Læsetid 5 min.

Historiens største brag

BANG sagde det, men hvad var det, der rystede kloden den dag i 1908 i det mørke Sibirien?
4. november 2002

Tunguska
Klokken syv om morgenen den 30. juni 1908 stod S.B. Semenov med en økse og slog stave i en tønde uden for sit lille træskur af en købmandsbutik. Hans kone var ved at lave morgenmad indenfor, og datteren hentede vand med en veninde omme bag hytten, da et af videnskabens største mysterier indtraf.
»Himlen blev splittet i to, og hele den nordlige del af himlen blev dækket af ild. I det øjeblik følte jeg en intens varme, som om der var ild i min skjorte. Jeg ville trække skjorten af og slynge den væk, men så lød der et brag fra himlen. Jeg blev slynget til jorden og må have mistet bevidstheden,« fortalte Semenov senere.
Datteren og veninden løb skrækslagne tilbage til hytten, hvor de så faderen. »Himlen stod i flammer, jorden rystede og der lød en bragen som af mange skud eller sten, der faldt fra himlen,« fortalte hun senere. Trods rædslen fik de slæbt Semenov ind i hytten.
Lyden forsvandt langsomt i det fjerne. Vinduesruder var blæst ud, planter ødelagt og menneskene i den lille sibiriske landsby Vanavara var chokerede.
Over hele verden blev begivenheden registreret som et jordskælv. Eksplosionen var 1.000 gange kraftigere end den atombombe, ’Little Boy’, der blev kastet over Hiroshima under Anden Verdenskrig og trykbølgen, som kastede Semenov til jorden, løb to gange rundt om kloden.
I København, Berlin og Stockholm observerede man fra elleve til midnat, at der næsten var dagslys – det var som om, det ikke ville blive mørkt. Det var kort inden Første Verdenskrig og man tænkte, at det måske var den engelske flåde, der afprøvede hemmelige nye våben.
Den dag i dag er Tunguska-begivenheden et mysterium. Forskere har favoriseret en teori om, at et stort himmellegeme som en komet eller en asteroide stødte ind i kloden. Men der er mange fakta, som ikke stemmer med et kosmisk sammenstød, og i sidste måned fremsatte den russiske geolog Vladimir Epifanov en helt anden teori på en konference i Moskva.
Et af de største problemer er, at der gik mange år, inden forskere nåede frem til området, og at man i dag må forlade sig på næsten 100 år gammel vidnesbyrd.
Den første, der nåede frem, var metoritforskeren Leonid Kulik, der havde hørt rygterne om et meteorfald og var opsat på at finde stenen. Ekspeditionen nåede i 1927 frem til Vanavara, hvor han mødte de første øjenvidner. 19 år efter begivenheden mødte de kort efter katastrofens frygtindgydende ødelæggelser. I et område på størrelse med hele Sjælland lå store 100 år gamle træer som tændstikker slynget til jorden. Inden for en radius af cirka 25 km lå alle træer fladt ned på jorden og pegede ind imod det samme punkt– eksplosionens epicentrum.
Men til sin store overraskelse fandt Kulik ikke noget krater og trods flere udgravninger heller ingen meteorit. Derimod forbløffedes han over et par kvadratkilometer opretstående og forkullede træer uden grene, som stod nøjagtig i centrum for eksplosionen. Fra den senere atombombe over Hiroshima ved man, at en sådan ’telegrafpæleskov’ kan opstå under en enorm eksplosion, og man har regnet sig frem til, at eksplosionen må være sket cirka otte km over jorden – på grænsen til stratosfæren.
For Kulik blev Tunguska meteoritten en besættelse, men han døde uden at finde den. Ingen senere ekspeditioner med avanceret udstyr og store udgravninger har kunnet finde en meteorit.
Man har heller ikke fundet en væsentlig øgning af det meget sjældne grundstof iridium, der normalt er rigt præsenteret i kometer. En ekspedition til Grønland har sågar kigget efter iridium i isprøver, fordi eksplosion skete så højt i atmosfæren, at man ville forvente en masse iridiumberiget sne ville falde i 1908 og de følgende år. Selv om prøverne viste særlig stort indhold af støv fandt man ikke iridium i forhøjet koncentration.

Epifanovs hypotese
Det har fået Epifanov til at fremsætte sin alternative teori, ifølge hvilken der er opstået en sprække i basaltlaget over et stort gas- og oliedepot. Gassen er gennem ni dage sprøjtet ud af revnen med enorm kraft sammen med en oliegeiser, og har båret en masse støv med op i luften. Søjlen er drejet mod vest, hvilket har kunnet ses fra stor afstand og lignet en komethale. Epifanov foreslår, at støvet er blevet elektrisk ladet i de høje lag af atmosfæren, og at en skæbnesvanger gnist har antændt gassen, som igen har antændt den øverste del af oliesøjlen. I de lavere oxygenrige lag af atmosfæren er det hele så eksploderet og en kæmpe ildkugle drønet mod jorden, hvor trykbølgen har rystet underlaget så meget, at sprækken atter er lukket eller dækket til.
Hans hypotese støttes af, at der lige under centrum for eksplosionen i 1980’erne blev fundet en stor naturlig gaslomme i undergrunden. Ydermere ligger epicenteret midt i det gamle vulkanske Kulikovskiikrater, der er en del af et større tektonisk vulkansk kompleks, og flere brudlinjer mødes i Tunguska.
Astrofysikeren Wolfgang Kundt fra Bonn Universitet fremlagde en tilsvarende teori på et møde i London i begyndelsen af september. Kundt siger, at gasteorien passer med øjenvidneberetningerne, og at det ikke kan have været en meteor.
»En komet, der eksploderede så højt ville være opdaget i uger forindenÇ« siger han. »Den morgen i 1908 dannedes 12 koniske huller i området, der i dag ses som søer. Og de kan ikke på nogen måde forklares med et nedfaldende himmellegeme.«

Fire lyse nætter
Han fremhæver yderligere, at øjenvidner fortæller om lyse nætter i ikke blot en dag men i fire dage og en lignende begivenhed kun er beskrevet fra det store Krakatou udbrud fra 1883.
Kemikeren Kaare Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet er ikke overbevist. Han har længe beskæftiget sig med Tunguska-begivenheden og ser den som et kosmisk nedfald. I 1994 var han selv i Tunguska for at tage borekerner i tørven fra området, og man blev sidste år færdige med analyserne.
»Den nye teori kan godt passe med de kulstof 14-målinger, vi har,« siger Rasmussen. »Målingerne viser, at der er to procent mindre af den radioaktive kulstof isotop i tørven fra området. Alt levende optager kulstof og indeholder en hvis mængde kulstof 14. Når vi dør, optager vi ikke mere og isotopen henfalder og forsvinder på 50.000 år. Kometer og underjordiske methangas-lagre er så gamle, at kulstof 14 for længst er henfaldet, og planterne i området vil optage mindre kulstof 14 det år end normalt.«
»Men til gengæld er isotop-forholdet mellem kulstof 12 og 13 meget usædvanligt for jordisk materiale og ikke foreneligt med en methangaseksplosion,« siger Rasmussen.
»Efter min mening passer teorien dårligt med øjenvidne beretninger helt nede fra Kina og Baikalsøen op til nedslagsstedet, der typisk fortæller om en meteor med en tynd og langstrakt hale.«

Problematiske vidner
Øjenvidneberetninger er indtil videre det vigtigste argument for et kosmisk sammenstød, men de er heller ikke uproblematiske.
»Vidnerne angiver forskellige tidspunkter for begivenheden fra tidlig morgen til eftermiddag, og statistisk set er eftermiddagen en ligeså god mulighed som morgenen. Tidsrummet for begivenheden varierer også fra minutter til flere timer,« siger geofysikeren Andrei Olkhovatov, der allerede i 1991 publicerede en teori om en geologisk begivenhed.
»Det er også tankevækkende, at der i en omkreds af mindst 200 km ikke er beretninger om en ildkugle.«
Dertil kan man tilføje, at de tidligste beretninger blev indsamlet 19 år efter begivenheden af en forsker, der var besat af at finde en meteor.
»Der er brug for nye friske idéer og unge åbentsindede forskere,« siger Olkhovatov.
Videnskaben forstår endnu ikke fænomenet, men hvad enten man hælder til et sjældent nedfald fra rummet eller et sjældent geofysisk fænomen, er man enige om, at det kan ske igen.

Semenovs beretning er som læst i ’Tunguska Mysteriet’ af Kaare Lund Rasmussen, Forlag Malling Beck (2001), kr. 82,- eks. moms, ISBN: 87 7417 669 2

Tunguska begivenheden er med i Viden Om på DR2 imorgen kl 20

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu