Læsetid 6 min.

Mææææh, siger det lille lam

Hvor stammer sproget fra og hvad er det? Måske er det kun én bestemt beregningsevne i hjernen, der dybest set er forskellen på vores og dyrenes sprog
25. november 2002

Sprogets oprindelse

I begyndelsen af 1800-tallet jagtede den danske sprogforsker Rasmus Rask rundt i hele Skandinavien og Island for at lokalisere vort ædle modersmåls rødder. Jo dybere han gravede des mere dukkede op, og hans sammenlignende studier endte med at føre ham på en lang og strabadserende rejse gennem Rusland og Persien helt til Indien i 1818-1823, hvor han bla. lærte sig sanskrit, pali og persisk.
Rasmus Rask døde af tuberkulose i 1832, men hans livs jagt på sprogets rødder lever stadig. Hvor Rasmus Rask sammenlignede sprogets grammatiske og lydlige strukturer for at afdække spørgsmål om historisk kulturelle ændringer, er det nogle andre dybere spørgsmål, der optager Marc D. Hauser, W. Tecumseh Fitch og Noam Chomsky. De har netop offentliggjort et stort overblik i Science.
I modsætning til lingvister, der f.eks. er optaget af, hvordan det lille område, Baskerlandet, i Nordspanien kan have sit helt eget sprog, er det selve sprogets oprindelse de tre forskere jagter.
»At baskisk og spansk er forskellige sprog er interessant, men det virkelig interessante for os er ikke forskellene men lighederne,« siger Marc Hauser til Information. Hausers laboratorium på Harvard University forsker i abers kognition, og han er intereseret i selve evnen til sproget - »hvad er den, hvem har den og hvordan udviklede den sig gennem evolutionen?«

Forstenet sprog

I århundreder har mennesket filosoferet over sprogets oprindelse, og berømtheder som Galileo, von Humboldt og Rousseau har hver fremført deres version. Efter Darwin blev det muligt og nødvendigt at se sproget i forhold til dyrene. Det har ført til mange studier af dyrs måde at kommunikere - biers dans, fugles og hvalers sang, chimpansers grynten osv. Måske er f.eks. primater blot begrænset finmotorisk i at kunne forme de forfinede lyde sproget kræver, men kan kommunikere på anden vis. Men man har uden succés forsøgt at finde sprogets oprindelse i fossiler af kranier og kæber, og forfatterne konstaterer tørt, at »sproget ikke forstener«.
Lidt på samme måde som musik er istand til at kommunikere følelser og stemninger kan dyrene beskrive emner som mad, farer og parringslyst, men sproget er ikke specifikt. En abe kan signalere, at der er en fare på vej eller et insekt kan fortælle at der er mad, men 'ordene' i sig selv siger ikke 'løve' eller 'honning' men snarere 'panik' og 'mad'.
Og forskellen er afgørende, fordi det dermed bliver helt op til modtageren at fortolke signalet. Dyresproget betyder ingenting i sig selv og det adskiller sig kvalitativt fra vores sprog.

Åbne systemer

Det er her forfatterne mener, at man har overset noget vigtigt.
»Man har fokuseret specifikt på kommunikative funktioner. Ikke på den rå beregning. Og det er beregningerne, vi ser som kernen i evnen til sproget,« siger Hauser.
De skriver, at vores hjerne har flere ting til fælles med dyrenes. For eksempel et system til at håndtere lyd- og sanseindtryk samt en evne til at forstå betydninger af f.eks. et tegn som 'A' selv om, det er skrevet med skråskrift eller grafitti.
Der, hvor Hauser, Chosky og Fitch mener, forskellen opstår, er den måde de forskellige systemer koordineres og spiller sammen på. De mener, at vi besidder en unik sproglig evne til at slutte en logisk sammenhæng ud fra uendelige muligheder. Det kalder de rekursion.
Sprog og matematik er eksempler på åbne rekursive systemer, hvilket vil sige, at de består af specifikke enheder, der kan kombineres på uendeligt mange måder. En sætning kan f.eks. bestå af syv selvstændige ord, der kan sættes sammen efter grammatiske regler, men der er ingen begrænsning på hvor lang en sætning kan være, så antallet af mulige sætninger ud fra et typisk ordforråd på 50.-60.000 ord bliver uendeligt.
De fremfører, at der er en fundamental forskel i den måde vores og abers hjerner håndterer den type systemer. For eksempel når man skal lære tal.
Primater kan lære tallene et til ni, hvilket selvfølgelig er meget imponerende, og kunne tolkes som om de er ligesom os. Men ved nærmere undersøgelse viser der sig afgørende forskelle. Små børn lærer typisk tallene et til fire et ad gangen og får pludselig en ’aha’-oplevelse, hvorefter de lærer de næste tal meget hurtigt. Aber har aldrig denne 'aha'-oplevelse, selv efter tusindevis af træningssektioner bruger de lige lang tid på at lære hvert nyt tal.
Sangfugle derimod har evner, der minder om menneskets.
»For eksempel imiterer sangfugle sproglige billeder og deres sang læres i en kritisk periode under udviklingen ved at lytte til forældrene. Ligesom et barn lærer at snakke hollandsk, hvis det vokser op i Holland og engelsk, hvis det vokser op i USA, kan fuglene i princippet lære alle sange,« siger Hauser.
»Et andet eksempel er, at zebrafinker kombinerer 20 forskellige toner eller 'stavelser' i et system, der tillader sangen at være åben for et uendeligt antal strenge. Men lingvistisk set duer syntaxen ikke, fordi de nye kombinationer ikke ændrer på meningen - det handler udelukkende om at tiltrække en mage og forsvare territorier. Men beregningsmæssigt har fuglene et åbent system, der på nogle måder gør dem mere interessante end primater.«
Vi besidder altså en generel motor i vores hjerner, der gør os istand til at lære og forstå sprogets indre logik. Beherske det, danne sætninger vi aldrig før har hørt udfra et begrænset ordforråd og jonglere med nye kombinationer af ord i et hvilken som helst sprog uden eksplicitte instruktioner.
Det er i denne evne, forskerne mener vores unikke sprog ligger, men hvordan er den opstået?

Sprogets gener
I evolutionær forstand skiltes vi fra vores nærmeste slægtning, chimpansen, for kun cirka seks mio. år siden, og på et elementært niveau deler vi det samme 'Livets sprog' i arvematerialet.
Fra udviklingsbiologien ved man, at en biologisk mekanisme kan være stort set ens på genetisk niveau hos meget forskellige dyr, men give anledning til helt forskellige funktionelle strukturer. For eksempel er det genetiske modul kaldet HOX, der aktiverer dannelsen af øjet, så velbevaret fra insekter til pattedyr, at man har vist at musens HOX-gener kan danne øjne i fluen. Vel og mærke ikke museøjne, men flueøjne som er funktionelt helt forskellige.
»Øjet er et godt eksempel på, at en basal biologisk mekanisme kan være bevaret gennem evolutionen på genetisk plan, men give sig udtryk i helt forskellige former,« siger Hauser.
»Vi prøver at lave en analogi. Det kan være, at det rekursive system er fælles for dyr og mennesker, men at det, det bliver brugt til, er meget forskelligt.«
Måske findes rekursion hos dyrene, men er skarpt afgrænset til nogle ikke-sproglige funktioner. Den grænse kan være brudt ned hos menneskets forfader og gjort det muligt at koble hjernefunktionen til nye områder.

Evolutionært pres
»Det er et vigtigt spørgsmål, hvordan mennesket har fået denne evne på det sproglige område,« siger Hauser. »Vi har ikke et svar på, hvilket evolutionært pres, der gjorde det så vigtigt for mennesket at udvikle et sådant system for sproget. Vi foreslår, at det ikke blev selekteret for, men opstod som et bi-produkt fra et eksisterende rekursionssystem.«
Det skiller vandene til evolutionspsykologer som Steven Pinker, der mener sproget er opstået, fordi det har været en adaptiv fordel.
Der er ikke data, som kan afgøre det endnu, men med opmærksomheden rettet imod de underliggende hjerneprocesser, er det muligt at stille spørgsmålene eksperimentielt.
»Vi skal lave nogle sammenlignende studier, ligesom Darwin gjorde, hvor vi skal undersøge, hvor vidt dyr har et sådan system. Navigation, talmæssig kvantificering og sociale samspil er alle rekursive områder, hvor man kan forestille sig at dyr bruger rekursion,« siger Hauser.
»Vi ville f.eks. blive ganske fornøjede, hvis det viser sig, at myrer bruger det til at navigere.«

*Science 22. november 2002

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu