Nyhed
Læsetid: 4 min.

Heintze på Ketchup

Til sin overraskelse så Jan Heintze et interview med sig selv i Bild Zeitung. Et interview, han aldrig havde givet…I går præsenterede eks-landsholdsspilleren karrieren i bogform
Kultur
7. oktober 2002

Det var dengang, Jan Heintze spillede for Bayer Uerdingen. Sammen med kollegaen, Erik Meijer, sad han i afgangshallen i lufthavnen i Düsseldorf, og de snakkede om Aad de Mos, som begge havde haft som træner i PSV Eindhoven. Der faldt også nogle spydige bemærkninger om de Mos.
Tre uger senere dukkede et stort interview op i Bild Zeitung med billeder af Heinze, Meijer og de Mos. »Aad de Mos uduelig som træner,« stod der bl.a.
En ubehagelig overraskelse, men så kunne Heintze huske, at der bag dem i lufthavnen havde siddet en mand med en avis, som det så ud, som om han læste i. I virkeligheden en journalist, som havde skrevet alt ned.
Heintze spottede ham senere og råbte, hvad fanden han bildte sig ind, et iøvrigt ukarakteristisk følelsesudbrud fra den ellers så selvkontrollerede Heintze. Journalisten forsvarede sig med, at han »jo bare gjorde sit arbejde«.
Heintze fortæller historien i sin nye bog, 20 år på toppen, som udkommer i dag på forlaget Cicero. Derfor var der søndagspressemøde på Cafe Ketchup i det indre København.
Senest Cafe Ketchup var i mediernes søgelys, var ikke for det gode. En festlig sammenkomst for landsholdet efter VM i Japan og Korea endte med, at Stig Tøfting fik en sigtelse for vold.
Måske er det for at genoprette renomméet, at pressemødet foregår her, men også, fordi køkkenchefen er Per Thøstesen, VM-holdets kok.

Nede i Milano
Med fare for at være uetisk refereres lige et par bemærkninger, hørt hen over Thøstesens delikatesser:
»Vi har lige været i Milano, nede hos Jon og Thomas…«
»Milano…den by er jo efterhånden det rene Paris.«
»Ja, men alting er dyrt i Milano.«
Godt et halvt hundrede personer er til stede – pressefolk, noget af Heintzes familie samt landstræner, Morten Olsen. Spørgelysten er besynderligt lille, men Heintze får fortalt, at han fandt det »en næsten umulig opgave at skrive sådan en hel bog«.
Men så indtalte han den til en diktafon efter et godt råd fra sin ven Michael, »som også er til stede her i aften«…kommer han til at sige, skønt vi kun er nået til frokosttid. Men hvad pokker, topspillere flyver jo rundt i verden hele tiden, så det kan vel være svært at vide, hvad der er op og ned, dag og nat.
Jan Heintze er glad for sin bog, og det første eksemplar overrækker han til en person, han »har stor respekt for« – Morten Olsen. Her vågner pressen op til dåd, så man får indtryk af, at fotograferne er i overtal.
De to tidligere landsholdsanførere trykker hinanden i hånden med bogen imellem sig, så man tydeligt kan se forsiden. De dvæler ekstra længe – man er vel professionel – så alle kan få deres billede hjem, og sandsynligvis er dette det vigtigste ved hele pressemødet.

Forståeligt
– Hvad var det bedste og det værste, spørger vi – med lån fra en aktuel lyriker?
Som det bedste nævner Jan Heintze nogle af sejrene – f.eks. det europæiske mesterskab for klubhold med PSV, og som det værste den periode under Richard Møller Nielsen, hvor han forlod landsholdet under træningslejren, fordi han ikke var med i startopstillingen – og var i et dilemma i forhold til sin klub. Derfor var han ikke med til at vinde EM i Sverige i 1992.
»Men det står der om i bogen,« siger han.
Han bliver også spurgt om de Mos-historien og sportsjournalistikkens udvikling.
Han siger: »I gamle dage var det jo mere et lille kampreferat, der stod i aviserne, men i dag er det blevet sværere for journalisterne, fordi de hele tiden skal finde en særlig vinkel, så det også bliver interessant for læserne. På en måde forståeligt…«.
– Er du nogensinde selv blevet citeret for noget, du aldrig har sagt?
»Ikke for noget direkte usandt, men det har nogle gange fået en drejning…så man lærer at veje sine ord, og i tilfældet med de Moos vil jeg sige, at journalisten gik ud over det acceptable«.
En journalist vil vide, om Jan Heintze har to meninger…en til privat brug og en anden udadtil. Heintze forklarer, at man jo ikke altid siger det, man har lyst til, og i en privat samtale laver man osse sjov og kommer med spydigheder, når man snakker om andre. Og om de Mos er sandheden, at Heintze også respekterer ham.
Heintze mener ikke, han er gået glip af noget i livet under sin karriere.
»At være fodboldspiller er det bedste job, man kan ha’!« siger han, og det har bragt ham rundt i hele verden.

Rig og fattig
– Har rejserne givet anledning til politiske tanker om forskellen på rig og fattig?
»Ja, især da PSV var i Indien. Calcutta er en af de mest beskidte byer, og her havde vi lejlighed til at møde Mother Theresa. Bare det at træde ind i hendes hus er noget særligt. Det er svært at forklare, men man fik med det samme følelser og stor respekt for denne ældre dame, der har hjulpet så mange. Så kan du også bedre vurdere, hvordan vi har det i Danmark og Holland, selv om vi har det med altid at beklage os.«
Mødet er ved at være forbi. Morten Olsen står nær udgangen.
Det bedste og det værste om Jan Heintze?
»Det ved jeg ikke, men jeg har prøvet at spille både med ham og mod ham, og det har altid været en stor fornøjelse… hvis man da kan kalde det en fornøjelse«.
Det sidste tilføjer han eftertænksomt, nok med tanke på sidste led i sin sætning.
»Jan er en stor personlighed, en teamspiller, en af de rigtige stjerner, og det er altid dem, det er nemmest at have med at gøre. De kommer øverst i hierarkiet. At mennesket bag spilleren er stort…det er det afgørende.«.
– Elkjær var vel ikke altid så nem?
»Der er altid egocentrikere, og han indordnede sig jo under teamet.«
Forlaget Cicero har trykt et første oplag på 3.000 eksemplarer, som allerede er forudbestilt. Oplag 2 er sat i gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her