Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kort før rettergangen

‘Det er lidt ligesom at tage svampe – man ved ikke, hvad der sker, og hvad man får.’ Sådan kan forventningerne til offentligheden og anmelderne sammenfattes for tre debutanter
Kultur
27. marts 2003

Interview
De er alle tre født i 1971, og de debuterer alle som forfattere. Men ellers er de helt forskellige. Søren Toft har skrevet novellesamlingen
Ilmarch, Kim Ingholt digtsamlingen I en verden af tv og solnedgange og Christian Ejvin Andersen romanen Blålys. Information satte de tre stævne og spurgte: Hvad betyder det at debutere? At blive forfatter?
»Jeg kan mærke allerede nu, at jeg har fået et andet forhold til det at skrive. Det er blevet virkeligt på en anden måde. Den tradition, jeg skriver op imod ... den står der pludselig som en mur, man selv skriver på. Hvor man før bare sad derhjemme og skrev og ikke vidste, om det nogensinde ville blive læst. Og så er jeg pissehamrende nervøs – det har egentlige ikke været så rart,« siger Kim Ingholt, der slet ikke skulle have været digter. Han er uddannet pianist, og sådan skulle det have været, hvis ikke en høreskade i form af tinitus satte en stopper for musikken.
»Man bliver pludseligt en offentlig person. Ikke kendt som deltagerne i Stjerne for en aften, men man lægger sit arbejde frem til offentlig beskuelse. Og på den måde blotter man sig fuldstændigt. Det er som at stå på toppen af et bjerg og skulle springe. Man har lyst, men kan jeg holde til det? Til dårlige anmeldelser? Til at man en dag møder nogle mennesker, som siger: ’Dig, du skriver noget argt lort’,« siger Christian Ejvin Andersen, der er pr-konsulent og uddannet cand. polit. Han har skrevet siden 1995.
Søren Toft er den eneste af de tre, hvis bog allerede er udkommet. Han arbejder til daglig som redaktør på et rejsebogsforlag.
»Jeg ved ikke, hvordan I oplever det, men jeg har det sådan: Det er kun mig, der står inde for det her. Man står, som du siger, meget alene. Det er lidt skræmmende, men også meget fascinerende.«
Søren Toft er allerede blevet anmeldt. Et par var lunkne, men generelt var de positive.

Nede på Rådhuspladsen
– Stod du Rådhuspladsen og ventede på anmeldelserne?
»Nu var det lidt specielt, fordi Bestseller på DR2 havde valgt at lave et indslag med mig dagen før. Det var ved at tage livet af mig – jeg var sindssygt nervøs. Jeg sad der og så Rifbjerg og tænkte: Det er simpelthen løgn, at jeg er med i det her program. Hører jeg virkelig hjemme her? Ikke fordi jeg skriver lige så godt som Rifbjerg, men det var underligt at se sig selv i det selskab, og bagefter var jeg helt færdig. Så jeg sov faktisk glimrende den nat.«
Kim Ingholt er knap så rolig:
»Jeg har alvorligt overvejet at lade være med at læse dem. Ikke fordi jeg ikke er interesseret, men fordi jeg er nervøs for, at det vil påvirke mig for meget i den proces, jeg er i nu. Jeg husker, at en lærer i skolen engang sagde: ’Kim, du skyder gråspurve med kanoner.’ Den sætning har fulgt mig lige siden, og hvis der nu kommer fire eller fem højtkvalificerede mennesker, som skal mene alt muligt... så er jeg altså noget bekymret.«
Søren: »Men tror du ikke, at du har fundet en eller anden form for digterisk stemme, som vil være der uanset?«
Kim: »Det føler jeg faktisk ikke. Desværre. Men det ville have været dejligt.«
Christian: »Jeg ved ikke, hvordan jeg vil tage det, hvis hele rækken af anmeldere mener, at forlaget har fået endnu en hjerneblødning. Så jeg besluttede mig for, at jeg skulle være i gang med noget nyt, inden bogen udkommer, og jeg har da også fået skrevet de første par ord på noget nyt.«
Søren: »Det har jeg også – det foreslog de på forlaget. Det er nok sådan en standardanbefaling. Men jeg tror også, man skal have en grundlæggende fornemmelse af, at man har en historie: Jeg er simpelthen ikke i tvivl om, at den her historie er værd at fortælle. Det kan være, det ikke lykkes, men man skal have fornemmelse af, at det kan. Derfra handler det om hårdt arbejde og disciplin.«
– Hvornår begyndte I at skrive?
Kim: »Jeg skrev det første digt, da jeg gik i syvende eller ottende klasse. Jeg sad på mit værelse og var i gang med en engelsk stil og kiggede ud ad vinduet, og pludselig – BOOM – så dukkede der er digt op midt inde i den engelske stil. Det var det første, og sådan er de blevet ved med at komme.«
– Hvordan arbejder du?
»Da jeg fik en høreskade, overførte jeg metoden fra kompositionerne: Ideerne kommer, jeg skriver udkast ned i min notesbog, og derefter arbejder jeg med dem hver dag i et par timer, indtil de lige så langsomt bliver færdige. Det kan tage lang tid. Digtene kommer i en tilstand af indre tumult, og så bearbejder jeg det. Jeg holder meget af den proces, hvor digtene kommer lige så langsomt.«

Ud til virkeligheden
– ’Blålys’ beskrives som et portræt af en tidstypisk mand. Ville du skrive en samfundskritisk roman?
Christian: »Naarj. Bagefter kan jeg da forstå, at det står på bagsideteksten. Men mit ærinde var ikke at skrive en samfundskritik – for mig handler det om generelle ting som kærlighed, hvordan vi lever sammen, hvad vi skal med vores arbejdsliv. Jeg vil skrive om ting, som folk interesserer sig for – eller i hvert fald burde. Det skal være noget generelt – ellers blive det bare private ting. Jeg synes næsten, det er en forpligtigelse, når man udgiver noget: Det må ikke være dagbogsting, det skal ville noget generelt, være et indlæg i debatten.«
Søren: »Jeg oplevede det i fredags, hvor jeg stødte ind i en pige, jeg ikke havde set i årevis. Hun havde fået fat i bogen og taget fri fra arbejde, for hun kunne ikke stoppe med at læse igen. Det har næsten været den største oplevelse: at se forbindelsen mellem sin egen fantasi, sine egne skriverier og så et andet menneske. Det er jo i virkeligheden det, det handler om.«
»Det er også det, jeg oplever nu, hvor bogen er kommet: De spørger alle sammen, hvornår nummer to kommer.«
– Hvornår kommer nummer to?
Christian kommer til undsætning.
»Den kommer efter nummer et.«

*Kim Ingholt og Christian Ejvin Andersen anmeldes senere

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her