Læsetid: 4 min.

Den nye kapitalisme

Manuel Castells har skrevet et megaværk om informationsalderens tilblivelse og forudsætninger. Første bind er netop udkommet på dansk. Det fortæller om, hvordan vi gik fra industrialisme til ’informationalisme’. Det fortæller også om netværksamfundets grundlæggende egenskaber
17. juni 2003

Manuel Castells har skrevet et megaværk om informationsalderens tilblivelse og forudsætninger. Første bind er netop udkommet på dansk. Det fortæller om, hvordan vi gik fra industrialisme til ’informationalisme’.
Det fortæller også om netværksamfundets grundlæggende egenskaber

Ny bog
I 1970’erne blev der konstateret en slags lidelse hos en del studerende. Det drejede sig om det såkaldte Karl Marx-syndrom. Det fik folk til at skrive meget lange specialer, der en gang for alle skulle vise, hvordan kapitalismen hang sammen – som sådan! Manuel Castells har vendt denne lidelse til et levebrød. Det illustrerer Netværkssamfundet og dets opståen på bedste vis.
Castells er på en gang traditionalist og fornyer. Han er traditionalist, fordi han går ud fra, at samfund kan beskrives med store overskrifter. Kapitalisme er stadig en afgørende realitet, og den kan stadig inddeles i forskellige perioder. Han er fornyer, når han fortæller, at de materielle betingelser for den dynamiske del af kapitalismen i dag baserer sig på et nyt element, informationalismen (ta’ den, abonnent).
Ifølge Castells kan man stadig undersøge samfund som produktionsmåder. Han beskriver, hvordan det 20. århundrede var præget af to former, nemlig kapitalisme og statscentrisme. Kapitalismen herskede i OECD-landene og det statscentristiske alternativ i den sovjetisk/kinesiske lejr. Efter murens fald havde kapitalismen sejret. Spørgsmålet er nu ikke hvilke produktionsmåder, men hvordan den udbredte produktionsmåde mere præcist er organiseret.
For at besvare dette spørgsmål bruger Castells sin forestilling om udviklingsmåder. Kapitalismens oprindelige udviklingsmåde var industrialisme. Det vil sige kamppladsen mellem kapitalister i høje hatte og arbejdere i blå overalls. Den vigtigste økonomiske aktivitet var vareproduktion ved brug af maskiner og megen energi.

’Netværket’ som centrum
Siden starten af 1970’erne har en ny kapitalistisk udviklingsmåde vist sig. Det er informationalismen. Den bruger stadig kapitalistiske institutioner som firmaer, markeder, lønarbejde og privat ejendomsret. Dynamikken i det nye system kommer imidlertid fra, at videnskab og teknologi udvikling i bred betydning er blevet knudepunktet. IT, genmanipulation og symbolanalyse har erstattet jern, kul og menneskelig muskelkraft.
’Netværket’ er samtidig blevet den nye måde at organisere tilværelse og system på. Den gammeldags industrialisme er baseret på afgrænsede hierarkier, men informationalismen udvikler sig ved at knytte forbindelser på kryds og tværs af disse. Nogle forbindelser er vigtige end andre, men fleksibiliteten i hvilke forbindelser, der bliver trukket, karakteriserer det nye system. Castells opfatter i denne sammenhæng netværket som gensidigt forbundne centre for kontrol med økonomi, mening og magtressourcer.
Informationalismen er altså ikke kun et økonomisk system, men også et system for udøvelse af magt. De, der ikke er med i netværkerne, bliver i stedet udstødt og marginaliseret. Det vil sige de lande, der ikke kan stille de nye ressourcer til rådighed. De lokalsamfund, der ikke kan omstille sig. De borgere, der ikke har fået den nødvendige uddannelse. Magtforholdene i
Castells vision om den nye kapitalisme er måske blevet mere uformelle, men de er ikke blevet mindre virkelige: »Old black Joe is still picking cotton,« som Lennart Cohen sang engang.

Netværkers samspil
Styrken i Netværkssamfundet og dets opståen er de meget detaljerede beskrivelser af, hvordan den nye kapitalisme er opstået. Castells beskriver på baggrund af et meget stort materiale, hvordan de nye teknologier blev udviklet, og hvordan de blev brugt af økonomiske og politiske eliter. Der bliver sat konkrete navne og steder på udviklingen af transistoren, computeren, chippen, pc-en, internettet, programmeringssprogene og så videre. Virksomhedernes udvikling bliver fulgt. De relevante politiske beslutninger bliver diskuteret.
På en meget konkret måde viser Castells, hvordan vores nye situation er et resultat af flere forskellige netværkers samspil. De nysgerrige forskere, opfinderne, spekulanterne og politikernes netværker har spillet sammen på en måde, som ingen for alvor kunne forudse i slutningen af 1960’erne.
Castells er ingen produktivkraftfanatiker, der ser teknologiens udvikling som forklaringen på alt. Han tror heller ikke, at kapitalismen automatisk finder nye veje, når dens gamle rammer synes udtømt. I stedet ser han konkret menneskelig aktivitet som forklaring på samfundenes udvikling. For den der vil oplyses om denne virkelige historie er Netværkssamfundet derfor et fund.
For dem der ønsker mere sociologisk teoridebat og -historie er bogen måske mindre berigende. Castells er ikke flink til at henvise til de sociologer, der har tænkt samme tanker før ham selv. Jürgen Habermas’ ideer om videnskab som produktivkraft ligger helt tilbage til 1960’erne, men de er ikke nævnt. Anthony Giddens har for længst diskuteret industrialisme og kapitalisme som forskellige dyr. Ideen om ’netværket’ som strategisk fordel kan i Castells’ version umiddelbart føres tilbage til Antonio Gramscis overvejelser om det civile samfund. Ingen kommentar fra Castells.
Den samlede vurdering må være, at Castells bog er en fyldig, men svært overskuelig fremstilling af nogle afgørende træk ved de aktuelle samfund. Der mangler dog stadig noget i afdelingen for teoretisk syntese.

*Manuel Castells: Netværkssamfundet og dets opståen. Informationsalderen, Økonomi, samfund og kultur. Bd. 1. Oversat af Ole Lindegård Henriksen fra ’The Rise of the Network Society’. 306 s., 395 kr. Hans Reitzels Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu