Nyhed
Læsetid: 2 min.

Kosmos set fra nordvestjysk muld

Sophus Claussen
Kultur
4. oktober 2002

(2. sektion)

Vi vaagned en Nat
nogle Mil fra Milano,
da Toget med ét
gik piano-piano -

og bag vore Ruder,
der glimred forgrædte,
saas Maaneskin paa
den lombardiske Slette.

Behøver jeg skrive mere? Disse to strofer (fra digtet Nætter) bør være rigelig forklaring på, hvorfor hører til mine yndlinge. Det er ikke fordi, de afslører ukendte sjælsdybder eller ryster os i vor grundvold, men fordi de, uden at man helt nøjagtigt kan sige hvorfor, er uforglemmelige.
Skulle jeg alligevel vove en forklaring, tror jeg, den må søges i forfatterens tilgang til digtets materiale, til ordet. opfattede ikke kun ordet som tegn eller symbol for noget andet, han oplevede det som genstand, som en ting, der har sine egne fysiske dimensioner. Ord var for Claussen lige så konkrete som farverne på malerens palet; anbragt et bestemt sted i forhold til andre ord (farver) får de en ekstra betydning eller vægt, udover hvad de abstrakt er og ellers betyder.
Hvis man er opmærksom på dét, behøver man ikke i traditionel forstand at forstå Claussen, der ofte blev grebet i formelle uklarheder og næsten var berømt i sin samtid for uforståeligheden alene.

Mærkes stadig
I dag ved vi, at han har betydet ikke så lidt for senere generationers digtere – Frank Jæger for eksempel. Men jeg synes også, man mærker hans nærvær i Jørgen Gustava Brandts mange ateliers-digte, som netop arbejder med ordenes materialitet og som også, i lighed med Claussen til stor fortrydelse, finder kostelige eksemplarer og sjældne nuancer.
Uanset hvad der bliver in eller out, vil Claussens musik, spirituel og konkret, have part i danske digteres sprogfornemmelse.
Hvad er og var, er der efterhånden skrevet gode og tykke bøger om. Frandsen, Zeruneith, Ringgaard er forfatterne til tre af de bedre. Sidstnævnte har begået artiklen om i den nye udgave af Danske digtere i det 20. århundrede, og hans redegørelse glimrer ved sit overblik og sin velsignede mangel på private anekdoter og biografisk fnadder.
Forbilledligt følger Ringgaard Claussens kunstneriske udvikling alene gennem hans digteriske arbejde og får på den måde tegnet et holdbart portræt af en banebryder i dansk lyrik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her