med en ny roman, der tager sit afsæt den 11. september
Kultur
25. oktober 2002

(2. sektion)

Synspunkt
I sin nye roman Den anden side af Krista X, portrætteres Sven Holm en kvinde, der gør tragedien den 11. september til sin egen. Hun tager – som det hedder – skeen i den anden hånd og slår sig løs i et personligt vredesudbrud. Hendes mor har til gengæld fundet en forklaring på begivenhederne. I Politiken, i en klumme af forfatteren Jørgen Knudsen.
– Hvorfor langer du ud efter Jørgen Knudsen?
»Jeg oplevede en mand, der som alle os andre blev bestyrtet den 11. september, men som ved at få begivenhederne bragt på plads i en eller anden forhåndenværende politisk kasse kunne sige: Endeligt, endeligt skete det, det som vi alle sammen har ventet som et tegn på, at kapitalismen ikke kan klare sig, at den er ond, at amerikanerne er onde.«
»Jørgen Knudsen skrev – som en af de første – en klumme få dage efter den 11. sep-tember, hvori han beroligede sig selv ved at kunne sige: Når mennesker er onde, så bliver de også hårdt ramt. Og nu havde han så tænkt over, hvorfor amerikanerne blev så hårdt ramt: ’Jamen de er jo onde, de er på en måde selv ude om det.’ Det er for mig en så krysteragtig facon og så grotesk en måde at beskytte sig selv på. Det går nok, siger han. Hvad så med alle dem på Bali nu? Spørg Jørgen Knudsen om det. Det anfægtede mig virkelig.«
– Din hovedperson går den modsatte vej – gør katastrofen helt personlig. Hvorfor?
»Egentligt handler hun sig ud af den krise, hun kommer i, da vreden rammer hende. Hun bruger vreden, raseriets lygte. Det, der interesserer mig ved netop den historie, er, at pludseligt var der slet ingen hinde mellem det politiske og det private. Det er jo det mærkelige, der sker nu, hvor religion er forklædt som politik og politik som religion.«
– Religionen er blevet er vigtigt tema?
»Det har rusket op i os og aktualiseret spørgsmålet: Hvad er religion? Vi troede på en eller anden måde, at vi var kommet af med det, og nu viser det sig, at folk begynder at undervise om Adam og Eva i biologi. Det er jo interessant – det sker, når fundamentalismen i den kristne verden begynder som bittesmå forsøg, og det var ikke sket uden den 11. september. Selvfølgeligt var det der også før, men at tale om det i fuld i alvor i TV-avisen flere dage i træk, vil jeg hævde er nyt.«
– Er vi blevet mere religiøse?
»Tilgangen til det religiøse er blevet bestyrket. Om det udmunder i, at folk bliver religiøse i mere konventionel forstand, ved jeg ikke. Jeg er ikke sikker på, at folkekirken kommer til at vokse af den grund – folkekirken er så prydelig, og det er de religiøse følelser altså ikke. Jeg tror, at mange mennesker i det lutheranske Nordeuropa sidder med en mærkelig følelse af, at der ikke er nogen steder, de kan realiserer deres religiøsitet. Den enkelte sidder derhjemme og er religiøs.«
– Vi har sat os ud over det religiøse – men kun halvt?
»Måske tog oplysningstidens tænkere fejl ved at tro, at man helt kunne stryge den ene side af mennesket – ligesom religiøse fundamentalister tror, at man kan stryge den anden. Og tror, at man kan afgøre, om noget er en forbrydelse ved at slå op i koranen – eller i biblen, for sådan nogle er der jo også. Men hver gang nogle mener, at verden kun består af en ting, så er man på vej til at skabe noget, der er så anfægteligt, at jeg vil kalde det forbryderisk. Jeg mener, det var en stor fejl ved oplysningstiden at tro, at man kunne udrydde den side af mennesket. Darwinismen er et bud på menneskets udvikling, men det forhindrer jo ikke, at man samtidig kan have fortællinger om menneskets historie. Det er blot sindssygt at tro, at fortællingerne er mere virkelige end de videnskabelige erfaringer. Det er en form for vanvid, og det er utroligt, at det vender tilbage.«
Sven Holm fortæller, at han som gymnasieelev forestillede sig, at datidens politiske koldkrig ville blive erstattet af en anden og mere alvorlig konflikt – mellem verdensreligionerne.
»Man kan jo også sige, at hadet til kommunismen – som var stort i Danmark – næsten havde religiøs karakter. Det er, som om det lagde beslag på nogle af de religiøse følelser, der spjætter rundt nu, og som enten har udviklet sig til en total angst for islam eller et totalt had mod USA. Det er, som om der er noget, der er til salg i øjeblikket; nogle kæmpestore følelsesplamager, og nogle sælger dem så – apropos Jørgen Knudsen – på en måde og andre på en anden. Det er givetvis en sindssygt farlig overgangsperiode, som ikke har noget navn, og som ikke kan finde noget fællesskab.«
– Hvorfor har du valgt at skrive en roman – frem for at blande dig i debatten?
»De her ting kan alligevel ikke overstås med nogle debatindlæg og nogle fornuftsudsagn. Der skal noget andet til, man skal have fat i de her områder: det religiøse og det helt private. Og også retten til at være vred – en ret, som danskere efter min mening har svært ved at give sig selv. Hvis jeg har nogle følelser, der minder om vrede, så kan jeg tage nogle piller eller snakke med en, der kan – ja, snakke mig i søvn.«

FAKTA
Grå bog
Sven Holm, forfatter er 62 og bor i København.
Han debuterede i 1961 med novellesamlingen Den Store Fjende. Forfatterskabet spænder over romaner, noveller, tv-, radio- og teaterdrama. Sidste år udkom den anmelderroste Kanten af Himlen og samme år blev Holm medlem af Det Danske Akademi. På mandag udkommer romanen Den anden side af Krista X

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her