Nyhed
Læsetid: 2 min.

Internationalt

Kultur
13. februar 2003

Poesi i bevægelse
*Penguin Book Of The Sonnet, er titlen på en vægtig antologi redigeret af den amerikanske poet, Phillis Levin. Antologien omfatter omkring 600 sonetter, begyndende med Thomas Wyatt, der bragte den litterære form fra Italien til England i det 16. århundrede. Endvidere følger alle de store navne og nævneværdige andre, der har prøvet kræfter med sonetten i dens forskellige forklædninger.
Levin kombinerer videnskabelig autoritet med poetens indsigt og udforsker mulighederne i sonettens form, der til stadighed kan fornyes. Levins redegørelse for sonettens historie og emotionelle mysterier, er drevet af hendes opfattelse af den som et levende værktøj for nutidens digtere.
En sonet »er otte og seks, en talje og en midje,« har Seamus Heaney sagt; en asymmetrisk proportion sammelignelig med the »Golden Section«: som i matematiske forhold svarer omtrent til målestokken 8:5, der forekommer overalt i naturen og klassisk arkitektur.
Levin præciserer tid, sted og navn for sammenføjningen af seks- og ottetallet: sicilianeren Giacomo da Lentino fra 1200-tallet, føjede seks linjer til en strofe på otte linjer i et vers i en siciliansk bondesang. Det var der i og for sig ikke noget usædvanligt i: det nye bestod derimod i at kombinere dem i et »mønster der fornægtede symmetri, et digt der rettede sig mod, og talte til sig selv.«
Levin beskriver, hvordan sonettens form har udviklet sig, holdt trit med den intellektuelle og spirituelle udvikling og givet plads til at digtere, kan spørge sig selv, hvad de virkelig tænker og føler.

Produktiv krimi-forfatter
*I år ville den franske forfatter Georges Simenon, der døde i 1989, være fyldt 100 år, og i Paris markeres dette jubilæum overalt, meddeler Dagens Nyheter.
Simenon er blevet en af de helt store bestsellere i verden, men populariteten gælder ikke så meget hans såkaldte seriøse romaner som hans fortællinger om kommissær Maigret.
Eftersom Simenon har begået næsten 400 romaner og 4.000 noveller, må han regnes blandt de mest produktive forfattere nogensinde. Muligvis vil han også tage plads i litteraturhistorien som den første skaber af en krimi-fortælling, hvor det gådefulde puslespil af opklaringer viger tilbage for realistiske miljøskildringer.
Kommissær Maigret er ikke nogen veluddannet person, med hang til strygekvartetter og Horatius citater. Ej heller er han en adelsmand, som har taget fri fra godsets jagteventyr for at drage til byen for at demonstrere sit skarpsind som detektiv. Han er derimod en ganske almindelig fedladen og hærdet politimand, som opklarer forbrydelser ved hjælp af intelligens, menneskekundskab, endeløs tålmodighed og en hel del spiritus.
Simenons skrivestil er digterisk, på en gang fantasifuld og virkelighedsnær, og der er en syndig duft af calvados og Gauloise cigaretter omkring hans romaner.
Miljøet er mestendels småfolkets Paris med snuskede horehuse og mange fælder. Morderen er ofte en udskældt arbejder eller småborger, som i en situation af total desperation, myrder sin næste.
Maigret har udviser stor indlevelsesevne overfor morderens situation, og efter at have løst gåden, føler han ingen triumf, men snarere sorg. Han afviger aldrig fra lovens bestemmelser, men domineres i sine oplevelser af en følelse af weltschmertz.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her