Nyhed
Læsetid: 5 min.

Hvem er Bianca egentlig?

På tirsdag udsender Naja Marie Aidt en foto- og digtbog, der kalder på associationer fra 70’erne. ’Balladen om Bianca’ er en form for dogme-litteratur, siger forfatteren
Kultur
2. november 2002

Litteratur
Naja Marie Aidt og Søren Ulrik Thomsen har to ting til fælles: De er begge digtere, og begge er fornylig holdt op med at ryge. Når Aidts nye bog Balladen om Bianca udkommer på tirsdag, har de en ting mere til fælles. Så har de begge udgivet en digtsamling med illustrationer. Og så alligevel ikke. Aidts tidligere udgivelser har alle en klar varedeklaration på forsiden: ’Digte – Gyldendal’ eller ’Noveller – Gyldendal’, så endnu før man overhovedet har åbnet bogen, ved man lidt om hvad, man skal til at læse. I Balladen om Bianca står der ikke andet end: Tekst: Naja Marie Aidt. Og Grafik og fotos: Kim Lykke. I virkeligheden er Balladen om Bianca nemlig ikke en illustreret digtsamling. Der er et asymmetrisk forhold mellem billederne og digtene, og de har hver deres historie at fortælle. Da vi besøger Naja Marie Aidt, virker det oplagt at stille det ellers banale spørgsmål: Hvad er det her for en bog?
»Det er en virkeligt underlig bog,« svarer hun ved køkkenbordet. »Det er et skrummel.«
Balladen om Bianca er fortællingen om en række eksistenser på en gade i København og deres forhold til den gådefulde Bianca. Balladen er mindre om Bianca og mere om gadens kollektive fortællerjeg. Otto og grønthandleren og slagteren José. Og så den eksotiske Bianca. Det hele kan minde lidt om den slags socialromantik man husker fra begyndelsen af 70’erne og Huset på Christianshavn. Eller fra den danske folkekomedie Balladen om Carl-Henning med Jesper Klein i hovedrollen.
»Det er en bog som mest indeholder digte, men også andre tekster, og derfor står der ikke nogen genrebetegnelse på den. I starten var det meningen, at det skulle have været en digtsamling, men ligesom den nu stritter i alle mulige retninger, begyndte den at stritte genremæssigt. Jeg fik lyst til at skrive nogle andre typer tekster. Jeg tror, det er en bog, der handler meget om at perspektivere og om at kommentere sig selv.«

En gestus
Projektet startede som 10 digte, før grafikeren Kim Lykke kom med. Samtidig har Naja Marie Aidt udgivet en digtsamling på et lille sydsvensk kunstforlag. Begyndelsen til en historie, hedder den, og den er også begyndelsen til Bianca.
»Det kom sig faktisk af, at jeg var meget træt af det centrallyriske digterjeg. Jeg har længe gerne ville lave et litterært projekt, som på en eller anden måde var en gestus over for nogle andre, som ikke bare var noget med mig selv. Jeg overvejede at lave en ny udgave af Jytte Rex’ Kvindernes Bog, snakke med en masse damer og se, hvad der havde ændret sig.«
– Det er næsten en versroman?
»I starten troede jeg, at det skulle være en lidt mere klassik episk fortælling på vers, men hurtigt kom der jo også en form for poetik ind i det, og jeg begyndte at tænke: Hvad er digte også for noget lort. Og personernes livslede trængte sig også ind i mit forhold til poesien. Så på en måde er det også en diskussion om, hvad poesi og kunst er for noget,« siger Naja Marie Aidt og tilføjer:

Mange Biancaer
»Nu hvor jeg sidder her og snakker om det, kan jeg godt høre, at jeg er meget usikker på, hvad det er for noget. Normalt kan jeg formulere et eller andet om mine bøger, men det her er også forvirrende for mig selv. Det har også været en opdagelsesrejse for mig, en Tivoli-tur.«
– Hvem er Bianca?
»Der er mange Biancaer – enten det eller slet ingen. Hun er alt for dem, der fortæller om hende. Måske findes hun ikke; hun kan være en, man ser på gaden, drømmen om kærlighed eller længslen om derhjemme. Hvem er hun? Jeg kan huske, at jeg var i Malmø for at læse op og sad på et hotelværelse og skrev. Pludselig dukkede Bianca op.«
»Jeg har det her lidt primitive setup, som går ud på, at alle de her mennesker, der kommer i kvarteret, er forelsket i Bianca. Jeg kan huske den her fornemmelse: Ahh, nu har jeg fat i noget. Noget jeg aldrig har prøvet før.«
»De der personer, jeg har en følelse af, at jeg kunne skrive på dem resten af mit liv. Det er jo personer, som ikke rigtig er personer, de er lidt papmachéagtige, og man kunne også skrive teaterstykket eller sangen. Det er noget, jeg har fået fat i, som har avlet en hel masse.«
I de sidste tre år har Naja Marie Aidt hovedsageligt arbejdet som dramatiker, og hun har netop færdiggjort et filmmanuskript. Balladen om Bianca kunne godt ligne noget, der har hentet inspiration fra scenen.
»For mit eget forfatterskab har jeg det med gerne at ville finde på noget nyt,« siger hun. »Da jeg skrev Huset overfor lavede jeg en slags primitiv systemdigtning, og min sidste bog, Rejse for en fremmed, handlede om den her spanske dronning, Juana la Loca. Jeg bliver – med et grimt ord – mere og mere projektorienteret, det er blevet spændende for mig at have en form for regelsæt for det, jeg laver – en defineret arbejdsproces.«

Dogmedigtning
– Taler vi om dogmedigtning?
»Ja, det er nok et meget godt ord. Jeg var træt af digterjeget og ville gerne lægge ordene i munden på nogle andre. På den måde kan man godt sige, at der er lidt 70’er stemning i bogen – det er et fællesprojekt.«
– Gør du det bevidst svært for dig selv?
»Jeg gør det altid svært for mig selv. Som årene går, oplever jeg lyrikken som en total legeplads, et sted jeg føler mig helt hjemme. Det er der, det hele kommer fra, og uden det kunne jeg slet ikke skrive alle de andre ting. De første bøger skriver ligesom sig selv – man har et helt liv at skrive på, og det kan man ikke gøre anderledes. Men des bedre en håndværker, man bliver, des flere muligheder får man, og det kan være hæmmende i en periode. Det synes jeg ikke længere, det er. Nu synes jeg det bliver til en frihed at kunne mange ting – hvis ellers man kaster sig ud i nogle vanvittige projekter. Det gælder hele tiden om ikke at stagnere og skrive det samme. Jeg er ikke typen, der forfiner. Jeg ødelægger alting for at komme videre i teksten.«

FAKTA
Naja Marie Aidt
Født 1963.
Værker:
Så længe jeg er ung, digte 1991
Et vanskeligt møde, digte 1992
Vandmærket, noveller 1993
Det tredje landskab, digte 1994
Tilgang, noveller 1995
Huset overfor, digte 1995
Ubrydeligt, radiospil 1996
Tjenende ånder, radiospil 1998
Rejse for en fremmed, digte 1999
Rundt på gulvet, teaterdrama 1999
Siska, teaterdrama 2000
Balladen om Bianca udkommer på tirsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her