Nyhed
Læsetid: 5 min.

Historier ud af skjulet

I Afghanistan lever mænd og kvinder adskilt. Mændene arbejder og bestemmer, mens kvinderne passer huset og tier. Den norske forfatter Åsne Seierstad kunne som udlænding og kvinde bevæge sig frit blandt begge køn
Kultur
12. november 2002

Litteratur
Åsne Seierstad har i flere år lagt ansigt og stemme til alverdens konflikter og nydt stor anerkendelse for sit arbejde. Når nordmændene skulle underrettes om den aktuelle situation i verdens brændpunkter, har NRK stillet live igennem til den nu 31-årige freelance-reporter.
Hun har tidligere skrevet en bog om forholdene i Kosovo og er nu aktuel med romanen Boghandleren i Kabul. Bøgerne giver hende tid til at gå dybere end 20 sekunders dyrtkøbt satellittransmission fra Mellemøsten tillader.
»Jeg gør det, fordi jeg føler det som en nødvendighed. Journalistik bliver ofte meget fragmentarisk og kommer især til at handle om konflikten. Det gælder i særlig grad for tv, hvor hver dag byder på nye mennesker og en ny historie. Der opstår et behov for at tænke dybere, når du ikke skal aflevere om lidt, om to timer eller i morgen.«
Ideen til bogen opstod efter et møde med en driftig boghandler i Kabul. Han havde under skiftende regimer insisteret på at drive sin forretning og havde været i fængsel for at sælge forbudt litteratur.
»Han er en sammensat person. På den ene side er han oplyst: Han taler om kvinderettigheder og forsvarer de kvindelige ministre. Men samtidig styrer han sit eget hjem med hård hånd.«
Boghandleren åbnede sit hjem for den norske journalist i fire måneder. Det gav Seierstad et unikt indblik i afghansk kultur.
»Den her bog kunne faktisk lige så godt være blevet til en tv-dokumentar. En fantastisk dokumentar om det her mærkelige miljø: bøgerne, boghandleren, den gamle og den nye kone, støvet som til stadighed fejes op. Kontrasterne og kedsomheden derhjemme. Men der er noget fascinerende ved at kunne rejse med det, du sidder med nu: En blok og en kuglepen. Ingen batterier, ingen kabler, ingen kassettebånd.«
Seierstad kunne også undgå kameraets påtrængenhed og komme helt tæt på familien. Hun levede som dem: Stuvet sammen i et lille hus, hvor alting foregår siddende eller liggende på gulvet.

Bag facaden
»Det er mærkeligt, at en familie, som lever så strengt, pludselig er så åbne for en udefrakommende. Men især boghandleren var velvillig: Han fortalte om sin barndom, tiden i fængsel og problemerne ved at have to koner. Han var glad for at få skrevet sin biografi.«
»Med kvinderne tog det lang tid før jeg fik nogle historier af betydning. Alting gik igennem boghandlerens lillesøster Leila, der tolkede. Og jeg fornemmede, at der var meget, der ikke blev fortalt. Det blev censureret, fordi hun havde behov for at holde en facade.«
Alligevel bliver 19-årige Leila en af hovedpersonerne i romanen. Hun er ugift og bor under nærmest slavelignende forhold hjemme hos sin storebror, boghandleren. Det er Leila, der efter to måneder – i desperation over sin situation – åbner sig for Seierstad. Dermed får læserne et indblik i kvindernes trøstesløse hverdag, der først og fremmest går med at servicere mændene. Giftemodne kvinder er en vare, som familierne tager sig god betaling for. Prisen er bedre jo yngre og mere ’ren’ pigen er. Kvinder er derfor henvist til et liv i gårdene bag de små huse. Når de en sjælden gang går ud, sker det ledsaget og tildækket af en burkha.
Det paradoksale er, at de unge pigers eneste mulighed for at slippe ud af forældrenes favntag er et arrangeret ægteskab – hvor de så til gengæld er fuldstændig underlagt deres ægtemands vilje. De har blot at passe huset og føde så mange (drenge-)børn som muligt.
Boghandleren har taget en yngre pige som sin kone nummer to. For hende er det en enestående chance.
»Hun har ingen indre fremdrift. Hun kommer af en fattig familie og har nu pludselig en ovn og penge nok. Men vi tænker: Få et liv! Hun er 16 år, har nærmest aldrig været i skole. Vi ser et liv, som aldrig bliver hendes eget.«
Men så enkelt er det ikke: Brylluppet er for hende en vej til social opstigning. En opstigning, som sker på bekostning af den første kone, der må se sig selv henvist til en andenplads, hvor hun ikke har andet valg end at bide skammen og smerten i sig.

På mændenes præmisser
Mændene har det på mange måder nemmere i Afghanistan. Men også de er fanget i fastlåste mønstre. Boghandleren tvinger sin 17-årige søn Mansur til at passe en hotelkiosk i stedet for at gå i skole. Mansur drømmer om at komme væk fra Afghanistan, men også for drengene er faderens ord lov.
»Mansur er en tragisk karakter. Han er frustreret, men faderen er en absolut autoritet. Mansur afreagerer gennem små demonstrationer, der især går ud over moderen. Han undlader at tage sin sko af og sidder med benene oppe i maden. Han ryger derhjemme. Men i virkeligheden er han også låst.«

Uden for hierarkiet
Seierstad skrev løbende på bogen, mens hun opholdt sig hos familien Khan i Kabul. Da hun vendte hjem til Norge havde hun kun kort tid til at gøre den færdig. Det skabte en glidende overgang fra opholdet i Afghanistan til hverdagen i Norge, hvilket forhindrede, at Seierstad faldt ned i et sort hul.
»Normalt er jeg meget mærket, når jeg vender hjem fra disse ture og ser mørkt på livet. I fjor, da jeg vendte hjem, blev jeg fejret med champagne og priser – en masse ståhej. Jeg har aldrig været så deprimeret. Jeg var slidt og sov dårligt om natten, hvor jeg drømte om Taliban. Man hader faktisk sig selv, fordi man ikke mentalt er klar til så meget opmærksomhed. Derudover er der kontrasten til den hverdag, du lige er vendt hjem fra, hvor du – ud over de fysiske strabadser – må leve med farerne og rædslerne.«
Det viste sig paradoksalt nok, at netop fordi Åsne Seierstad er kvinde blev dørene åbnet.
»De kontrollerer deres egne kvinder, fordi de skal kunne sælges for den højeste pris. Og deres koner, som ingen skal se, fordi de er mændenes ejendom. Men ingen ejer mig. Ingen har noget ansvar for min ære. Ingen kan få nogen pris for mig. Så jeg var faktisk fri. Jeg havde adgang til at tale med både mænd og kvinder. En mand ville ikke kunne have skrevet bogen, han ville knap kunnet have overnattet i huset.«
Boghandleren i Kabul rummer ikke mange lyspunkter. Selvom afghanerne er sluppet af med kommunisterne og Taliban, hjemsøges landet stadig af stridende militser. Og traditionerne gør, at alle tilløb til kvindefrigørelse har lange udsigter. Alligevel er Seierstad forsigtig optimist.
»Det er kun et år siden, Taliban faldt. Flere og flere unge går på universitetet, og hundredevis af unge piger går i skole.«
Seierstads roman er blevet en bestseller i Norge og er solgt til 11 lande. Redaktøren presser på for en ny bog, men må væbne sig med tålmodighed. Frem til jul vil Åsne Seierstad koncentrere sig om at give interviews og holde foredrag. Derefter er kalenderen blank. Indtil en ny konflikt bryder ud.

*’Boghandleren i Kabul’ udkommer i dag på Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her