Nyhed
Læsetid: 4 min.

Pavarotti-effekten

Bogmessen er en gang oplevelseskultur og forkorter bogens levetid, forlyder det. Men publikum er ligeglade og strømmer til for at se giraffen
Kultur
18. november 2002

Sådan er det med store forsamlinger: Mennesker mødes og sød musik opstår. BogForum er litteraturfolkets eneste rigtige society-begivenhed, og mennesker med hang til at se giraffen får fuld valuta for pengene.
»Se, det er ham Jan Kjærstad, vi så på DR2,« siger en midaldrende kvinde til sin mand, mens folketingets formand Ivar Hansen kommer spadserende i baggrunden. Og så er der alle dem fra tv. Jes Dorph Pedersen, der fortæller om et mysterium han har opklaret og så hende fra Bestseller, der ganske vist er på arbejde.
Der er tilsyneladende mange, der gerne vil høre Tor Nørretranders fortælle, at mænd og kvinder slet ikke er så forskellige: Vi vil alle sammen have sex. Det fortæller han de knap hundrede tilhørere, og går bagefter ned i BogFan for at signere sin nye bog Det generøse menneske.
Det kunne selvfølgelig være et tilfælde, men det lignede en ny faglig alliance. Første gæst i BogFan er den tidligere pornomodel Katja
Kean, og de to – Nørretranders og Kean – får sig en længere sludder, før de udveksler signerede eksemplarer af hinandens bøger. Der skulle være godt julesalg i begge – især i Katja Keans bog, der kombinere to af forlagsbranchens sikre salgselementer: Sex og erindring.
Det forlyder fra en enig bogbranche, at det, der sælger, er erindringsbøger. Sådan er tiden, og sådan en har digteren Henrik Nordbrandt netop udgivet. Døden fra Lübeck hedder den, og selv om Nordbrandt er næsten folkekær, var det alligevel iøjnefaldende, at han skulle interviewes ikke mindre end tre gange på Gyldendals Tranescene. Helt så meget var det næppe blevet til med en digtsamling, men nu er han altså aktuel med en erindringsbog, der – hvis ellers planen holder – kommer til at ligge under mange juletræer.

Forbandet messe
Der udkommer »bjerge af dumhed,« sagde forlægger Jarl Borgen til Information i fredags. Bøger er blevet en hurtig vare, der efter et år på markedet lider samme skæbne som moden – enten på udsalg eller makuleret. Forlæggeren havde et usentimentalt forhold til bogens korte levetid: Der er ingen grund til at gemme på ligegyldige værker.
Bogens levetid er også titlen på et debathæfte udgivet af Litteraturrådet. I debathæftet skyder professor ved Københavns Universitet Hans Hertel med skarpt. Pavarotti-effekten kalder han det fænomen, at kulturprodukter kun slår igennem, hvis de slår igennem i alle medier samtidigt.
»Litteraturen er også blevet underlagt denne Pavarotti-effekt, hvor nogle bestemte navne vækker opmærksomhed en kort tid,« skriver Hans Hertel.
Noget af skylden skyder Hertel på BogForum – »den forbandede bogmesse,« som han kalder den. Forbandet er den, fordi alle bøger skal ligge færdige den 15. november for at komme med på messen, og det fører til sjusk og stavefejl, og så er det jo ikke så underligt, at bøgerne har en kort levetid.
I en debat på bogmessen med forfatteren Helle Helle, agenten Lars Ringhoff og forlagsredaktøren Lone Hansen mente Jarl Borgen, at det var lige lovligt dramatisk at skyde skylden på messen:
»Det er helt forkert. Bøgerne skal være færdige den 15. november, så de kan komme med i boghandlernes udsmykkede julevinduer. Det er det, der betyder noget,« sagde Jarl Borgen.
Litteraturrådets formand Anne-Marie Mai takkede for debatten. »Vi har fået noget at gå videre med,« sagde hun og tilføjede, at hun havde formuleret en ønskeliste til politikkerne.
Et af ønskerne var en styrkelse af skolernes bogindkøb, et andet var flere »bredt formidlende litteraturtidsskrifter.« På den måde lignede det næsten – men var det næppe – en konspiration. Dagen efter tildelte Foreningen af danske kulturtidsskrifter prisen for årets tidsskrift til det århusianske litteraturmagasin Passage.

Bog-dyst
Lørdag blev der, som traditionen foreskriver, afholdt en litterær
quiz. Temaet var udgivelsen af Danske digtere i det 20. århundrede, men ellers var reglerne som de plejer: En tekst bliver læst højt, og holdene skal gætte forfatter og værk. I år var det drengene mod pigerne: Lars Bukdahl og Informations anmelder Søren Schou mod litteraterne Beth Juncker og Lise Busk Jensen. Lad det være sagt med det samme: Pigerne blev kvast af drengene.
Dommerne lagde ud med at fortælle, at der kunne gives ekstra point for den ’sublime forklaring’, men efter den første højtlæsning lagde Lise Busk Jensen ud med at spørge, om der også kunne gives point for den sublime bortforklaring. Det var noget med en bil og noget med at køre for stærkt, og det hele var lidt samfundskritisk, så pigerne prøvede med Rifbjerg, Stangerup og sågar Dan Turéll. Dommerne følte sig nødsaget til at gribe ind og antydede, at teksten nok var lidt nyere.
»Vi har det problem med 80’erne, at der kan vi bedst lyrikken,« sagde Lise Busk Jensen og forsøgte sig med nogle lidt yngre navne: Jan Sonnergaard og Benn Q. Holm. Spørgsmålet gik videre til drengene, der med hiv og sving fandt frem til svaret: Jens Smærups Sørensens Katastrofe. Så fik Smærup den kompliment: Lige så sprælsk som Turéll og lige så samfundskritisk som Sonnergaard. 2-1 til drengeholdet. Med den anden tekst blev det gættet på både Benny og Vita Andersen, men det viste sig at være Helle Helle, der var ophavsmand. Den gættede drengene også til sidst, og så stod der 5-2 og snart 8-2 og så blev det værre endnu for pigerne.
Til sidst måtte dommerne tørt konstatere: »Det er vist godt, vi har fået et opslagsværk som Danske digtere i det tyvende århundrede. Den fås i enhver velassorteret boghandler.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her