Læsetid: 3 min.

Manden der kronede Kongen

Sam Phillips, produceren og lydteknikeren, der opdagede Elvis Presley og solgte ham videre for 35.000 dollar, er død
Kultur
1. august 2003

NEKROLOG

Sam Phillips, som døde onsdag aften 80 år gammel, ville også have sikret sig udødelighed, selv om han ikke havde opdaget, at en smånusset, men sexet lastbilchauffør ved navn Elvis Presley kunne synge, så det lød som en levendegørelse af alle borgerretsforkæmperes drøm om at forene sort og hvidt.

Samuel Cornelius Phillips var radiomekaniker og lydtekniker med en klassisk amerikansk drøm om noget større, og gerne i showbiz. Den drøm søgte han at virkeliggøre i efterkrigstidens Memphis, Tennessee. På mange måder et sandt provinsrøvhul, men også en smeltedigel af musikalske urkræfter med gensidig magnetisk tiltrækning. Det var sydstatsbluesmusikkens tempel og samtidig mødested for en masse af tidens unge hippe countrymusikere. Det lyder så nemt, når man skriver det her en lille menneskealder senere, men Memphis var samtidig en by, hvor tidens apartheid, segregationen, rådede. Sorte og hvide formodedes ikke at ville have noget med hinanden at gøre, og i mange situationer måtte de ikke.

Lige præcis der kom Sam Phillips’ storhed ind.

Da han etablerede sig som enmandsbetjent talentudklækningsfabrik og ejer (og lydtekniker) af et indspilningsstudie i en nedlagt radiatorfabrik på Union Avenue, indrettede han sig ikke med raceopdelte toiletter. Sam var ikke filantrop, men han snød ikke, og hurtigt begyndte han at lave penge på at indspille lovende musikere som B.B. King, Howling Wolf, og den 3. marts 1951 stod han som producer fadder til det, der regnes for den første, egentlige rock ’n’ roll-plade, Jackie Brenston’s »Rocket 88« med en ung Ike Turner som kapelmester.

Råvareleverandør

Indspilningen befæstede Phillips’ ry for at kunne levere råvaren til de større pladeselskaber, der så serverede den; en fremgangsmåde, som var selve dynamoen i Sydstaternes musikmiljø.

Halvt i spøg, halvt i alvor begyndte Phillips at sige, at hvis han kunne finde en hvid sanger, der sang som en neger, kunne han score en mio. dollar.

En mandag i juli 1953 mødte Sam Phillips sin skæbne. En småirriterende knægt havde et stykke tid rendt studiet på døren – der var kun en! Elvis Presley havde et par gange benyttet sig af Phillips’ særlige service, hvor man formedelst et par dollar kunne indspille en sang med sig selv, og Phillips’ sekretær havde gjort en anmærkning om knægten. Og nu stod han der.

Myten siger, at Elvis den dag for første gang mødte sine musikere Scotty Moore og Bill Black. I virkeligheden havde Phillips nogle måneder før sat de to mere erfarne fyre til at finde ud af, om der var andet end manerer i ham der Elvis, men myten er klart bedre. Under alle omstændigheder gik det ikke godt under den test session, Phillips havde arrangeret, Elvis var nervøs, så det drev af ham, og sang falsk, så det pev. Så tog de et break, og mens Phillips stod ude bagved og loddede ledninger, begyndte trioen at føle sig frem i en dirrende version af »That’s All Right,« en sang som havde været et regionalt hit med Arthur ’Big Boy’ Crudup i 1948. Sam spidsede ører. Så nærværende plejede den sang ikke at lyde. Elvis ejede pludselig Historien. Sam skubbede underkæben på plads. Sådan må Moses have følt det, da han så ind i det forjættede land.

Gør det igen!

»Hvad er det I laver,« råbte han. »Det ved vi sgu ikke …,« lød svaret. »Hvad det end var, så gør det endelig igen,« sagde Phillips, som fik travlt med at tænde båndmaskinen. Og spolede dermed sig selv og Elvis durk ind i fremtiden.

Resten er historie. I 1955 trængte Phillips til cool cash for at få sit pladeselskab Sun i omdrejninger. Han solgte Elvis Presley for 35.000 dollar til det nationale selskab RCA Victor, og fortrød aldrig. I hvert fald ikke højt.

De sidste mange år holdt Phillips lav offentlig profil og koncentrerede sig om

sine radiostationer. Inden sin død nåede han at se Sun-studiet, som han solgte i 1969, ophøjet til nationalt mindesmærke. En passende markering af en mand, der aldrig helt fattede storheden af det, han havde skabt. Og deri ligger netop hans storhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her