Læsetid 2 min.

Schrödingers havfrue

Matematikeren Roger Penrose stiller spørgsmål ved kvantemekanikken
18. november 2002

Kvantemekanik
Fyldt til randen sydede det store auditorium på Odense Universitet af spændt forventning. På andet år var det lykkedes at lokke en fremragende forsker i international særklasse til den årlige H.C. Andersen forelæsning.
Matematikeren Roger Penrose, der sammen med Stephen Hawking har bevist, at tiden og universet begyndte med Big Bang, har bidraget med mangt og meget fra geometri til kunstig intelligens og har siden 1973 været professor ved Oxford Universitet.
Penroses forelæsning hed ’Schrödingers Little Mermaid’ og skulle handle om paradokser i kvantemekanikken. I omtalen stod, at alle var velkomne og ingen særlige forudsætninger var påkrævet. Det viste sig ikke helt at holde stik.
Men efter en forelæsning, hvor både imaginære tal og Riemanns sfære var illustreret (heldigvis) med Penroses egne flotte tegninger, sluttede han veloplagt af med at give et bud på kvantemekanikkens fremtid, som alle kunne forstå – den må falde.
»Jeg tror og håber, der er en brist i kvantemekanikken, som vi bare ikke har fundet endnu,« sagde han.
»Jeg har arbejdet hele mit liv med kvanteteorien og den har nogle smukke egenskaber, men der er stadig både nogle mysterier og et paradoks, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med. Teorien er ikke så gammel, og jeg er overbevist om, at der skal noget nyt til.«

Plagsomt paradoks
Kvantemekanikken stammer fra 1926, hvor Schrödinger fremsatte sine ligninger. Paradokset, der har plaget fysikken lige siden, hedder Schrödingers kat, som altså til lejligheden var omdøbt til en havfrue – »et meget passende billede. Havfruen er halvt fisk og halvt menneske og dermed to egenskaber samlet i et væsen ligesom den klassiske og den kvantemekaniske verden,« sagde Penrose.
Kattepinen består i, at en lyspartikel – en foton – i den kvantemekaniske verden ikke kan måles deterministisk. Man ved ikke, hvor den er og den kan være to steder samtidig. Sender man en foton gennem et spejl, der lader halvdelen af lyset ryge igennem og reflekterer den anden halvdel skal fotonen ’vælge’ om den ryger igennem eller reflekteres. Schrödinger stiller to lysmålere op og kobler en pistol, der peger mod havfruen til den ene, og siger så: »Hvis I virkelig tror på mine ligninger må havfruen (katten) være død og levende på samme tid.«
Noget går altså galt i springet fra den kvantemekaniske verden til den klassiske verden.
Det er her fysikerne er uenige. Hvor de fleste fysikere hælder til, at alting består af partikler og derfor kan beskrives kvantemekanisk, men at vi bare ikke er kloge nok endnu, vover Penrose pelsen.
Han tror og håber, at der simpelthen mangler noget i skridtet fra beskrivelsen af små kugler kaldet elektroner, protoner, neutroner og quarker til den dagligdags beskrivelse af fodbolde, billiardkugler, hoppebolde osv. Genstande som jo i sidste ende består af de små partikler fra kvanteverdenen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu