Læsetid: 4 min.

I begyndelsen var latteren

Kernefysikeren Holger Bech Nielsen og tidligere overrabbiner Bent Melchior får hinanden og publikum til at le hjerteligt over sammenfald mellem Bibelens skabelsesberetning og Big Bang-teorien
Kultur
11. november 2002

Relativitetsteorien opført som revy. Tilmed af en professor i teoretisk højenergifysik. En uventet forestilling. Men den formår Københavns Universitets Holger Bech
Nielsen. Han hopper på podiet ud og ind af, hvad han kalder »ormehuller« og »tidsmaskiner« og anskueliggør ved sine bevægelser, at han i spring mellem fremtid og fortid kan blive tre samtidige skikkelser. Ifølge teorien.
»Det kan Bent Melchior også,« siger Bech Nielsen og peger på sin meddebatør. »Og så kan vi to pludselig være seks, fire eller ingen personer heroppe. Hvis altså teorien er rigtig.«
Foreløbigt er de bare de to på podiet. Kaldt sammen af Københavns Debatforening for at diskutere »Videnskab og Gud«. Det emne har Melchior og Bech Nielsen været med til at skrive en bog om - med titlen Videnskab eller Gud.
Forskellen er væsentlig, fremhæver Melchior, der er tidligere overrabbiner ved Københavns mosaiske trossamfund: Er der tale om et »og« eller et »eller«? Er der en modsætning mellem viden og Gud? Det mener Melchior ikke. Det mener Bech Nielsen heller ikke. De er fra hver sin indfaldsvinkel enige om det meste mellem himmel og jord. Og de behandler hinanden med en vældig respekt; morer sig hjerteligt over hinandens indlæg.

Tryllebundet af elegance

Morskaben runger også i den fyldte sal. Vidt forskellige aldersgrupper synes tryllebundet af de to herrers evne til at behandle tilværelsens dybeste emner med vægtløs, vittig elegance.
Bech Nielsen løfter en blyant og lader den falde, plonk på podiet. »Intet uventet i det,« forklarer han. »Det skyldes Newton og tyngdeloven. Det véd vi. Det svære spørgsmål er: Blev blyanten overhovedet taget op, inden den faldt? Det er begyndelsen, der er svær at udforske.«
»Man har forsøgt at få Gud med ind i fysikken, selv om det ikke passer så godt med eksperimenterne. Men Gud bør jo være med, hvis man vil lave 'teorien for alt'.«
»Tror du på Gud?« bliver der spurgt fra salen.
Bech Nielsen holder en kort tænkepause.
»Ja, det gør jeg. Men ikke fundamentalistisk. Det kan – næsten – reduceres til moral og etik. Men – i virkeligheden: Ja.«
»I lyder så ens,« konstaterer den næste spørger. »Hvad er forbindelsen mellem jer?«
Bent Melchior svarer:
»Vi er skabt af den samme Gud. Og når Holger kan sige ’Jeg tror på Gud’, så kan jeg også sige, at det for mig er en mulighed, at troen er en konstruktion. Den religion, der er uden tvivl, er til at puste omkuld ved det mindste pust.«
Bech Nielsen: »Jeg læser Bibelen, men det er ikke så meget, jeg får ud af den – rent videnskabeligt. Men overhovedet dét, at Bibelen siger, at der var en begyndelse, er en slags videnskab. Den mest troværdige historie om Big Bang er, at der var en begyndelse. På det måde minder Bibelen om den bedste Big Bang-teori.«

Lyset - i Bang og Bibel

»Stemmer kronologien i skabelsesberetningen ikke overens med Big Bang?« vil en anden spørger vide.
»Der vorde lys,« citerer Melchior fra Første Mosebog, som han selv har lavet en dansk oversættelse af.
Bech Nielsen slutter sig til:
»Jo, i Big Bang var der tidligt et lys. Det passer relativt godt.«
Salen fritter for yderligere overensstemmelse. Bech Nielsen er mere villig til at følge sporet, end Bent Melchior er.
Melchior forklarer sin tøven:
»Vi har haft den mærkværdigste debat, om at man skal have religion ind i biologitimerne. Der er ingen tvivl om, at Darwin har været inspireret af Første Mosebog: Tingene udvikler sig og ender med mennesket, den mest komplicerede skabning. Men religion har et helt andet formål end videnskab. Hvis man søger efter videnskabelige sandheder, så lad Bibelen ligge. Men luk Bibelen op, hvis I søger ideer, tanker omkring sociale forhold, etik.«
»The survival of the fittest kan være en god teori, måske en sandhed, men det er ikke noget, vi kan bygge vores liv på. For det ville jo betyde at lade de svageste i stikken – eller værre end det. Vi er nogle, der har levet længe nok til at huske, hvordan det kan praktiseres,« fremhæver den 73-årige Melchior, der tilbragte tre af sine ungdomsår som flygtning i Sverige.
»Bibelen siger, at vi alle stammer fra det samme par, Adam og Eva. Det pålægger os et ansvar for hinanden, uanset hudfarve. Læs Bibelen. Hvis I tror dét – så læs videre. Ellers: Læg bogen væk.«

Opskrift på forsynet
Informations udsendte beder Bech Nielsen uddybe, hvad han i sin indledning omtalte som sin »opskrift på forsynet«. Han svarer:
»Den almene relativitetsteori har problemer med at forklare, at der ikke er tidsmaskiner i historien. Folk som jeg selv spekulerer på, om der er nogle af dem tilbage. Der har jo været profeter og den slags. Hvis det er noget, der kommer alle steder og alle tider, så er det svært at opdage. Men så snart der har sneget sig en tidsmaskine ind i teorien, så er det svært at undgå et forsyn. Tidsmaskiner fører til mirakler,« råber Bech Nielsen og kaster sig ud i på tavlen at tegne et legeme, der suser ud i fremtiden og samtidigt ryger tilbage ud af fortiden og risikerer at ramme sig selv undervejs.
»Det er det, vi kalder Bedstemor-paradokset. Hvis man kan rejse tilbage i tid, kan man også myrde sin egen bedstemor og dermed umuliggøre sin egen eksistens og dermed hele begivenhedsforløbet. For at komme uden om det paradoks, må teorien hævde, at legemet ikke rammer sig selv undervejs, men højst kommer til at strejfe. Og det er jo et mirakel.«
Bent Melchior indskyder:
»Jeg har altid troet, at det var vanskeligt at forklare de bibelske mirakler. Nu forstår jeg, at det er det rene vand i forhold til videnskabens mirakelproblemer.«
Latteren ruller igen i salen. Holger Bech Nielsen ler højst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her