Læsetid: 8 min.

Harry Potter og den Store Stilhed

Han er lille og spinkel og har et lynformet ar i panden. I seks år har han været centrum i en stadig mere hysterisk mediestorm, men det fordrer stilhed at blive fortrolig med ham. Mine damer og herrer, må jeg præsentere, Harry Potter
21. juni 2003

Shhh, kan De høre det? Stilheden.

Det er sådan, det begynder, ikke med et brag, men med den stille hvislen af bogsider, der bliver vendt, og tilbageholdt åndredræt fra unge og ældre læsere, der anspændt følger med i, hvad der nu kommer til at ske.

De er helt tabt for denne verden og opslugt af et meget mere fantastisk og forjættende univers, hvor alt synes at være muligt. Ligesom jeg har de ventet længe, måske endda forudbestilt og stået i kø i flere timer for at hente deres helt eget eksemplar af bogen.

Og det er ikke hvilkensomhelst bog, men selve bogen, Harry Potter and the Order of the Phoenix, som sammen med de fire foregående bind i serien om troldmandslærlingen Harry Potter har domineret bestseller-listerne i efterhånden seks år.

Harry Potter kommer nok ikke til at overgå Bibelen i hverken salg eller udbredelse, men for en ung og ellers ikke særligt boglæsende generation, er de nu fem bøger om Harry og hans forunderlige eventyr blevet en ledestjerne, der lyser klart og stærkt.

Og selv om det fordrer stilhed at blive fortrolig med Harry og hans venner, Ron og Hermione –– små 3.000 sider er der med bind fem at læse sig igennem –– så er han alligevel blevet centrum i en medieorkan, som for hvert nyt bind kun er taget til i styrke.

Men lad os nu se på nogle tal: De første fire bind af Harry Potter-sagaen er oversat til 47 sprog, udgivet i 200 lande og har solgt omkring 160 millioner eksemplarer på verdensplan. Salget ventes at nå op over 200 millioner med femte bind, der har et førsteoplag på 13 millioner.

I Danmark har de første fire bøger solgt lige under en million eksemplarer, og førsteoplaget på den danske udgave af bind fem, som kommer til efteråret, er på 55.000. En børnebog på dansk udkommer typisk i 1.000 eksemplarer.

Den 37-årige forfatterinde bag Harry Potter, Joanne Kathleen Rowling, er blevet en af Storbritanniens rigeste kvinder på at skrive bøgerne, som også er blevet omsat til to, snart tre film, der har solgt billetter for milliarder af kroner i alverdens biografer.

Dertil kommer millioner af æsker med Harry Potter-legoklodser, som sammen med Star Wars-klodserne har været med til at rette op på LEGO-koncernens skrantende økonomi, og de meget populære computerspil baseret på film og bøger og udviklet til alskens spillekonsoller og formater.

Harry Potter er ikke længere bare en romanhelt. Han er frontfigur i et mediekonglomerat, der kan gøre selv Rupert Murdoch grøn af misundelse, og som har så mange loyalt logrende underleverandører, at det må forventes at skabe massiv arbejdsløshed i bog-, film- og – klodsbranchen, når J.K. Rowling om et par år har leveret det sidste af de syv bebudede bind i Harry Potter-serien.

Udgivelsen af de første fem bind og premieren på de to film er blevet dækket så massivt i medierne, trykte som elektroniske, at man har skullet være både blind og døv for ikke i detaljer at kunne genfortælle eventyret om Harry Potter forfra og bagfra og i søvne.

Det er en selvforstærkende mediemaskine, og J.K. Rowling er blevet bogverdenens svar på Beatles –– hvor end hun dukker op, skaber det tumult og medfører grædende børn og frustrerede forældre.

Det har ikke skortet på slagkraftige avisoverskrifter: »Harry Potter-feberen raser«, »Hvorfor pokker Potter?«, »Potter for tung for posten«, »Harry Potter og det store hysteri«.

Op gennem denne juni måned, helt indtil i dag, har man dagligt kunnet læse artikler om Harry Potter og alt hans væsen i de fleste danske dagblade. Rowling er, har vi fået at vide, blevet renset for plagiat-anklager; et vognlæs med bind fem er blevet stjålet; Rowling læser op for 4.000 børn live og for 500 millioner på nettet.

En vis mæthedsfornemmelse er begyndt at melde sig. Harry Potter var allerede et fænomen, da det amerikanske ugemagasin Time havde ham på forsiden 20. september 1999, kun to år efter at den første bog om den dengang 11-årige Harry var udkommet.

Tegningen af Harry viste en spinkel, sorthåret dreng med briller, et venligt udtryk i ansigtet og et lynformet ar i panden. Den ledsagende tekst lød således: »The Magic of Harry Potter. Hero of three bestsellers, he’'s not just for kids. Here’s why the books have captured our imagination

Personligt måtte jeg bare vide, hvem Harry Potter var, hvorfor jeg købte det nummer af Time og investerede i den første bog om Harry. Harry Potter og de vises sten, som den hedder på dansk. I Time-artiklen stod mange af de ting om Harry Potter og hans mor, som siden er blevet gentaget så ofte, at det næsten burde være overflødigt at gøre det igen. Men det er altså også en god historie.

J.K. Rowling var enlig mor til en spæd pige og på overførselsinkomst, da hun i midten af 90’erne frekventerede Edinburghs cafeer og i hånden skrev den første bog om Harry Potter.

Det var ikke, fordi hun var fattig og boede i en kold og utæt slumlejlighed, at hun gik på café, har hun senere fortalt, men fordi det var nemmere at få datteren til at sove, når hun blev gået tur med i barnevognen. Det med det fattige og slumlejligheden var avisernes forbedringer af en i forvejen utrolig historie.

Flere forlag sagde venligt, men bestemt nej tak til Rowlings manuskript, og hun var begyndt at indstille sig på en fremtid som skolelærer. Manuskriptet fandt dog en interesseret (og forudseende) forlægger, der lod det publicere uden den store redigering eller fanfare.

Men kritikerne og læserne tog godt imod bogen, og da en sand krig om de amerikanske rettigheder til bogen brød ud, og de siden blev solgt for en pæn slat penge, gik det også op for J.K. Rowling, at hun måtte have gjort noget rigtigt.

Da hun fik sin første store check, var hun ovenud lykkelig ved tanken om nu at kunne leve af at skrive. Og resten er, som man siger, historie.

Der er skrevet mange, lange og begavede analyser af, hvad det er, der har gjort bøgerne om Harry Potter så populære, og den korte version lyder nogenlunde sådan her: J.K. Rowling er en god fortæller af elementært spændende og vedkommende historier. Hendes fortælleglæde simpelthen springer ud fra siderne i bøgerne.

Kirsten Drotner, der er professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet, har udtrykt det således: Harry Potter-bøgerne har »et fortællemæssigt turbodrive, som fastholder læserens elementære nysgerrighed, og som rammes med det engelske begreb page turner. Rowling kan sit forfatterhåndværk, uden at historierne bliver for manierede (se hvor god jeg er til at fortælle) eller overgearede (er det ikke spændende, det her). Og i klassisk fortællestil er alle elementer og passager motiverede. De betyder noget for den videre handling.«

Selvfølgelig er der mange andre elementer, som spiller ind – internettet, mediernes medleven, samspil mellem bøger, film og merchandise – men hvis ikke bøgerne først og fremmest talte til den ikke kun unge, men også yngre, ældre og gamle læserskare, så kunne medierne trutte nok så meget i trompeterne, uden at nogen af den grund ville vende sig væk fra tv-apparatet eller computerskærmen.

På samme måde – uden anden sammenligning i øvrigt – som J.R.R. Tolkien med Ringenes Herre og George Lucas med sine Star Wars-film har bygget fantastiske universer op fra bunden, så har Rowling skabt en verden med en egen logik, et eget sprog, egne regler og en sammenhæng, som måske ikke fremgår direkte af bøgerne, men som hun selv har i hovedet, og som man kan fornemme mellem linjerne som læser.

Rowling er verdensbygger, og hun har med simple og ikke videre originale, men effektive midler skabt en stor fortælling om en lille skabning, der lærer at leve op til et overvældende ansvar og undervejs vokser som menneske, lærer døden at kende, finder ud af at begå sig i verden og i forhold til andre mennesker og måske, til sidst, opdager både kærligheden og sin plads i livet.

Hun griber fat i Harry på et tidspunkt, hvor individet formes, puberteten sætter ind, og barndom langsomt bliver afløst af en mere krævende og kompleks virkelighed, og hvor samfundsmæssige og sociale forpligtelser begynder at melde sig.

I en blanding af dannelsesdrama, storslået fantasifortælling, kostskoleroman og actionfyldt eventyr blander J.K. Rowling nyt og gammelt og beretter med humor, varme og indlevelse en universel historie, som de fleste kan genkende sig selv i.

Hun forstår at bygge stemninger og spænding op, hun har sans for detaljen og er begavet med en gudsbenådet fantasi, som hun bruger til at skabe en fortryllende verden, som både er meget fjernt fra den prosaiske virkelighed, som læseren kender, og så alligevel så genkendelig, at den er let at leve sig ind i.

Hvem har ikke drømt om, at der eksisterede en anden virkelighed ved siden af vores egen, hvor alle kedelige naturlove var ophævet, trolddom noget naturligt, og alle små og bebrillede drenge fik chancen for at hævne sig på klassens bølle med et vift med en tryllestav?!

Det er blevet sagt, at Harry Potter har fået de børn til at læse, som ellers ikke gad bruge tid på bøger. Det er blevet sagt, at børn ikke læser mere efter Harry Potters tilsynekomst.

Det er blevet sagt, at Harry Potter trækker de voksne læseres litterære niveau ned. Det er blevet sagt, at Harry Potter om noget har øget de voksnes respekt for børnelitteratur.

Det er blevet sagt, at Harry Potter stimulerer fantasien og kreativiteten hos børn. Det er blevet sagt, at Harry Potter opfordrer børn til at dyrke satanisme, og at bøgerne er racistiske.

Nej, han er ikke sådan at få hold på, ham Harry Potter, og det er nemt at læse en masse ting ind i Harry Potter, alt for nemt. Men i sidste ende handler det vel om, at læserne er glade og tilfredse og får, hvad de gerne vil have, uden at der på samme tid bliver øvet vold på dem.

Rigtigt er det, at Harry Potter-bøgerne hverken er stor litteratur eller bringer meget nyt til den eventyrlige genre, men de er samtidig så fængende og fornøjelige at læse, at det kræver en jernvilje ikke at blive suget ind i dem. Og, skal vi endelig tale om dem, så rummer historierne moraler, som handler om venskab, mod, kærlighed, at finde sine rødder og blive et helt menneske.

Kan ungerne –– og de voksne –– lære noget af det og samtidig få kildret fantasien, så er det vel ikke helt skidt. Men lad os nu være stille. Vi må ikke glemme, hvad al den ståhej i sidste ende handler om, nemlig bøgerne og stilheden. De mange Harry Potter-fans sidder jo rundt omkring og prøver at koncentrere sig. Jeg må også selv se at komme tilbage til mit eksemplar af bind fem. Shhhh.

Harry Potter and the Order of the Phoenix udkommer på engelsk i dag og på dansk 10. oktober på Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu