Læsetid: 6 min.

Hjernen skal genopbygge sig selv

Anders Björklund fra Wallenberg Neurocenter bruger stamceller fra aborter til at reparere hjernen. Han håber, at en stamcellekultur vil afløse aborterne inden længe
9. december 2002

Hjernen
Midt i 90'erne sendte dansk tv en gribende BBC-dokumentar, hvori det fremgik, at en stribe amerikanske stofmisbrugere havde udviklet Parkinson-lignende symptomer efter at have taget det heroinlignende stof MPTP. Narkomanerne kunne ingenting. Fra den ene dag til den anden var de fængslet i en nærmest lam krop.
To californske narkomaner indvilgede i at komme til Lund i Sverige og være med i et forsøg, der siden skulle blive verdensberømt. I Lund havde man forsket i at helbrede Parkinson-syge. Og fra studier i rotter vidste de svenske forskere, at man måske kunne udbedre skaden ved at operere friske nerveceller fra et foster ind i narkomanernes hjerne på det rigtige sted. Hvis forskerne havde ret, ville nervecellerne efterhånden erstatte de nerveceller, der dør hos Parkinsonpatienter.
Det var hjerneforskeren Anders Björklund, som havde udviklet systemet i rotter, som havde fået induceret Parkinsonsyge med et toxin, og fysiologen Olle Lindvall, der skulle udføre operationerne.
»Nej, jeg ved ikke, hvordan de to har det i dag. Vi fulgte dem i fem år, og de havde det godt. Jeg tror, den ene faldt tilbage. Han var en tung narkoman,« siger Anders Björklund. Hans flotte lyse kontor ligger på første sal i det kæmpestore og kun seks år gamle Wallenberg Neurocenter i Lund. På bordet titter fotos af hjerner og tegninger af nerveceller frem fra et væld af videnskabelige artikler.
Der er kunst på væggene, lækre trægulve og nydelige laboratorier med nye computere, mikroskoper og masser af plads til forskning. Stedet emmer af overskud og af, at der er mange penge i hjerneforskning. De sidste 20 år har Björklund og hans kolleger arbejdet med at udvikle metoden, som desværre har så mange besværligheder, at de siden 1985 kun har kunnet operere ca. en patient om året.
Derfor er en af drømmene at lave en stamcellelinje, som kan dyrkes i stort antal i kultur og rutinemæssigt opereres ind i hjernen på Parkinson- og Huntingtonpatienter og så sige lade hjernen reparere sig selv efter de samme principper.

Døde børn
»Der er problemer med at få celler nok, fostrene skal være mellem seks og otte uger gamle, og cellerne skal være af god kvalitet,« siger Björklund.
– Fostre? Hvor kommer de fra?
»Aborter,« siger Björklund uden at blinke.
»Det vakte en stor etisk debat i Sverige dengang, og efter et tillæg til transplantationsloven må vi bruge væv fra døde fostre.«
Hvis det her var tv-avisen, ville man nu advare sarte læsere om at springe 20 linjer over.
Forskerne får aborterne fra frivillige kvinder, der mundtligt og skriftligt giver tilsagn og af hensyn til patienten indvilger i at blive testet for bla. hiv og Hepatitis. Aborten er en såkaldt aspirations-abort, hvor fostret bliver suget ud i en stor blodig pærevælling med moderkage og det hele.
»Vi får dem i 500-5.000 bidder, og ud af dem skal vi i mikroskopet forsøge at finde de rigtige celler,« siger Björkman.
De skal bruge nerveceller fra fostrets mellemhjerne. Cellerne er ikke helt modne, men de er heller ikke umodne stamceller. 'Progenitor cells' er de engelske ord, og i det her tilfælde betyder det, at cellernes skæbne er beseglet til nerveceller, der producerer det signalstof (dopamin), som Parkinson-patienter mangler, men de er ikke færdigudviklet. Efter otte uger gror nervecellernes lange forbindelsestråde (axoner og dendritter) til, og det er for sent, og inden seks uger kan forskerne simpelthen ikke finde mellemhjernen. For at få celler nok skal man bruge seks til otte fostre pr. patient, som alle sammen højst må være fem timer gamle.

Stamceller
Det lyder svært, og det er næsten umuligt, men som sagt er det på ca. 20 år lykkedes med 18 patienter, hvoraf en tredjedel har oplevet et positivt resultat.
»Vi er meget opmærksomme på ikke at opfordre eller påvirke til flere aborter eller noget lignende. Vi befinder os i en given situation og kan kun agere inden for den,« siger Björkman.
»Det er også vigtigt at få sagt, at det ikke er en behandling, man kan få her i Lund. Det er vigtig eksperimentiel grundforskning, og den her metode vil aldrig blive en klinisk behandling.«
Det er her, fremtidens håb, stamcellerne, kommer ind i billedet. »De her progenitor-celler kan man skabe fra stamceller. Og det er det, som forskningen går ud på i dag,« siger Björkman.
I stedet for at skulle rode med aborterede fostre ville det naturligvis være langt mere etisk og moralsk acceptabelt at have en cellekultur, hvor man nemt og billigt kunne dyrke tilpas mange af den slags progenitor-celler, man ønsker.
Anders Björkman har længe forsket i stamceller og neurale progenitor-celler fra rotter og mus. Efter juni i år, hvor Dr. Ronald McKay fra USA (se artiklen nedenfor) offentliggjorde, at embryonale stamceller fra mus kan udvikles til dopaminproducerende nerveceller, kom strategien pludselig meget nærmere virkeligheden.
Problemet med menneskelige embryonale stamceller er, at de overskrider nogle etiske grænser for mange mennesker. Det er en debat, der er aktuel i Danmark, men som de har taget i Sverige og besluttet, at forskere godt kan få lov til at arbejde med dem.
»Det kræver en særlig etisk vurdering og godkendelse for hvert projekt,« siger Björkman, »og i Stockholm og Göteborg arbejder de med tiloversblevne embryoer fra fertilitetsklinikker. Og Vetenskapsrådet er ved at gennemføre retningslinjer for terapeutisk kloning.«
Man kan få fat i stamceller fra mange kilder. De findes både i voksent væv, navlestrenge og i embryoer, og i Lund får Björkman og kolleger de neurale stamceller fra fostre. Der vil være mange penge i at have den cellelinje, der i stedet for medicin kan kurere Parkinsonsyge, og det er Björkman opmærksom på.

Genmanipuleret
»Vi arbejder sammen med et dansk firma ved navn NsGene. Det ligger i Ballerup og er et 'spin-off' fra Neurosearch. Der sidder en fire-fem stykker her i Lund og finder cellerne, som de sender til Danmark.«
Han forklarer, at NsGene forsøger at etablere de celler, de får tilsendt, så de kan dyrkes i kultur som cellelinjer. I Lund har man ekspertisen i at finde de rigtige dopamin-precursor-celler fra aborter, og så går det for NsGene ud på at designe dem, så de kan anvendes klinisk.
»I Danmark bruger de et trick for at få cellerne til at gro. De sætter et gen ind - et udødeligheds-gen (b-myc, red.) - der får cellerne til at dele sig, når der er bestemte vækstfaktorer til stede.«
Der er faktisk tale om genmanipulering. Og genmanipulering er jo et fy-ord, så man kan undre sig over, om de nogensinde kan få lov til at sætte de celler ind i mennesker. »Det forudsætter jo, at man får den godkendt, at den er velkarakteriseret og sådan. Den her type er meget anvendt eksperimentielt og den er helt sikkert,« siger Björkman.
»Det er klart, at det er man nødt til at dokumentere, inden man bruger cellerne klinisk.«
Forskningen i stamceller er endnu kun i sin vorden, og det er f.eks. endnu uvist, hvad der sker med de højere funktionelle niveauer i hjernen som bevidsthed, hukommelse, følelser osv.
»Man ved ikke, om disse ting påvirkes af cellernes selv-reparation,« siger Björklund, »men i den rene Parkinson er der udelukkende tale om motoriske problemer. Patienterne har ingen kognitive problemer.«
Forskerne er, belært af gen-terapiens kvaler, endnu forsigtige med at sige, om metoden vil blive udbredt. Men hvis den gør, vil der være langt flere end de hidtidige 18 patienter, som vil få gavn af den - man skønner, at der er en halv million potentielle patienter i Europa.

* The case of the frozen addicts, J. William Langston, Pantheon Books (1995), 309 sider, 20 dollar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu