Nyhed
Læsetid: 3 min.

Inspiration til store fantasier

Edward Said skriver om det, de ikke snakker om, Hitchens takker af, og en amerikaner takker tyskerne
Kultur
17. oktober 2002

International
Der er magt, og der er ret. Enten følges de ad. Eller også bliver de skilt, så loven kommer til sin uafhængige ret. Således opstår civiliserede samfund, hvor den mægtige ikke har monopol på ret. Som vi kan godt kan lide at sige: ’Alle er lige for loven’.
Men det gælder ifølge den palæstinensiske forfatter Edward Said ikke i det, man kalder ’verdenssamfundet.’:
»Det, som bekymrer mig,« skriver Said bekymret i the London Review of Books om den eventuelle krig mod Saddam Hussein, »er, at forestillingen om regimeskift er blevet så attraktiv for individer, ideologier og institutioner, som er langt mere magtfulde end deres modstandere. Det virker, som om det nu bliver taget for givet, at militær magt i sig selv berettiger til storstilede politiske og sociale forandringer – ligegyldigt hvor meget elendighed det skaber.«
De stærke må gerne intervenere i svage lande. Og de kan angribe fra luften, så den ene side slipper for at miste liv:
»Det faktum, at den ene side ikke kommer til at lide særlig store tab, synes at inspirere endnu større fantasier om kirurgiske angreb, ren krig, højteknologiske slagmarker, gentegne verdenskortet, skabe demokratier osv. Det er det stof, som drømmene om almagt er gjort af.«

Dæmoniseringens pris
Det er ikke nogen hemmelighed, at irakiske folk efter 10 års sanktioner lider. Men der er ifølge Said ikke længere nogen, der interesserer sig for det:
»I den aktuelle amerikanske propagandakampagne for regimeskifte i Irak er den irakiske befolkning fuldstændig glemt. Det er en befolkning, som efter et årtis sanktioner lider af fattigdom, fejlernæring og sygdom. Det er helt i tråd med den amerikanske mellemøstpolitik, som bygger på to mægtige søjler: Israels sikkerhed og sikring af billig olie.«
Said anklager amerikanerne til at nedskrive billedet af Irak til ondskabens ansigt, som sidder på halsen af Saddam Hussein:
»Siden den første Golfkrig er billedet af Irak som et stort, frugtbart og alsidigt arabisk land blevet erstattet i medierne og i den politiske diskurs af forestillingen om et goldt land befolket af brutale bander ledet af Saddam. Nedværdigelsen og dæmoniseringen af Irak har næsten ødelagt den arabiske forlagsindustri, fordi befolkningen var den mest læsende i hele den arabiske verden. Det var det eneste arabiske land med en kompetent og veluddannet middelklasse. Irak har altid været det kulturelle centrum i den arabiske verden. Landets lidelser har været en kilde til konstant sorg for arabere og muslimer. Alt det er der ikke nogen, der snakker om.«

Farvel, farvel
Efter mere end 20 år har en mand fået nok af det, som
Said ikke efterlyser.
Den britiske journalist og forfatter Christopher Hitchens har fået nok, af det, de andre skriver i det såkaldt progressive amerikanske tidsskrift The Nation. Nu vil han ikke selv være med længere:
»Det er inden for de sidste par uger gået op for mig, at bladet ikke længere er et debatforum mellem liberale og radikale, men har valgt den ene side og er blevet stemme for og et ekko af dem, som seriøst tror, at John Ashcroft er en større trussel end Osama bin Laden.«
Hitchens var ifølge det tyske ugemagasin Der Spiegel tidligere den store nej-siger, den store kritiker. Forfatteren, der skrev for at hive Henry Kissinger, Bill Clinton og Moder Teresa ned fra piedestalen og rundt i det samme søle som deres modstandere.
Men nu er Hitchens blevet tilhænger af krig og forsvarer Bush-regeringen. Det morer de sig over i Der Spiegel og siger, at Hitchens er blevet modstander af alt, hvad der starter med I: Irak, intellektuelle og islam. Han er ifølge ugemagasinet typisk for alle de kritikere, der er vendt rundt, og kalder forbundskansler Schröders krigskritiske linje for populisme.
Den amerikanske forfatter og samfundsforsker Norman Finkelstein forklarer i et interview med Frankfurter Allegemeine Zeitung, at den amerikanske regering og den amerikanske offentlighed er ude af kontrol. Den er løbet
løbsk:

Tyskerne som forbillede
»Det, der ærgrer amerikanerne, er, at Tyskland i bemærkelsesværdig grad har lært sin lektion fra Anden Verdenskrig. De fleste lande, som taber en krig, tænker kun derefter over, hvordan de skal komme til at vinde den næste. Men ikke tyskerne. De har lært: ’Vi har tabt, og vi havde fortjent at tabe’. For det er forkert at føre kriminelle angrebskrige og støtte et lovløst gangsterregime. Og tyskerne har handlet derefter.«
»Man kan ikke værdsætte den befolkning for højt, som har sagt fra over for en kriminel angrebskrig mod Irak. Tyskerne er et forbillede for alle andre: De har som de første vist modet til på grund af antikrigspropaganda at vælge en regering, som byder Washington-regimet modstand.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her