Nyhed
Læsetid: 3 min.

Litterær højmesse i forum

Med Katja Kean og Jan Kjærstad åbnede den 11. udgave af BogForum i går. Årets debutantpris gik til en alt andet end debutant
Kultur
16. november 2002

Bogmesse
Den ligner til forveksling sig selv, bogmessen. Ved indgangen uddeles gratis aviser, kataloger og pamfletter, og den yngre del af publikum har fundet plastikposerne frem. Som til enhver god handelsmesse er der noget at hente, og poserne bugner som af juleindkøb.
De fleste stande er der præcis som sidste år: Per Kofoed omme bag scenen og Gyldendals kolos midt i det hele. Men der er også et par debutanter imellem de cirka 200 stande. Peoples Press, forlaget, der efter eget udsagn vil sælge bøger på en helt ny måde – lidt ligesom pladeselskaberne – har indrettet deres stand, så blærerøven Mads Christensen må blive grøn af misundelse. De har nemlig lavet en blæret stand:
I stedet for de sædvanlige hyldemetre med kedsommelige bøger, har forlaget parkeret en sølvgrå Porsche på messegulvet og udsmykket væggen med forfatternavne i moderigtig, sølvgrå graffiti. Forlagets fire bøger og to dvd’er er elegant linet up på et lille podium. Man er ikke i tvivl om budskabet. Det kan også være tjekket at læse bøger.

Kort levetid
På førstedagen kunne man både høre Susanne Bjerrehus tale om livet i sine mænd og Isabella Smith om livet i sin have. I den mere lødige ende blev historikeren Bo Lidegaard interviewet om Jens Otto Kragh, alt imens rockstjernen Jan Kjærstad fortalte om sin nye roman, Tegn til kærlighed.
Litteraturrådet med Anne-Marie Mai i spidsen lagde an til bekymring om bogens fremtid i en hastig tidsalder: Bogens levetid hedder rådets debatoplæg, der blev debatteret af blandt andre forlagsbranchens nestor Jarl Borgen. Den er nemlig ikke lang nok, bogens levetid, og trues af nye medier og af branchen selv. 80 procent af de bøger, der udgives, lød den hårde dom, er nemlig ikke gode nok. Det kan man så tænke over, mens man betragter det litterære overflødighedshorn i Forum.
Messen blev da også sat i gang med formanende ord fra Erik Skyum-Nielsen, der sendte en opfordring til messegæsterne:

Som et vestjysk stormvejr
»Vær højrumpet, kritisk og selektiv. Spild ikke tiden. Sæt bøgerne på prøve. Giv dem modstand.« Og selv om man nemt spilder sin tid på en overfyldt messe, var det ikke det, arrangørerne havde i sinde: De gik direkte fra åbningen til førstedagens højdepunkt: Uddelingen af årets debutantpris.
Prisen uddeles af en komite bestående af en ung akademiker, en ung boghandler og en ung bibliotekar og med en ikke helt så ung formand: Bibliotekschef Mona Madsen.
Tre navne – ud over vinderen – har været seriøst overvejet, fortæller Mona Madsen: Birgitte Vestermark, der debuterede med Mød mig i Sarajevo, Thomas Qvortrup med Tæt på paradis og Martin Miehe-Renard med Et liv uden mellemrum. Men, sagde Mona Madsen i sin motivering, mange havde forestillet sig et helt andet navn:
»Der er flere, der har sagt til mig: ’Det er vel ham med Nordkraft, der vinder i år.’ Det kunne også være velfortjent, hvis Jacob Ejersbo fik en pris for den historie – men nu er der lige den hage ved det, at han ubetænksomt sløsede sin debut væk for to år siden,« sagde Mona Madsen med henvisning til novellesamlingen Superego. Og med de andre kandidater af vejen, kunne man endelig komme til vinderen. Modsat den unge komite er årets debutant ikke specielt ung – slet ikke som aktiv kulturproducent.

Voksent manuskript
Den 51-årige Eddie Thomas Petersen debuterede i oktober med den 500-sider lange roman KYS, men er nok bedre kendt som instruktør og manuskriptforfatter. Strisser på Samsø står der blandt andet på Petersens visitkort. Mona Madsen begrunder valget med, at »der er kommet en rigtig god fortælling ud af hans første skønlitterære udgivelse.«
»Det er blevet til en tyk og dejlig roman, livskraftig og livsbekræftende som et vestjysk stormvejr. Man læner sig trygt op ad fortællerkraften, lader sig føre med og kommer forfrisket, glad og rødkindet hjem i varmen bagefter,« sagde Mona Madsen.
»Faktisk var historien tænkt som en film,« siger Eddie Thomas Petersen, da Information fanger ham kort efter prisoverrækkelsen. »Men de fem siders synopsis til manuskriptet voksede hurtigt til 80 sider. Det duede ikke som manuskript, og det lå næsten et år i skuffen. Men jeg kunne ikke få personerne ud af hovedet, så da jeg havde noget tid på et hotel i Stockholm, gik jeg i gang. Jeg anede ikke, om jeg kunne skrive prosa,« siger Eddie Thomas Petersen, der nu er på vej til Göteborg for at indspille en krimiserie til svensk tv. Måske bliver det til en roman mere i det svenske – i hvert fald har årets debutant lyst til at forsøge sig igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her