Nyhed
Læsetid: 5 min.

Våbenkapløb med naturen

Brug af pesticider og antibiotika lægger et evolutionært pres på skadedyr, ukrudt og parasitter, som derfor udvikler resistens hurtigere end ellers. For at undgå et regulært våbenkapløb må vi lære at bremse evolutionen
Kultur
2. december 2002

Oprustning
Skadedyr, ukrudt og parasitter er lige så irriterende som uønskede gæster, der nægter at gå hjem, selv om festen for længst er forbi. Og de kender et listigt kneb, som giver dem uanede muligheder for at blive hængende: Evolution.
»Det er et våbenkapløb,« fortæller Stephen R. Palumbi, professor i biologi ved Harvard University, der i sin bog The Evolution Explosion demonstrerer, at de upopulære gæster bruger evolutionen til opruste med resistens mod sprøjtemidler og antibiotika.
»Evolutionen giver os stærkere skadedyr, mere levedygtigt ukrudt og drøjere sygdomme. Det er en ond cirkel. Vi fremstiller mere og mere hårdtslående kemikalier og medikamenter, mens skadedyr, ukrudt og sygdomme bliver mere og mere modstandsdygtige. Oprustningen foregår på begge sider, og det koster os hvert år mange penge at følge med i dette våbenkapløb. Der findes nu sygdomme og skadedyr, der er så modstandsdygtige, at vi ikke længere har råd til at bekæmpe dem på traditionel vis. Vi kan ikke stoppe våbenkapløbet, men vi kan forsøge at dæmpe det.«
Evolution er ikke bare en teori om arternes oprindelse. Evolution er regulær oprustning, der foregår hver dag lige for øjnene af os og inde i vores kroppe. Paul Müller opdagede i 1939, at DDT er et særdeles effektivt pesticid, men allerede inden, han ni år senere fik tildelt Nobelprisen for sit arbejde, havde visse insektarter ved evolutionens hjælp udviklet DDT-resistens. Siden da er resistens blandt skadedyr og ukrudt fulgt med udviklingen af nye pesticider.
Resistens er resultatet af kunstig selektion, fremprovokeret af pesticiderne selv. Når landmanden sprøjter sin mark, skaber han ideelle udviklingsbetingelser for de skadedyr eller ukrudtsplanter, der fra naturens hånd er udstyret med genetiske anlæg for resistens. Alle ikke-resistente individer uddør som følge af sprøjtningen, og resistens er dermed kunstigt udvalgt til at føre arterne videre. I et naturligt miljø er det ikke en fordel at have resistensgener, da det ofte medfører andre svagheder, men på en mark fyldt af sprøjtemidler er det guld værd i det evolutionære kapløb.

Kamp på gener
Et biologisk alternativ til kemisk fremstillede pesticider er giftstoffet Bt, og en af fordelene ved Bt er netop, at resistens mod Bt udvikler sig langsomt i naturen. Men det kan være ved at ændre sig, fordi ny genteknologi gør Bt mere almindeligt forekommende i naturen.
Bt stammer fra bakterien Bacillius thuringiensis. Det er meget populært som biologisk sprøjtemiddel blandt økologer og har også vist sig at rumme store genteknologiske muligheder. Bomuldsplanter udstyret med et særligt gen, der gør dem i stand til selv at producere Bt, er i de seneste seks år blevet dyrket af amerikanske bomuldsfarmere.
Genmodificerede bomuldsplanter kan være med til at forcere udviklingen af Bt-resistens, da planterne automatisk sørger for et konstant, men forholdsvist lavt niveau af Bt på markerne. Dermed er der skabt et kunstigt og vedvarende selektionsmiljø for Bt-resistens. Indtil videre er der kun observeret eet tilfælde af Bt-resistens i naturen, og det er hos kålmøllet. I laboratoriet har man dog isoleret 11 forskellige typer af Bt-resistens hos andre insekter. Hvis Bt-genet spredes fra de genmodificerede bomuldsplanter til andre vækster, kan det blive meget svært, hvis ikke umuligt, at hindre, at naturen opruster med Bt-resistens.

Superbakterier
Et tilsvarende våbenkapløb hjemsøger hospitaler. En ny slags superbakterie, en stafylokok, der modstår de mest almindelige antibiotika, er netop fundet på amerikanske hospitaler. Det er lykkes lægerne at nedkæmpe super-stafylokkerne med de allernyeste antibiotika, som netop kun lige er færdigudviklet. Flere forskere udtrykker frygt for, at bakteriers evolution en dag overhaler udviklingen af antibiotika.
»Det er glædeligt, at man har fået bugt med superbakterien, men jeg føler mig stadig ikke helt tryg,« siger George Eliopoulos fra Harvard Medical School til Nature og tilføjer, at nye superbakterier sikkert snart udvikler resistens over for de nye antibiotika.
Fremkomsten af superresistente bakterier skyldes det evolutionære pres, som antibiotika udøver. Behandling med antibiotika favoriserer resistente bakterier og fremskynder dermed udviklingen af resistens. Hvis det ikke lykkes at udrydde bakteriestammerne fuldstændigt, speeder behandling med antibiotika kun bakteriernes evolution op. Derfor må antibiotika anvendes med megen forsigtighed og stor omhu.
Helt uventet får læger og sygeplejersker nu måske en hjælpende hånd fra honning. Et forskerhold fra Wales har behandlet superbakterier med honning og opnået overraskende gode resultater. Forskerne konstaterer, at honning dræber de superbakterier, som den nyeste antibiotika må give op overfor, men ved endnu ikke hvorfor.
»Vi forestiller os ikke, at man skal skynde sig ned i supermarkedet og købe honning til behandling af sår og sygdomme,« advarer Rose Cooper, leder af forskerholdet, over for Nature. Almindelig købehonning er varmebehandlet og har givetvis ikke samme effekt. Men udforskningen af naturligt honnings lægende egenskaber kan lede til nye behandlingsformer mod superbakterier som supplement til antibiotika.

Danmark viser vej
Ligesom hospitaler kæmper landbruget med antibiotikaresistens. Brug af antibiotiske vækstfremmere i husdyrhold virker nærmest som en evolutionær kuvøse for resistente bakterier. Problemet opstår, hvis landmænd fordrer husdyrhold med vækstfremmere i små doser over lang tid, hvilket giver ideelle evolutionsbetingelser for resistente bakterier. Uden antibiotiske vækstfremmere vil resistente bakterier ikke have den samme chance for overlevelse, da resistens ofte indebærer evolutionære omkostninger. Men med en konstant påvirkning af antibiotika har de resistente bakteriestammer pludselig meget store muligheder for overlevelse.
Dansk landbrug og forskning har sammen vist, at man kan bekæmpe bakteriernes resistens ved at fjerne antibiotiske vækstfremmere fra landbruget. For cirka tre år siden indførte svine- og kyllingeproducenter et frivilligt stop for brugen af vækstfremmere.
Ved en netop afholdt konference ved Dansk Jordbrugsforskning i Foulum konkluderede jordbrugsforskerne, at stoppet ikke alene har medført et drastisk fald i resistens blandt bakterierne i staldene, men også haft en minimal indflydelse på produktionen af svin og kyllinger. Selv om mængden af ordineret antibiotika i samme periode er steget voldsomt, er det samlede antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen faldet til det halve.

Gode råd
Ifølge Stephen R. Palumbi er det dyrt at følge med i det evolutionære våbenkapløb. Han anslår, at resistens mod sprøjtemidler og antibiotika hvert år koster USA omkring 40 mia. dollar. Han er derfor ikke i tvivl om, at vi bør sætte flere kræfter ind på at bremse evolutionen i stedet for at forcere den. Han ved også godt, hvordan det skal gøres:
»Brug og ordiner medikamenter og sprøjtemidler på en sådan måde, at det begrænser ukrudtets, skadedyrenes og parasitternes evolution! Brug store mængder medicin for at udrydde infektioner og parasitter fuldstændigt! Tag alle dine piller! Reducer mængden af vækstfremmere! Brug sprøjtemidler i samspil med økologiske og biologiske metoder!«

*Kristian H. Nielsen er ph.d. og arbejder bl.a. som freelance videnskabsjournalist.

*The Evolution Explosion – How Humans Cause Rapid Evolutionary Change, Stephen R. Palumbi, W.W. Norton (2001), 277 sider, $24,95. ISBN 0-393-02011-8.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her