Nyhed
Læsetid: 2 min.

En flom af bavl

Ny bog søger folkekirke-synspunkt på mødet med nye danskere. Forvirring er følgen
Kultur
30. januar 2003

Ny bog
Ideen lyder god: Tag udgangspunkt i Grundtvigs verselinjer:
Til et folk de alle hører som sig regne selv dertil.
Spørg så, om der i debatten kan opretholdes en forskel mellem ’danskere’ og ’fremmede’, når flere og flere af sidstnævnte er danske statsborgere. Og stil dette spørgsmål til aktive i den danske folkekirke, hvis stilling ændres afgørende, når en større del af befolkningen dyrker andre religioner end den kristne.
Ud fra den opskrift har Harald Nielsen, missionssekretær i Danmission, samlet bidrag fra ni andre personer og ét fra sig selv. Resultat: Større forvirring, end før bogen udkom. Det fyger med uspecificerede ’vi’ og ’de’. Allehånde fordomme luftes, og vilde modsigelser ruller.

Kristent partnervalg
Eksempel: Biskop i Haderslev, Niels Henrik Arendt, skriver: »Det danske samfund er præget af de 1.000-1.200 år, hvor den kristne kirke har været til stede i landet. Der er nogle ting i vores kultur, som vi opfatter som uopgivelige. Den grundlæggende lighed mellem alle grupper i samfundet, også de to køn, i en lang række sammenhænge – er et eksempel. Den enkeltes frihed til selv at vælge f.eks. sin livsledsager er et andet.«
Stik modsat fremhæver religionshistorikeren Mogens Mogensen i sit indlæg:
»I dag opfattes arrangerede ægteskaber som et muslimsk fænomen, men vi behøver ikke at gå ret langt tilbage i danmarkshistorien, før vi også støder på det der.«
Flere bidrag priser tolerance som en kristen dyd, mens Harald Nielsen selv ser det som udtryk for landets afkristning, at det i 1970’erne fjernede sædelighedscensur og lod kvinder få retten til abort.
Hvorledes flygtninge og indvandrere begyndte at strømme til Danmark, har tre forfattere deres faktuelt divergerende fremstilling af, etnologen Karen Schousboe med skyldlægning på »den kulturradikale elite«.
Schousboe vil også kristenmissionere over for muslimer: »...ingen grund til at holde sig tilbage i misforstået omsorg for de anderledes tænkende. Tværtimod er der al mulig grund til med alle de retoriske kneb, som man råder over, at argumentere og demonstrere netop sin kirkes overlegne teologiske kvaliteter.«
Det vil biskop Arendt også:
»... ingen vej udenom. Vil danskerne kaldes et kristent folk, så må folket repræsentere og præsentere den kristne tro over for dem, der ikke kender denne tro. Det er simpelthen for slapt at ville opholde sig ved alt muligt andet i stedet for at komme til sagen.«

Fraværende redaktion
Ved brugen af ordet ’danskerne’ om dem, der skal i leding, lader bispen hånt om bogens udgangspunkt. En redaktion er her lige så fraværende som over for bogens mange groteske fejlstavninger.
Nogle bidragydere svømmer mod flommen af bavl. Direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen, udtrykker sit velkendte standpunkt, at mere arbejdskraft udefra er nødvendig. Han mener, det er anledning til at ændre vores velfærdssystem i retning af de gængse indvandringslandes.
Karsten Fledelius skriver: »I samtalen med hinanden gror begge parter i troen.«
Den tidligere konservative kirkeminister Torben Rechendorff konstaterer, at det større antal troende uden for folkekirken nødvendiggør en ændring af dens fortrinsstillinger. Tilsvarende oplysning er der at hente i bidrag fra Jens Ravn-Olesen, Anne Ehlers og Mogens Mogensen. Men det ændrer ikke ved, at bogen i sin helhed skaber større forvirring end klarhed.

*Harald Nielsen (red): Til et folk de alle hører. 167 s., 198 kr. Unitas Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her