Læsetid: 5 min.

Som myrer så mennesker

Myresamfundene kan lære os mangt og meget, fordi de samme økonomiske principper ligger bag den sociale adfærd hos myrer som hos mennesker. Zoologi-professor Koos sidder på et skatkammer af nyttig viden
10. marts 2003

Sociobiologi
Set udefra er myrer sociale dyr, der hjælper hinanden og lever i harmoni, men inden i tuen hersker en ubarmhjertig kamp om dominans.
Det, der ligner idyllisk samarbejde, opofrelse og altruisme i tuens arbejdsfordeling mellem dronningen, arbejderne og han-myrerne er i virkeligheden en benhård økonomisk kamp, hvor det gælder om, at ens egne investeringer i form af hårdt arbejde i videst muligt omfang placeres på ens nærmeste slægtninge.
Det er præmisser, der gennem millioner af års evolution med naturlig selektion har frembragt et socialt samfund, hvor de stridende parter står i balance nærmest som yin og yan. De sociale insekter er utallige og de forskellige typer samfund mangfoldige, men bag allesammen gemmer der sig de samme simple økonomiske principper om, hvornår konflikter betaler sig, og hvornår samarbejde er bedst, selv om man har forskellige interesser. Det fascinerende er, at det ikke kun gælder for sociale insekter, men for alle sociale arterÇ planter, dyr og ja, du har gættet det, egentlig også mennesker.

Skatkammer
På Zoologisk Institut ved Københavns Universitet sidder en professor, der mener, at de sociale insekter er et skatkammer af viden om social evolution, hvis bare man forstår at tyde principperne bag deres adfærd.
»Der er et enormt lager af fortilfælde, der kan give et fingerpeg om, hvad der kan lade sig gøre,« siger professor Jacobus Boomsma eller bare Koos. »Det finder man aldrig ud af ved kun at studere menneskehedens historie.«
Han mener vi kan lære meget om vores eget samfund ved at studere sociale insekter som myrer, simpelthen fordi der er så mange forskellige slags samfund, der dybest set er økonomisk rigtige løsninger i deres eget typiske miljø.
»Det gode med insektsamfund er, at vi kan strege kultur ud som forklaring. Insekterne har komplicerede samfund, men vi kan dog sige, at alt, hvad vi ser, på en eller anden måde må være et produkt af evolution gennem naturlig selektion. For de har jo en begrænset læreevne,« siger Koos.
»De har ikke religion, ikke nogen skrevne kilder osv. Det er ren biologi. Det begynder allerede at blive lidt mere besværligt, når man kommer ind på primaterne, hvor mennesker er et lidt specielt tilfælde.«
Gennem 50-100 millioner års naturlig selektion har insektsamfundene fundet et hav af interessante løsninger på mange af de selvsamme problemer, som vores menneskesamfund slås med.
»Nogle arter har organiseret et landbrug, de har afprøvet afgrødernes genetiske diversitet, ligesom vi har, og de har fundet ud af at håndtere affald, som er et problem, alle landbrugssamfund står med. Man får sygdomsproblemer, hygiejniske problemer osv., og myrerne forstår at løse dem på en bæredygtig måde. De har fundet nogle utrolig smarte løsninger, der fuldstændig ligner, hvad menneskelige samfund har fundet på, da de voksede fra små jæger-samler- samfund til komplekse industrisamfund på under 10.000 år.« siger Koos,
»Konfliktløsning, kommunikation, landbrug, hygiejne og stabile hierarkier, alle sammen kan vi se paralleller til i vores eget samfund, men med en streg over kultur, og det giver jo nogle sjove indsigter. Er nogle af de ting, vi laver, nu virkelig så kulturelt unikke, eller er der bare god husmandsregnskab i det, vi selv har fundet på gennem en hurtig kulturel evolution?«
For eksempel ser han en direkte parallel til markedsøkonomien og den fri konkurrence i reproduktive konflikter mellem dronningen og arbejderne.
»I insektsamfund er konfliktregulering meget væsentligt. Det handler om, at egeninteresse skal forliges med den fælles interesse, og at der er en grænse for, hvor meget indbyrdes konkurrence et samfund kan bære,« siger Koos.
»På verdensplan er der nu politisk konsensus om, at markedsøkonomien holder, og at konkurrence er godt, fordi det skaber innovation osv., men hvor meget konkurrence kan man tillade, før det bliver nedbrydende? Det har man forskellige tanker om i Canada, USA, EU, Danmark osv., men det er de samme principper, der gælder for insektsamfund.«

Mangfoldige løsninger
Det skal ikke forstås sådan, at der kun findes een stabil løsning, men at der er en række mere eller mindre stabile løsninger. Det er en politisk beslutning, ud fra hvilket samfund man ønsker, og ligesom hos insektsamfund er det muligt, at den ene menneskelige stat kan tillade sig mere intern strid uden at blive ustabil end den anden. Vores fordel er, at vi, i modsætning til insekterne, kan tænke os frem til forskellige løsninger og behøver ikke eksperimentere os frem gennem en træg og besværlig naturlig selektion.
Der er mange eksempler på, at insektverdenen kan præsentere mangfoldige løsningsmodeller for deres typer af samfund, der alle adlyder de samme simple økonomiske principper. »Man skal ikke undervurdere, hvad for problemer de sociale insekter kan løse. Vi har f.eks. politi-adfærd i insektverdenen, og vi kan forudsige, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før et politikorps kan opstå. Eller hvornår et insektsamfund skal investere i en hær,« siger Koos.
»En soldaterkaste opstår kun i store samfund og ikke i de små. Det er en simpel økonomisk beregning: Store samfund har meget at beskytte, og hvorfor så ikke udnytte arbejderne til en ekstra soldaterkaste, når de nu er der for også at være aggressive? For små insektsamfund er det imidlertid alt for dyrt med særlige krigere, og de løser derfor oftest territoriale konflikter med naboen ved at finde en fredelig vej uden om problemet. Det er en parallel til forsvarspolitik.«
»Danmark og Holland, hvor jeg kommer fra, er små samfund, der tit holder lav profil over for store lande og store konflikter. Kommer der en krig, hvor NATO er involveret, håber vi på, at USA klarer krigen. Der er selvfølgelig ikke en lige linje fra insekter til mennesker, men principperne er alligevel ens.«

Fortjener opmærksomhed
Det er forståelsen af de principper, som Koos gerne så udbredt. I en mere globaliset og tværfagligt orienteret verden fortjener biologiens økonomiprincipper mere opmærksomhed, end de plejer
at få.
»Selv blandt den dannede del af befolkningen ved man ikke, hvad det handler om og har man svært ved at drage forbindelsen mellem evolutionens begreb om udvikling over millioner af år og det, der sker her og nu. Vi savner, at økologiske aspekter af naturlig selektion og evolutionær adfærdsbiologi er pensum i gymnasiet på lige fod med molekylærbiologi for at give en bedre forståelse af det mulige biologiske grundlag for vores egne sociale systemer og adfærd.«
»Et obligatorisk kursus om ’samfundene i dyreriget’ hos samfundsvidenskab kunne også være en glimrende idé bare for at vise vores fremtidige administratorer og politikere, at samarbejde, arbejdsdeling og konfliktregulering godt kan opstå, uden at der er kultur indblandet. Vi har i højeste grad brug for en ny og mere tværfaglig dannelse, hvor ingen er fremmede for andres akademiske områder,« siger Koos.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu