Nyhed
Læsetid: 4 min.

Holberg på vej i nettet

Skal Holberg være nationalarv på nettet? To yngre forskere drømmer om at digitalisere Holbergs grundfjeld – også til fremtidens Jeppe
Kultur
11. februar 2003

Holberg
Jeppe var ikke inviteret med til konferencen ’Ind i Holbergs fjerde århundrede’ i onsdags på Schæffergården. Ikke på grund af sin hang til flasken, men fordi han ikke umiddelbart tilhører kredsen af universitetseksperter udi Ludvig Holbergs intellektualitet. Konferencearrangørernes drøm er imidlertid, at fremtidens Jeppe skal inviteres i 2014 – altså den Jeppe, der ikke længere ligger på møddingen eller stener ud på bænken, men som sidder foran computeren, mens han drikker.
I 2014 vil Holbergs samlede forfatterskab kunne findes på nettet, i hvert fald hvis det står til Holberg-samfundets to yngre frontfigurer, den norske Gunnar Sivertsen og den danske Peter Christensen.
»Vi vil afslutte en vanetænkning om formidlingen af Holberg,« sagde Gunnar Sivertsen, da han præsenterede ’Holberg-projektet 2004-2014’. »Traditionelt set udforskes forfatterskaber ved, at forskerne arbejder i årevis – for så til sidst at udgive en bog med de væsentligste skrifter i udvalg. Det vil vi ikke gøre. Vi vil lægge alle Holbergs 11.000 sider på nettet, både komedierne og alle de øvrige politiske, økonomiske, filosofiske og geografiske tekster. Og så vil vi gøre dem tilgængelige: med kommentarer og ordforklaringer, men også gerne med udvalgte tekster i nutidigt sprog og med ordbog, breve, teateroplysninger og målgrupperettet undervisningsmateriale.«

Grundfjeld under vand
Sivertsens digitale køreplan var klar, men reaktionerne i salen var delte omkring den rette formidling af arven efter Holberg (1684-1754). De filologiske betænkninger var anseelige. For vil man vitterlig kunne indscanne den eneste eksisterende udgave af Holbergs samlede skrifter, nemlig Carl. S. Petersens fra 1913-24, der er trykt med fraktur, altså med gotiske bogstaver? Eller kræver projektet en helt ny indtastning af teksten, f.eks. fra førsteudgaverne?
Begrebstrumfen kom fra Vigdis Ystad fra Ibsen Centret i Oslo. »I Norge taler vi om, at vi etablerer en tekst som et ’grundfjeld’,« sagde Vigdis Ystad. »Denne tekst finder forskerne frem til enten fra førsteudgaven eller fra et håndskrevet manuskript, men altså efter en konsekvent principudvælgelse. Dette ’grundfjeld’ må hver ny generation så derefter forholde sig til – og lave nutidige versioner af. Derfor skal man f.eks. ikke forny stavemåden i en grundfjeldstekst. Man skal i stedet sørge for at opdatere de tekniske søgemuligheder på nettet, så moderne ordversioner kan lede tilbage til de gamle udtryk og omvendt.«
Jørn Lund fra Det danske Sprog- og Litteraturselskab var straks klar med geoverbal respons. »En del af det norske grundfjeld ligger under vand,« sagde Jørn Lund. »På samme måde er der andet og mere Holberg end det, der står i Carl S. Petersen-udgaven.«

Holberg-highlights
Der åbnede sig ikke livstruende sprækker under sneen på den frosne græsplæne i Gentofte, men fagskellene mellem Holberg-eksperterne var tydelige. De filologiske nørder, flere i nydelige jakkesæt med bordglatte ærmer, var fulde af forbehold om autenticitet. »En filologisk glidebane,« kaldte lektor Johnny Kondrup fra Københavns Universitet tanken om en nystavning af Holberg, og han hævdede, at en digitaliseret version må indeholde et ’både-og’, både grundfjeldsteksten og nystavningsversioner.
De populistiske skolefolk og andre i løsere strik krævede større målgruppespredning for Ludvig på nettet. Formanden for Dansklærerforeningen, Søren Peter Hansen, mindede om, at gymnasieelever i dag slet ikke er i stand til at læse Holberg efter førsteudgaven: »De har kun dansk tre gange 45 minutter om ugen,« som han forklarede.
Samtidig vidste alle deltagere tilsyneladende, at en trykt udgave af Holbergs samlede skrifter aldrig igen vil blive en realitet, fordi intet forlag vil have økonomi til at binde an med et så stort og usælgeligt værk. Også selv om Holberg er hinsides ethvert krav om royalties. Både forlag, boghandlere og biblioteker er hovedsagelig interesseret i Holberg-highlights såsom komedierne fra 1720’erne, ikke mindst Jeppe på Bjerget og Erasmus Montanus, der i øvrigt fortsat er det mest læste hovedværk i det danske gymnasium. Så som arrangøren Peter Christensen udtrykte det: »Holberg skal fremtidssikres.«

Drømmer og drukmås
Men hvad så? Lederen af Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Niels Jørgen Cappelørn, skitserede vupti-dupti enhver politikers drøm af en national kulturdåd: En Holberg på nettet, der kan alt – og som både bevarer hans værker som dansk nationalarv, og som samtidig understreger det stærke bånd mellem Danmark og Norge.
»Færre end 15 mennesker fast tilknyttet projektet vil det være halsløs gerning at satse på,« tordnede Niels Jørgen Cappelørn. »Gennem 10 år bliver det til 150 årsværk, og så er der de løsttilknyttede konsulenter og alt det andet. Alt i alt vil projektet nok koste oppe omkring de 180 millioner kroner, men får man fonde med, så er vi nede på måske bare seks millioner kroner om året pr. land i 10 år. Hvilken dansk eller norsk politiker vil ikke gerne støtte sådan et projekt, ikke mindst fordi det umiddelbart også kan gøre Holberg tilgængeligt for udlandet og på andre sprog?« Og Niels Jørgen Cappelørn beordrede våbenhvile mellem filologer og populister med ordene: »Man afsætter ikke under to år til udarbejdelse af reglerne«.
2014 er 200-året for Norges uafhængighed af Danmark og for landenes fredelige sameksistens. Holberg var stolt af at være både norsk og dansk, og det er projektet også.
Men i 2014 vil Jeppe antagelig blive præsenteret som dansker, når han får sit ubegrænsede, internationale gennembrud som officiel, dansk drømmer – og drukmås.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her