Læsetid 5 min.

To franske tv-stjerner ryster teoretisk fysik

To franskmænd har sat fysikere verden over i et alvorligt dilemma – er teorierne uforståelige selv blandt fysikere?
11. november 2002

Troværdighed
Det begyndte som en vittighed i 1996. Den teoretiske fysiker Alan Sokal skrev fup-artiklen ’Transgressing the Boundaries: Towards a Transformative Hermeneutics of Quantum Gravity’, der blev optaget i det sociologiske tidsskrift Social Text. Redaktørerne fik røde ører da Sokal en måned senere afslørede indholdet som nonsens og dermed viste, at de havde ladet sig dupere af Sokals status og ladet som om, de forstod artiklens indhold.
Alan Sokal havde gennemført spøgen som en parodi på den moderne kritiske videnskab, men selv om han idag ikke mener, spøgen viste meget, morede fysikerne sig kosteligt. De hånede sociologien og humanismen over en kam som fup-videnskaber, hvor alt, der lyder svært og uforståeligt, kan publiceres.
Nu frygter de humoristiske fysikere, at nogen har ladet dem smage deres egen medicin med en omvendt Sokal.
»Vi knækkede sammen af grin da Alan Sokal publicerede sin artikel. Men nu går der rygter om, at to brødre har haft held til at publicere fire meningsløse artikler i fysiktidsskrifter som en spøg og endda få phd. graden fra Universitetet i Bourgogne,« skrev den internationalt anerkendte matematiske fysiker John Baez ved University of California i et åbent fysikforum på internettet for to uger siden.
Baez havde hørt fra fysikeren Max Niedermaier ved Tours Universitet, at brødrene havde forsvaret deres grad i en lejet gallasal, hvor tv-hold optog det hele. Baez efterlyste svar på om rygterne var sande.
Svarene udeblev ikke. »Deres afhandlinger og artikler er tydeligvis nonsens og at de har fået dem publiceret og opnået en doktor grad bør føre til en eller anden form for skandale,« skriver matematikeren Peter Woit fra Colombia University i New York.
Fra forskellige sider fremføres, at de to franske brødre med de russisk klingende navne Igor og Grichka Bogdanov er kendt i Frankrig som tv-værter, der gennem ti år har formidlet videnskab og skrevet flere science fiction bøger. At de begge er sidst i 40’erne og selvproklamerede genier med en IQ over 200. Nogle mener, at brødrene gennem interviews med forskellige eksperter har lært sprogbrugen og nu skriver de rigtige ’buzz words’ på nogenlunde meningsfulde steder.
Det fremføres yderligere, at de siden 2001 har publiceret fem artikler i ansete tidsskrifter som Annals of Physics og Classical and Quantum Gravity og mere obskure tidskrifter som Czechoslovak Journal of Physics, men at indholdet af artiklerne er stort set identisk. Redaktørerne af Classical and Quantum Gravity Andrew Wary og Hermann Nicolai er ilet til med et yderst usædvanligt træk – en officiel undskyldning. »Artiklen slap igennem ’review’-processen til trods for vi i bagklogskabens lys kan se, at den ikke møder de krav vi normalt stiller,« skriver de og gør opmærksom på, at de har diskuteret artiklen siden april 2002, og skærpet niveauet siden.
Heller ikke chefredaktøren for det ansete Annals of Physics, Frank Wilczek, er stolt af situationen, men undskylder sig med, at han ikke selv var på tidskriftet, da artiklen blev publiceret. Standarden var begyndt at falde pga. den tidligere chefs sygdom og død og hele den nuværende redaktionen var trådt til for nylig.

Ægte og nyskabende
Midt i det hele blandede brødrene sig pludselig selv og hævdede, at deres arbejde ikke blot er ægte, det er også nyskabende.
»For første gang har vi en beskrivelse af indholdet af den første singularitet,« siger Grichka uden at forklare sig yderligere.
Og heller ikke i en parallel diskussion, hvor John Baez beder dem forklare indholdet af deres afhandling kommer de nærmere en forståelse.
Andre vidnesbyrd giver et indtryk af, at brødrene ikke er helt rene i kanten.
Astronomen Trian X. Thuan beretter om en retssag, hvor de blev anklaget og dømt for at have plagieret hans bog The Secret Melody: And Man Created the Universe. Interessant nok var brødrene beskrevet på omslaget af deres egen bog som om de havde en doktorgrad og ifølge Thuan fik de pludselig travlt med at anskaffe phd.-titlen, fordi de troede det ville påvirke sagens udfald.
Det suppleres af matematikeren John Barrows fra Cambridge University, der fortæller, at de kontaktede ham for at få en phd-grad.
»De var meget ivrige for at opnå phd-graden hurtigt, og ville have mig til at være eksaminator,« siger han til The Chronicle of Higher Education. »Der var de her to phd.-rapporter. Det var latterlige kompendier.«
Barrows mener dog ikke, de med vilje har snydt, blot at de er lyssky.
Enkelte sympatiserende røster blandede sig også.
»Hvem kender ikke til at man forsøger at sælge sit arbejde flest mulig gange?,« spørger en. »Hvis man har publiceret to artikler, der begge gav en nobelpris vil man alligevel ikke nå videre end human ressources – kun to idéer i hele karrieren?«
En vittig fætter kommenterer deres forfatterskab »alt er opklaret! De ville blot have et par referencer til deres næste science fiction bog.«
Mens en anden udmærket kender til phd-studerende, der heller ikke har løst livets gåde i deres afhandling, men trods alt ikke er blevet udsat for en heksejagt af den grund.
Deres artikler handler om tiden lige efter Big Bang, hvor udfoldelsen af hele det univers, vi kender idag, med galakser, stjerner og planeter fyldte mindre end en millimeter - meget mindre faktisk 0,000...(30 nuller)...01 meter. Det uendeligt lille punkt kaldes en singularitet. På den skala er det ikke kun os andre, som har svært ved at følge teorierne.

Kaster rundt med ordene
For at få opklaret om Bogdanov brødrene har begået videnskab eller ej spurgte tidsskriftet Nature rundt blandt ledende teoretiske fysikere.
En af deres eksaminatorer, fysikeren Roman Jackiw ved MIT insisterer på, at arbejdet lever op til en phd-grad og en anden fremfører, at det ikke adskiller sig væsentligt fra visse etablerede teoretiske fysikeres arbejde. Lee Smolin fra Perimeter Institute for Theoretical Physics i Canada mener derimod, at »de højest er galt på den, men nok nærmere bare har kastet rundt med ordene uden beregninger eller beviser.«
Så hvor står historien nu? Og hvad skal vi andre tro om teoretisk matematisk fysik når ikke engang fysikerne kan blive enige om, hvad der står. Er det virkeligt muligt at påstå hvad som helst, bare man kan de rette ’buzz-words’ som ’Planck scale’, ’lorentzian signature’ og ’quantum fluctuation’?
»Ja, det vil jeg tro er muligt,« siger den teoretiske fysiker Holger Bech Nielsen fra Niels Bohr Institutet, der selv beskæftiger sig med den slags teorier, men ikke kender til Bogdanov brødrene.
»Men kunsten er jo netop at fremlægge det så andre kan følge med.«
Historien sætter fokus på den interne videnskabelige etik. Hvad enten det er sociologi eller fysik har redaktørerne på tidsskrifterne ikke tid til at garantere hver eneste artikels kvalitet. I stedet anvender man det kendte ’peer-review’ system, hvor fagfæller ser kritisk på artiklen og evt. forkaster den eller foreslår ændringer inden den kan publiceres.
Men flere fysikere i internetforumet lufter tanken, at den teoretiske højenergifysik har et alvorligt problem, fordi f.eks. teorierne for universets begyndelse med Big Bang ligger på grænsen til matematik. Og der indtil videre ikke er mulighed for at få dem be- eller afkræftet eksperimentielt, og det derfor er op til fysikerne selv at holde justits.
»Bedømmelse i dette felt er tydeligvis blevet en vittighed, hovedsageligt fordi det ikke er muligt konsekvent at påtvinge standarder,« siger Peter Woit.
»De stadig lavere standarder indenfor feltet har fået Bogdanov brødrene til at tro, at de faktisk har lavet noget meningsfuldt. Men måske kan affæren have en gavnlig effekt ligesom Sokal affæren havde.«

rkj@videnskab.dk

*Debatten fortsætter på math.ucr.edu/home/baez/bogdanov.html

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu