Læsetid: 5 min.

De fede 80'’ere

Blærerøven Mads Christensen spottede Rolex-ure på Café Victor, multikunstneren TS Høeg hang ud med kunsteliten, og filminstruktøren Lotte Svendsen boede i besatte lejligheder. Information har talt med tre af hovedpersonerne i bogen 'Dengang i 80’erne'
4. juni 2003

Mads Christensen

– Hvad var det særlige ved 80’erne?

»Det var første gang, det var legitimt for relativt unge mennesker at være succesfulde i erhvervslivet. Der havde jo altid været sådan et overordnet politisk korrekt budskab om, at hvis man ville frem i verden, så skulle man læse sine lektier og passe sin skole. Her var der pludselig muligheden for, at unge kunne tjene nogle hurtige penge uden at tage lange akademiske uddannelser. Så jeg synes, det var et positivt årti.« –

– Hvordan så en almindelig dag ud for dig dengang?

»Da jeg var barchef på Café Victor, kunne jeg være solbrændt om sommeren. Jeg spillede tennis om dagen, mens de andre sad og svedte, og så stod jeg dernede om aftenen og spillede kong Gulerod – det var ligesom at være rockstjerne.« –

– Hvad husker du bedst fra 80’erne?

»Jeg husker de glade aftner, hvor pigerne dansede med stilethæle i sofaerne på Victor vel vidende, at deres hæle gik gennem betrækket. Ejeren vidste det også, men pyt med det – det skiftede man bare. Og jeg husker tydeligt, at Klaus Riskjær plejede at have sin chauffør holdende ude foran Victor hele aftenen. Det var top-dekadent. Jeg syntes, det var sjovt.« –

– Hvordan husker du dig selv fra dengang?

»Jeg var en bondedreng fra Jylland, der var fascineret af det glamourøse Victor-liv. Det var skægt at stå på første parket og se hele det skuespil udfolde sig. For jeg var jo ikke en del af de 80’ere – jeg var observatør – selvom jeg var imponeret over alle Rolex-urene og Porscherne.« –

– Hvordan har du ændret dig siden?

»Nu er jeg jo en voksen mand med hus, have og børn. Men man kan sige, at grundstenen til det, der i dag er mit arbejde –– at skrive om lækkerier –– blev lagt dengang« –

– Hvordan har Danmark ændret sig siden?

»80’erne var en periode med optimisme, hvor man troede, at alt kunne lade sig gøre. I dag synes jeg, at pessimismen er blevet næret af, at yuppierne krakkede, og Porscherne brændte, og yderligere næret af, at internetbølgen skuffede. Så jeg synes, at pessimisme, skepsis og manglende selvtillid er fremtrædende i dag.«

TS Høeg

–– Hvad var det særlige ved 80’erne?

»Det var det sted, hvor jeg kunstnerisk brød ud – i det eksperimenterende punkmiljø med de vilde malere og musikerne, der skulle bryde med genrerne. Man skulle ikke længere spille jazz eller rock, men finde nye veje. Så årene fra ’80-’85 var for mig eksperimenternes årti – eller årfem. Så at det reelt var yuppie-tid, gik hen over hovedet på os. Vi så, at det var der, men det havde ingen indflydelse på vores verden.« –

– Hvordan så en almindelig dag ud for dig dengang?

»Den var fattig. Jeg levede af lidt socialhjælp og lidt SU-rester. Først fra 1985 begyndte jeg så småt at kunne leve af det, jeg lavede. Mad var en sekundær ting – det var op og øve og skrive og spille med de andre. Hver dag hænge ud og se, hvad der ville ske.« –

– Hvad husker du bedst fra 80’erne?

»Samarbejdet på kryds og tværs. At næsten alle kunstneriske arter samarbejdede. I dag gør man det kun, hvis man har et formål. Dengang gjorde man det bare.« –

– Hvordan har du ændret dig siden dengang?

»Her i mit miljø bor to af mine venner fra den tid, Peter Peter og Vagn Olsson –– og så mig. Vi har ikke ændret os. Vi er bare blevet ældre. Men man kan sige, at dengang var det meget tilvalg – man ville gerne prøve alting. I dag er det mere et spørgsmål om fravalg – hvad man ikke gør.« –

– Hvordan har Danmark ændret sig siden?

»Samfundet er ved at dreje i en gal retning. Mod mørket – mod alt det, vi startede med at være imod. Dengang var vi både imod den beton-venstreorienterede tendens og den nærmest mørke fascisme på den anden side, I dag er der ikke engang en venstrefløj. Alt er ved at gå mod et højremørke og en ligegladhed.«

Lotte Svendsen –

– Hvad var det særlige ved 80’erne?

»For mig var det BZ. At man troede på, at man kunne løfte i flok og ændre hele verden – at sammenholdet ikke var gået fuldstændig af mode. Der er sikkert nogle, der oplever det modsat – at 80’erne var dengang, hvor man endelig fik lov til at være sig selv, efter at man har levet i gruppepres i 70’erne. Men jeg havde gruppefølelsen i 80’erne.« –

– Hvordan så en almindelig dag ud for dig dengang?

»Penge var ikke nogen selvfølge, så det var en del af programmet at få en eller anden god idé. Det var lidt ligesom Pippi Langstrømpe. Hvis jeg for eksempel havde haft nattevagt som BZ’er, så sov jeg hele dagen. Der var ikke meget HT-bus over det. Jeg kan huske at jeg dengang undrede mig over, hvem der kunne sætte sig ind i en HT-bus og køre på arbejde hver morgen. Jeg følte mig enormt meget federe end dem.« –

– Hvordan husker du dig selv fra dengang?

»Jeg har aldrig været mere sikker på, at jeg vidste alt. Vi følte virkelig, at vi havde opfundet den dybe tallerken i BZ-bevægelsen. Alt andet var et kompromis eller spild af tid.« –

– Hvordan har du ændret dig siden?

»Tvivlen er blevet en naturlig del af det hele. Men i bund og grund føler jeg ikke, at jeg har ændret mig særlig meget.« –

– Hvordan har Danmark ændret sig siden?

»I alle miljøer – også på venstrefløjen er det ok at være sig selv nærmest. Jeg synes, at samfundet har udviklet sig i en negativ retning – nu bærer det nok også præg af, at jeg lige er blevet landsforvist med min mand og mit nyfødte spædbarn, fordi min mand er fra Serbien og ikke kunne få opholdstilladelse. Men jeg har også meget positivt at sige om Danmark. Men det er ikke skabt af Anders Fogh og Pia Kjærsgaard, det er helt sikkert.« 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu