Læsetid: 5 min.

Sumobrydningen i krise

I det moderne Japan foretrækker ungdommen baseball eller fodbold frem for sumobrydning, hvis strenge hierarkiske system omfatter en lærlingetid præget af underkastelse og mobning
22. februar 2003

Nyheden om sumomesteren Takanohanas beslutning om at lægge bæltet mawashin på hylden kom i middagsnyhederne, og efterfølgende optog nyheden alle seks tv-kanaler med et direkte indslag fra en kaotisk pressekonference og flere timers nostalgiske tilbageblik på en fantastisk karriere.

Med 22 turneringssejre og og sejr i 794 kampe var den 30-årige Takanohana en af sumoens største nogensinde og med blod, kød og opdragelse måske også sidste forbindelse til den kvasireligiøse sports svundne tid.

Spørgsmålet er, om sumobrydning med 400 års historie og endnu længere aner overlever krisen. En stor sport hverken står eller falder med en enkel mand. Takanohanas farvel til dohyon den hellige ring er bare et af de mange slag, som har sumosporten har været ramt af i de seneste år.

Sexskandaler, rygter om aftalt spil og doping, forbindelser til yakuza (kriminelle miljøer), skader, svigtende publikumsinteresse og.... For første gang nogensinde findes der heller ingen japansk yokozuna.

Men sumobrydningens store dilemma er den feodalisme og konservatisme, som før var dens styrke.

Forny sumoen, og den dør. Gør ikke noget som helst, og den sygner hen og dør en naturlig død. Sumobrydererne er ved at være lige så ude af trit med tiden som geishaerne.

Færre amatører

I 1988, da Takanohana kravlede ind i ringen som 15-årig, var der ud over 600 professionelle sumobrydere også 5.300 registrede amatører, og der var sumoklubber på de fleste universiteter. I dag er antallet af amatører nede på 810, og rekrutteringsgrundlaget bliver mindre og mindre. Op kl. 4 for at lave mad til en såkaldt broder af højere rang. Vaske og stryge hans tøj, skrubbe hans ryg i badet, rede hans hår, hoppe og rende og agere som boksebold under træningen.

Mange af dem sover uden for deres herres dør. Det er en af årsagerne til, at entusiaster nu frygter en udenlandsk dominans. Rekrutteringen sker mere og mere i udlandet, ikke mindst i Mongoliet som har dets egen variant af sumo. Den nye yokozunan Asashoryu på 22 år og 137 kg kommer fra Mongoliet, og Musashimaru, 31 og 237, er fra Hawaii.

Flæskebjergssport

En anden årsag er, at sumoen er blevet en flæskebjergssport. På 30 år er brydernes gennemsnitsvægt steget fra 117,5 kg til 155 kg Akebono, 212 kg, og Konishiki på 272 kg er blandt de førende og tvinger rivalerne til at tage på i vægt. Et måltid mad består af mindst seks store skåle ris og kilovis af chanko nabe, en nærende stuvning, som skylles ned med øl. Det er gået så langt, at sumoforbundet i fjor manede til besindelse. »At være fed er ikke det samme som at være stærk,« sagde den daværende leder Tokisukaze. Det er heller ikke vægten, som får en bror til at modstå et angreb men benstyrke, og overvægten kan let gøre kampene kedelige med for mange skub. Fedekure hører sumoen til, men forklarer næppe de mest drastiske vægtstigninger mellem turneringerne. I julen besluttede lederen Kitanoumi at komme rygterne i forkøbet, og i marts krævede han dopingprøver fra alle. Sumobrydningen har ingen regler, som forbyder stereoider eller andre præparater. Men ringen, som er lavet af ler, er så hellig, at brødrene under shinto-ritualet forud for en kamp løber igennem ringen, mens de stamper med begge fødder og kaster groft salt for at jage det onde bort. Fair play har altid været en uskreven regel, og basserne forventes at udvise dyd og ædelmodighed.

Sumodynastiet

Trods de mange dopingskandaler i sportens verden har sumobrydningen været hævet over alle mistanker indtil for nylig. Oprindeligt blev sumoen opfundet ved kejserens hof, og kejserdyrkelsen er fortsat shinto-religionens sprirituelle ryggrad.

Hvis der afsløres ulovligheder, så revner hele facaden. Takanohana blev født ind i et sumodynasti. Farfaderen var yokozuna og faderen ozeki, den næsthøjeste rang. Som sin to år ældre bror Wakanohana forventede de af ham, at han blev yokozuna, og sporten havnede i rampelyset som aldrig før. Det skete samtidig med, at der kom en ny bølge af udenlandske talenter. Tanken var at sætte kulør på sporten. Det var David mod Goliat, kæmper fra Sydhavsøerne og Hawaii og de små japanere, langnæserne blev betragtet som uegnede til sumobrydning. I 11 år 625 turneringer 15 dage hver var der fuldt hus, og sumobrydningen lokkede endda husmødrene til tv-skærmen. Som superidoler fik sumoens kæmper et nyt problem: paparazzierne. Takanohanas romance med filmstjernen Rie Miyazawa overskyggede næsten kronprinsens. Dramaet sluttede med, at hans mor greb ind og sagde nej. Fremfor alt betragtede hun hende som uegnet til at bidrage til opfostringen af familiens næste generation af sumodrenge.

Savner profiler

Den amerikanske Lynn Matsuoka, som nu er kendt for sine tegninger af sumoidoler, giftede sig ind i sumoverdenen og er hidtil den eneste, som har beskrevet sumoverdenen indefra. I 10 år var hun gift med Iwatora, som næppe ytrede et ord i alle de år. »For som kvinde at smelte ind blandt sumobryderne, måtte man gøre sig usynlig og få dem til at glemme ens eksistens,« fortæller hun. Men mange af sumobryderne er gode sangere, og stemmebåndet løsner sig, så snart de forlader ringen og ofrer det lange hår. I dag savner sporten profiler, og mange er bange for, at mongolerne, som der allerede er 31 af, overtager det hele. To brødre døde af ukendt sygdom blot to dage før, de skulle underskrive en kontrakt. En anden retter nu anklager gennem medierne og hævder, at hans kolleger er blevet forgiftet. De mange skader er et andet akut problem. I de seneste turneringer har mellem fire og syv af de 32 i makuuchi, den højeste division, været fraværende eller tvunget til at stoppe.

Svær fremtid

Mange kritikere har mistanke om, at dopingpræparater har gjort dem skrøbelige som porcelænsdukker, mens andre skylder skylden på det hårde program. Seks 15-dages turneringer om året og ind imellem opvisninger i de mindre byer samt hård træning. Men man har ikke råd til at indskrænke programmet. Takanohana virker lettet over, at det er slut. Hans afgang er blevet fremskyndet af en langvarig skade og senere to nederlag i træk mod urangerede brødre. Han valgte derfor at gå med sin værdighed i behold. I fratrædelsesgodtgørelse fik han 10 millioner kroner, og hans indtjening i løbet af karrieren vurderes til omkring 200 millioner kroner. De fleste sumobrødres månedsløn afhænger af deres placering på ranglisten. Den nye stormester Asashoryu er virkelig et frisk islæt. Hurtig, yderst teknisk og mere sulten end alle andre. Men han er fra Mongoliet, og der kræves en japansk yokozuna for at sponsorer, tilskuere og tv-seere bevarer interessen for sumobrydningen. Talenterne er der, men ingen så karismatisk som Takanohana. Sumobrydningen går en svær fremtid i møde.

Oversat af Runa Trosborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu