Læsetid: 6 min.

Helt bournonvildt

Er der ikke altid brok med balletten på Kongens Nytorv? Måske fordi danserne sjældent bliver spurgt, om hvad der er galt. Nu taler 56 nuværende og forhenværende kongelige dansere – den ældste 81 år, den yngste 19 – ud om Den Kgl. Ballets tilstand og om prisen for de mange skiftende balletmestre. Det sker i bogen ’Hvor danser Den Kgl. Ballet hen?’ af Anne Middelboe Christensen, akkompagneret af Christoffer Regilds billeder af aktørerne uden for spotlightet
26. oktober 2002

Den 25. oktober 2001 sad jeg i Det Kgl. Teater for at se Bournonvilles mesterværk Sylfiden. Det var en ganske særlig forestilling. Den Kgl. Ballet havde besøg af to længe savnede kunstnere: Sorella Englund havde indvilget i at danse Heksen sammen med Nikolaj Hübbe, der var taget hjem fra New York City Ballet for at danse James. Og Kgs. Nytorv-ballerinaen Silja Schandorff skulle være hans Sylfide.
Det blev en af de tindrende balletaftener, som også en anmelders tanker og krop nægter at glemme. Bournonvilles balletdrama blev fortolket med urkraft og lidenskab og intelligens af solisterne, og indlevelsen og den stilistiske præcision smittede af på de øvrige dansere, så skotter og sylfider dansede med hver en hals bøjet rigtigt.
Dér sad jeg så i plysset – og i paradokset. For jeg havde jo forestillet mig, at mine interviews til Hvor danser Den Kongelige Ballet hen? skulle handle om problemerne med Bournonville-traditionen. Og her oplevede jeg Bournonville, når han danses mere ypperligt, end jeg kunne have drømt om.
Jeg var ikke den eneste, der havde det sådan. Efter forestillingen havde kontrollørerne svært ved at få folk til at forlade teatret. Lykkelige balletelskere stod i forhallen og ville ikke gå hjem. De ville ikke give slip på den salige fornemmelse af at have oplevet kunst, som man måske kun gør det én gang hvert årti – eller i løbet af et helt liv.

Ingen fælles følelse
Men en fredag i januar 2002 vågnede jeg igen. Da havde kompagniet repremiere på Et Folkesagn. Væk var den kunstneriske harmoni. Bønderne gebærdede sig som fyrster, troldene opførte sig som amatørstrippere – og karakterdanserne var mere anonyme end korpsdanserne. Lørdagens opførelse væltede endnu mere over i det groteske. Og midt i alt det halvhjertede virkede det næsten tragisk, så inderligt solodanserne Gudrun Bojesen og Caroline Cavallo brændte for at fortolke Hilda, altså ballettens smukke, unge troldepige, der er en forbyttet adelsfrøken. Alt i alt virkede Et Folkesagn også som forbyttet - med sin egen vrangside.
Det mest foruroligende ved disse to forestillinger var imidlertid, at det var samme kompagni, der dansede dem.
Niveauforskellen fra det ypperste til det laveste viste uden omsvøb, at kompagniet ikke længere har nogen fælles følelse for Bournonville. Og at der ikke længere er en fast kerne i overleveringen af Bournonvilletraditionen.

*Uddrag af Hvor danser Den Kgl. Ballet hen? af Anne Middelboe Christensen. Foto: Christoffer Regild. Det Schønbergske Forlag. 264 s., 279 kr. Udk 1. nov.
*Anne Middelboe har brugt en orlov på to år at skrive bogen, og vender 1. november tilbage til avisen som kulturskribent.

Hvad er Den Kgl. Ballets identitet?

*»Min personlige mening er, at man skal have det kompagni. Men jeg synes også, at det er på tide, at man gør op med det automatiske kærlighedsforhold mellem folket og Den Kgl. Ballet. For kompagniets raison d'être skal være, at det er i dette kompagni, at de ypperste dansere i dette land er samlet.«
ESKE HOLM
Født 1940. Tidl. solodanser. Afhopper.
Koreograf med eget ad hoc-kompagni og forfatter.

*»Vi danske dansere har noget at byde på, fordi vi er i stand til at få vores personlighed ud på scenen. Vi har lært, at vores erindring og vores intuition ikke skal gemmes væk. Det er Bournonvilles skyld.«
ULRIK WIVEL
Født 1967. Tidl. danser. Afhopper.
Danser ved New York City Ballet 1996-98.
Nu filminstruktør og koreograf.

*»Jeg har haft så meget glæde af at være her, og jeg elsker kompagniet lige så meget som danskerne. De fik mig til at elske det. Det er meget vigtigt som udlænding, at du føler den lidenskab. Jeg elsker dette sted – ellers ville jeg være rejst videre til at andet sted for længe siden. Og selvfølgelig bekymrer jeg mig om fremtiden og den yngre generation – og om balletskolen.«
CLAIRE STILL
Født 1968 i England. Solist. Pædagog ved Balletskolen.

*»De danske dansere er meget disciplinerede i sammenligning med russiske dansere. Danskerne gør, hvad du beder dem om som koreograf, og de prøver virkelig at finde frem til, hvad du gerne vil have. I Rusland vil danserne gerne forbedre din koreografi med deres specielle personligheder, så når de går på scenen, forandrer de altid dine trin – uden nogen skrupler. Derovre betragtes den optrædende kunstner som meget vigtigere end
koreografen – i Danmark er det omvendt.«
ALEXEI RATMANSKY
Født 1968 i Rusland. Solodanser og koreograf.

*»Den Kgl. Ballet er ikke Den Kgl. Ballet
mere. Da jeg kom hjem efter to år ved Hamburgballetten i 1999, kunne jeg overhovedet ikke kende kompagniet. Jeg var chokeret over, så lidt kompagniet hang sammen. I sin tid havde Frank Andersen fået os til at føle os som familie, men nu var der mange af danserne, der slet ikke følte sig hjemme i kompagniet.«
ROSE GAD
Født 1968. Solodanser

Hvad er Den Kgl. Ballets udfordring?

*»Kompagniet i dag er mere splittet, end det har været de sidste 50 år. Det er resultatet af, hvad der er sket gennem de sidste
10-15 år. Derfor får du heller ikke bygget kompagniet op på bare én sæson. Det kræver langtidsstrategi, som kan blive svær at gennemføre, fordi man i dag forlanger, at alt skal ske med det samme – fordi man bruger så mange hovsa-løsninger.«
PALLE JACOBSEN
Født 1940. Tidl. solodanser og koreograf.
Balletmester ved Pantomimeteatret 1983-93. Pædagog for kompagniet.

*»Jeg tror ikke længere, at der er en fare for, at Bournonville-balletterne helt forsvinder, for i dag har vi trods alt video. Faren er mere, at der ikke længere er noget vanvid. For så bliver Bournonville bare sødt – og kedeligt.«
ADAM LÜDERS
Født 1950. Tidl. danser. Afhopper. Solodanser ved New York City Ballet 1975-95.
Pædagog 1995-98 samt 2000-2002.

*»Jeg har sagt til alle danserne: ’Du er velkommen. Men du skal sige the magic words til mig, lige nu: ’Jeg vil gerne være her i kompagniet. Jeg vil gerne danse på Det Kgl. Teater. Jeg vil gerne danse Bournonville.’ Hvis man er i Den Kgl. Danske Ballet, har man en forpligtelse over for kompagniet og Bournonville. Også selv om man er livstidsansat. Vi skal kunne vores Bournonville. Det må være mindstekravet, vi sætter til os selv. Det vil jeg
gerne være garant for.«
FRANK ANDERSEN
Født 1953. Tidl. solodanser, balletmester 1985-94 samt fra juni 2002.

*»Alt det med, at nu skal danserne lige trække vejret, og så får de Frank Andersen tilbage, som tidligere har været der med et mistillidsvotum – det er fuldstændig håbløst. Det løser intet problem. Den Kgl. Ballet har brug for en kunstnerisk chef. Punktum. Så ville alting falde på plads. (...) Det er den danske middelmådighed, der kommer ind: Det med, at det er godt nok. Det er sørgeligt. Måske ville danserne ikke engang vide det, hvis den
rigtige person dukkede op. De har jo ikke haft et kunstnerisk menneske omkring sig siden Henning Kronstam.«
IB ANDERSEN
Født 1954. Tidl. solodanser. Afhopper. Solodanser ved New York City Ballet 1980-90. Koreograf. Balletmester ved Ballet Arizona.

*»Kompagniets største udfordring er at få morgenskolerne til at fungere. At få danserne til at springe, så de ikke får ondt. At få dem til at blive en del af teatret, så det ikke bliver en teknisk stangskoleopvisning på scenen. At udvikle kunstnere og ikke tekniske dansere.«
LIS JEPPESEN
Født 1956. Tidl. solodanser. Karakterdanser, pædagog og instruktør.

*»Der sidder en befolkning, der ikke fatter de balletter, som de betaler hundreder af kroner til hver aften pr. sæde. Og så sidder der en kulturelite, der siger, at Bournonville er
varemærket. Ja, men balletterne bliver mere og mere distanceret fra virkeligheden.
Bournonville bliver en amagerhylde.«
ALEXANDER KØLPIN
Født 1965. Tidl. solodanser. Afhopper.
Kunstnerisk leder af Copenhagen International Ballet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu