Læsetid: 2 min.

’Vi har ikke længere tid til debatbøger’

Debatbogen lever for kort tid til at have betydning, erkender debatbogsforfatteren Asger Baunsbak-Jensen, der i stedet fanger sine læsere ved at lave brugsromaner og holde foredrag landet over
20. december 2002

(2. sektion)

En forfatter
Jeg er nået til den erkendelse, at bogen er for langsomt et medie, når det gælder debat.« Det siger forfatteren, tidligere sognepræst og undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen, der gennem de sidste tre årtier har stået for en række debatbøger, både som eneforfatter og som medbidragyder.
Baunsbak forklarer sit synspunkt således:
»Når mængden af viden i dag er så overvældende – når videnskaben i kraft af computerne kan sprænge alle grænser med ny indsigt – så vil problemstillingerne undergå ændringer meget hurtigere end tidligere. En tidsperiode, der førhen tog 30 år, varer i dag to.«
– Læser debatbogsforfatterne overhovedet hinandens bøger?
»Joe, det mener jeg nok, de gør. Men det er jo kolossalt kort tid, debatbøgerne lever. Hvis man slynger Anders Fogh Rasmussens synspunkter fra hans debatbøger i hovedet på ham, f.eks. om minimalstaten, så viser det sig, at det er synspunkter, der kun har haft en levetid på ét år.«

Farten dræber visionerne
»Vi er havnet i, at vi ikke længere har tid til at have visioner. Når tidsperioden er så kort, så dræber farten visionerne. De bliver til aborter. Mennesket er skabt således, at det tager tid at modnes, både i sit personlige liv og i sin udvikling af holdninger.«
»Hvis en vision skal omsættes i praksis, så tager det som regel 30 år. Den tid har vi slet ikke i dag. Tænk, hvis Viggo Hørup eller for den sags skyld også Karl Marx havde levet i dag. Intet af det, de stod for, var nogensinde blevet ført ud i livet.«
Asger Baunsbak-Jensen ser en ny opgave for aviserne: »De blade, jeg holder – Kristeligt Dagblad, Information og Politiken – er ved at erstatte noget af det, der tabes, når tiden ikke er til debatbøger. Hvis de seriøse aviser kunne samarbejde med lokale foreninger landet over om at skabe debat, så kan vi undgå den indkrogning, der ligger i, at når en debat skal være fin, så skal Politiken og Gyldendal i fællesskab arrangere den på Louisiana.«
– Sætter debatbøger sig varige spor?
»Oprør fra midten er den sidste, der har vejet tungt. Derefter har vi alle sammen været optaget af at analysere: globaliseringen, markedet, kommunismens sammenbrud. Men vi har ikke været i stand til at opstille alternativer. Vi har været en sølle generation.«
– I dine bøger er du selv gået over til en ny form at debattere på?
»Ja, det gik op for mig i min foredragsvirksomhed, at når jeg sætter ansigt på, så har jeg dem i min hule hånd. I min alderdom skal jeg ikke gribes af det vanvid at tro, at jeg konkurrerer om Nobelprisen i litteratur, men nu laver jeg mine bøger som brugsromaner – eller brugsessays. Det er måske ikke så meget bevendt ud fra et litterært synspunkt, men i sammenhæng med mine foredrag landet over – 57 om året bliver det til – skaber det en debat. Min bog Den tynde væg, der handler om depression, er nu i fjerde oplag og sælges her i julehandlen med 10 eksemplarer om dagen. Men egentlige debatbøger – dem kan vi godt skyde en hvid pind efter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu