Læsetid: 6 min.

Angrende socialisters selvopgør

En række af de sidste års mest betydningsfulde debatbøger er skrevet af folk, der gør op med egen fortid
20. december 2002

(2. sektion)

Selvopgørets folk
Det har været selvopgørets time for mange af de mennesker, der har erobret dagsordenen i de seneste år. En lang række af de skelsættende debatbøger, der er udkommet, er skrevet af folk, der har haft et regnskab at gøre op med sig selv og sin egen fortid – på venstrefløjen. Erik Meier Carlsen, Ralf Pittelkow, Kaare Bluitgen, Bent Jensen, Erik Holstein. Alle har de haft et forhold til socialismen (Ja, nogle dyrker det efter sigende stadig.) Og alle går de nu til angreb på deres tidligere våbenfæller på venstrefløjen.
Dette faktum – at debatbøgerne ikke blot har haft til formål at føre den offentlige debat fremad, men også at bringe den pågældende forfatter overens med sin egen fortid - har naturligvis sat sit præg på udkommet. Bøgernes tone har været stridbar, af og til hånende. Der er ikke blevet givet ved døren til tidligere meningsfæller. Og lysten til at yppe kiv – både med egen fortid og tidligere kammeraters nutid – har forstyrret og til tider også svækket modtagelsen af budskabet.
Således i særdeleshed med en af årtiets mest omtalte debatbøger, Borgerlige ord efter revolutionen, der blandt andet blev skrevet af den tidligere SF’er Christine Antorini, som var folketingsmedlem fra Socialistisk Folkeparti, da bogen udkom – men efter alt at dømme allerede på daværende tidspunkt i fuld gang med et opgør med egen fortid.
»Og det bar bogen præg af,« siger hendes tidligere kollega i SF’s folketingsgruppe Steen Gade. »Der var et stort element af selvopgør i Borgerlige ord... og det hæmmede kommunikationen. Christine og de andre forfattere, (Lars Goldschmidt, Jens Reiermann, Henrik Dahl og Signe Wenneberg, red.) havde skrevet bogen for at analysere de problemer, som SF havde. Men bogen fremtrådte som et opgør med forfatternes egen fortid. Og i den slags kampe bliver tonen ofte lidt skinger.«
Af samme årsag mener Steen Gade ikke, at Borgerlige ord... fik nogen særligt stor betydning internt i SF.
»Den blev nærmest set som en undskyldning, man kunne henvise til, da Christine meldte sig ud af folketingsgruppen – og senere ud af partiet,« siger han.
Samme vurdering har SF’s miljøordfører, Jørn Jespersen, af bogen.
»Den havde ingen betydning internt i SF,« siger han. Den rejste ellers nogle vigtige spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til solidaritetsbegrebet, udlændingedebatten og EU. Men den var skrevet på en forkert måde. Bogen beskyldte nærmest visse partimedlemmer i SF for at være tumper og idioter. Og man kommer altså ikke i dialog med folk ved at spytte dem i ansigtet og sige: Jeg har ret.«
Steen Gade mener dog, at Borgerlige ord... rummer en enkelt meget væsentlig kvalitet, nemlig en nøjagtig beskrivelse af Socialdemokratiets situation.
»Jeg tror faktisk, at det var den første bog, der fremsatte en virkeligt sammenhængende analyse af Socialdemokratiets problemer som et parti, der er splittet i en venstrefløj og en fløj med sympati for Dansk Folkeparti.«

Og netop denne brudflade i Socialdemokratiet udforskede Erik Meier Carlsen i sin debatbog De overflødiges oprør, der var et kampskrift imod partiledelsens afvisning af nogle vælgeres ønske om en mere EU- og indvandrer-skeptisk politik.
De overflødiges oprør udkom kort tid efter Østrig-sagen og efter Nyrups bemærkninger i Folketinget om, at Pia Kjærsgaard og hendes konsorter ’aldrig bliver stuerene,’ og den var netop en reaktion mod denne udvikling i Socialdemokratiet. Skrevet af en person, der tidligere har erklæret sin sympati for det store arbejderparti og dermed i sin form bundet af en slags selvopgør fra Meier Carlsens side.
»Jeg ønskede et opgør med den skamme-ud strategi, Socialdemokratiets ledelse førte over for folk, som ønskede en ændret kurs på udlændinge- og EU-områdetÇ« siger han. »Dette forsøg på at marginalisere og stemple visse begreber og vælgere.«
Med sin bog opridsede han mulighederne for en alliance mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Og selv om denne alliance endnu ikke er blevet en realitet, mener folketingsmedlem og politisk-økonomisk ordfører for Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, alligevel, at De overflødiges oprør har haft betydning for debatten om, hvordan Socialdemokratiet skal sammenskrue en politik, der passer til fremtidens samfund: »Vi har i Socialdemokratiet en forpligtigelse til at føre en politik, der skaber sammenhæng mellem de valgte løsningsmodeller og befolkningen,« siger han. »Og den eksisterer ikke i dag.«
»Især de lavtlønnede har følt sig sat uden for den politiske debat. Når de har opfordret til stramninger på udlændingeområdet, er de blevet verfet til side af den intellektuel elite i partiet. Og det er et åbent spørgsmål, hvordan vi kommer i overensstemmelse med vores vælgere på dette punkt. Det spørgsmål rejste Erik Meier Carlsen med stor dygtighed.«

Også Bjørn Lomborg – den tidligere Greenpeace-aktivist – bragte sig i konflikt med tidligere kampfæller, da han udgav bogen Verdens sande tilstand, hvor han plæderede for, at klodens miljø havde det meget bedre, end miljø-videnskabsfolk almindeligvis gav udtryk for. Bogen vandt enorm omtale, da den kom frem, og den har også haft en ganske stor betydning, vurderer Christian Ege Jørgensen, der er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
»Bogen virker besnærende på ubefæstede sjæle,« siger han. »Den har et pseudovidenskabligt præg og en konklusion, som mange gerne vil høre: Vi skal slet ikke bekymre os.«
Siden bogen udkom, er miljø-spørgsmålet dalet støt på listen over emner, som vælgerne tillæger betydning. Ege Jørgensen mener, at Lomborgs popularitet til dels skyldes denne udvikling, og til dels at han selv har været med til at fremkalde den.
»Hvis man læser Jyllands-Posten til hverdag, vil man se, at der i visse dele af befolkningen hersker et intenst had til grønne afgifter og miljøeksperter. Og dette had har Lomborg næret, samtidig med at han er blevet båret oppe af det.«
Tidligere miljøminister Svend Auken mener, at skadevirkningerne fra Lomborgs bog har været til at overse indenlands, men til gengæld har Verdens sande tilstand efter hans mening haft en væsentlig betydning på globalt plan.
»Bogen er blevet mødt med begejstring af olieindustrien, i højreorienterede tænketanke og hos borgerlige regeringer i udlandet,« siger Auken. »Og der er ingen tvivl om, at Lomborgs indsats var en kraftigt medvirkende faktor til, at resultatet på miljøtopmødet i Johannesburg blev så elendigt.«

Og denne kamp mod de venstreintellektuelle, som Lomborg fører på det miljøvidenskablige område, bliver udkæmpet i et andet politisk regi af professor Bent Jensen, der for nylig har udsendt sit hovedværk, Stalinismens fascination, i en ny udgave.
Bent Jensen, der har en fortid som marxist og altså også befinder sig i opposition til sin egen fortid, har skrevet bogen som et opgør med de intellektuelle, der langt op gennem 70’erne var forblændet af kommunismen.
Forfatteren Niels Barfoed vurderer, at bogen vil have en blivende betydning for den politiske historieskrivning i Danmark.
»Især de unge, der studerer historie i dag, vil nok blive påvirket af den,« siger han.
»Den har været med til at lukke gassen ud af venstrefløjen. Og den har givet nutiden et meget nøgternt syn på stalinismens gerninger. Desuden har den stillet spørgsmålet: Hvordan kunne så mange toneangivende mennesker blive siddende på den marxistiske vogn så længe? Det er jo noget, som alle har grundet over.«
Barfoed er dog kritisk over for, at Bent Jensen i sit nyligt skrevne efterskrift til bogen slår lyd for, at sandheden skal komme fra de »rå og simple mennesker« – ikke fra de intellektuelle.
»Fra sin forskning burde Bent Jensen bedre end nogen anden vide, hvad der sker, når ’rå og simple mennesker’ bliver sluppet løs på de intellektuelle,« siger han.
»Den frækkert.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu