Nyhed
Læsetid: 2 min.

Internationalt

Kultur
21. november 2002


De nye reaktionære
*Den franske professor i samfundsfag Daniel Lindenberg har netop udgivet en pointeret pamflet Le Rappel à l’ordre, hvor han skærer sin samtids intellektuelle over en kam: De er allesammen reaktionære. Listen over de nykonservative er lang: Michel Houellebecq, Renaud Camus, Jacques Bouveresse, Alain Badiou, Alain Finkielkraut, Luc Ferry og der er mange, mange flere. De er ifølge Lindenberg alle kendetegnet ved at de længes tilbage. De er nostalgiske og regressive. Deres uudtalte underliggende selvforståelse formulerer Lindenberg for dem: ‘Demokratiet, det er os.’ Og samfundsudviklingen løber væk fra demokratiet.
I stedet for at formulere nye visioner og nye utopier begræder de allesammen konsekvenserne af den svækkede nationalstat. Det er som om de længes tilbage til tiden for ’68 og tiden før massekulturen og tiden før den seksuelle frigørelse. De nye konservative er bange for fremtiden.rl

Anklager om litterær svindel
*En britisk forfatter, der hævder at være blevet fangeholdt og tortureret før han flygtede fra en krigsfange-lejr under Vietnam-krigen, hvor han tjente den amerikanske hær, er blevet beskyldt for bedrageri af Pentagon.
I bestselleren The Cage, der udkom i Storbritanien i sidste måned, beskriver forfatteren og ’eks-fangen’ Tom Abraham, hvordan det lykkedes ham at flygte fra en vietnamesisk fangelejr under Vietnam-krigen. En repræsentant for Pentagon bekræfter, at Abraham deltog i krigen, men udtaler samtidig, »at der ikke er nogen rapporter, der antyder, at han er blevet holdt fanget eller er flygtet fra fangenskab under sin tid i Vietnam.«
Abraham blev i et radioprogram på BBC tirsdag spurgt, hvorfor han ikke figurerede på Pentagons liste over forsvundne personer, hvortil han svarede, at det måtte skyldes forvirring grundet massive angreb på samtlige militære baser i samme periode.
Abrahams forlægger, Bill Scott-Kerr fra forlaget Transworld udtaler til The Guardian:
»Der foreligger dokumentation i form af fotografier, breve skrevet på den amerikanske hærs brevpapir og hædrende omtaler af hans medaljer. Der er så mange af de bærende elementer i historien, der forekommer korrekte, at jeg ikke kan se, hvorfor nogen skulle betvivle ham.«msk

Litteraturens oversete passager
*Man kan spørge sig selv, om et stykke litteratur stadig er litteratur, hvis det aldrig bliver læst?
Umberto Eco siger, i et interview med Minna Proctor i tidsskriftet Bookforum, at han helt bevidst skriver passager, der formentlig aldrig vil blive læst – i hvert fald ikke af alle:
»Når du besøger Uffizi museet, gør du ikke ophold i hvert eneste rum for at se det hele; du betragter sikkert noget af det for derefter at gå direkte til Botticelli. Men det er af stor betydning, at resten stadig er der, fordi det giver dig et indblik i en kontekst. Anden gang du besøger museet, stopper du måske op på de steder, du passerede første gang. Når jeg læser et værk for anden gang, læser jeg disse forbigåede passager. Det forekommer mig, at jeg selv ved hjælp af denne skrivestil kan hjælpe læseren til at forstå, at der er noget dér – måske er det sat i parentes – men det er der. Tænk på det næstsidste kapitel i Ulysses, hvori Joyce udelukkende beskriver Blooms køkken, hver eneste skuffe. Indimellem vender jeg tilbage til værket og læser en skuffe. Første gang jeg læste Ulysses, blev jeg først og fremmest imponeret over ambitionen om at beskrive alt – alt!« msk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her