Læsetid: 2 min.

Ord som farver på malerens palet

Thøger Larsen
4. oktober 2002

(2. sektion)

Det er Frederik Stjernfelt, der i Danske digtere i det 20. århundrede behandler . Det gør han skarpsindigt med udgangspunkt i det, han kalder »livsfilosofien«, der har sit afsæt i darwinismen. Han beskriver s hjemmelavede hedenskab og går så over til en værkgennemgang, der fremdrager de – også for mig at se – mest bemærkelsesværdige digte i forfatterskabet. Skulle jeg kværulere lidt, ville jeg efterlyse »Tordennat« fra Bakker og Bølger (1912) med det pragtfuldt sansede sidste vers:
Hvor Koen brøler som fra Jordens Indre! / Hvor Hylden dufter sødt, som kunne Roden / en regnmæt Lykke under Muld erindre. / Og lystent borer Lynet sig i Kloden
Det ligger vel i konceptet for hele værket, at det biografiske stort set er udeladt. Det er lidt synd i dette tilfælde, for også hans livsforløb er spændende.

Det lokale landskab
Født som husmandssøn, men til alt held for ham på det tidspunkt, da en forsigtig social mobilitet var inden for rækkevidde. Det var ikke længere en naturlov, at en husmandssøn skulle leve sit voksne liv som husmand aller landarbejder. Thøger fik præliminæreksamen 17 år gammel, og samme år var hans første digte kommet på tryk. Det var i Kristeligt Børneblad, og et af dem hed »Englenes Aftensang«. Forfatternavnet var Th. Larsen Underbjerg (efter fødestedet), og det slutter: Da vandrer din drømmende Sjæl i vort Spor / paa Lysets evige Veje. Et helt spændende digt set i forhold til det senere forfatterskab og det af Stjernfelt påviste ’hedenskab.
Naturligvis var der ikke penge til en højere uddannelse, men den matematikinteresserede digterspire blev assistent hos landinspektøren i Lemvig. Han virkede som sådan i 15 år og var i en del af disse år og mange år frem redaktør af Lemvig Dagblad. Det var i det lokale, i det landskab og i det miljø, han kendte til bunds, han fandt det stof og de indtryk, hans digtning blev gjort af. Det betød ikke, at han var hjemstavnsdigter i den forstand, at han beskrev det specielle eller det kuriøse i sin hjemstavn, men i det kendte søgte han det almene, og med fødderne plantet i nordvestjysk muld underlagde han sig kosmos.
Stjernfelt afslutter sin veldokumenterede behandling af selve forfatterskabet med en gennemgang af det digt, der som sang er kendt af alle danske, Danmark nu blunder den lyse Nat. Her får han netop de dybder i teksten frem, som almindeligvis overses under afsyngelsen, f. eks. dødsbevidstheden.
Digtet var oprindelig skrevet til en Jenle-fest i 1914, og man kunne have undt at have overværet dette års, hvor sangen naturligvis også blev sunget.
Mødet foregik i Jenles have, og på marken, der grænsede op til den, græssede en flok røde køer, som man dog på grund af de høje hække ikke kunne se.
Køerne havde lavmælt gjort sig bemærket et par gange tidligere under mødet, men da vi i Danmark nu blunder den lyse Nat nåede frem til linien »Køer og Heste og Faar paa Græs« satte de i med fuld styrke og overtog ganske sangen.
Så tav de og lod os synge videre.

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu