Nyhed
Læsetid: 2 min.

web.hvad.hvor

Kultur
28. august 2003


Zizek om Highsmith
*Den alsidige og produktive slovenske filosof Slavoj Zizek har en artikel i seneste nummer af London Review of Books. Udgangspunktet er biografien Beautiful Shadow: A Life of Patricia Highsmith af Andrew Wilson, men som sædvanlig flintrer den hotte marxist i talrige retninger uden samtidig at fjerne sig fra kernen. Lidt lig en fyrværkerisol. Pluk fra artiklen:
»Wilsons bog giver meget materiale til, hvad Freud kaldte ’vild analyse’. For eksempel lærer vi, at fem måneder før Highsmith blev født, forsøgte hendes mor at abortere ved at drikke terpentin. Hun fortalte siden sin datter om dette med kommentaren: »’Det er sjovt, at du elsker lugten af terpentin, Pat.’ Det er fristende at se Highsmiths forkærlighed for lugten af, hvad der kunne have været midlet for hendes egen udryddelse som et udtryk for det ødipale ønske om at vende tilbage til moderskødet. Slige spekulationer blegner dog til ubetydelighed, når man sammeligner med Highsmiths fiktive univers.« Om Highsmiths bøger, bla. romanen Those Who Walk Away, skriver Zizek: »Det siges ofte, at for at forstå et kunstværk er det nødvendigt at kende den historiske kontekst, hvori det blev skabt. Læren fra Highsmith er imidlertid, at ikke kun kan for meget historisk kontekst forhindre en i at opnå rigtig kontakt med hendes værker, men også at – i hendes tilfælde – er det ikke konteksten, der forklarer værket, men værket, der sætter én i stand til ordentligt at forstå konteksten.« Og videre:
»Highsmith forstod, at sand kunst ikke simpelthen er at fortælle historier, men at fortælle hvordan historier mislykkes.« Fem af Highsmiths personer har Tom Ripley som hovedperson, og fire gange har man forsøgt at filmatisere en af dem: Med Alain Delon i hovedrollen i René Cléments Plein Soleil (1959), Wim Wenders’ The American Friend (1977) med Dennis Hopper, Anthony Minghellas The Talented Mr. Ripley (1999) med Matt Damon og Liliana Cavanis Ripley’s Game (2003) med John Malkovich. Zizek erklærer dem alle for mislykkede, fordi de »menneskeliggør Ripleys umenneskelige kerne«. Som Highsmith selv sagde i et interview: »Han kan kaldes psykotisk, men jeg mener ikke, at han er sindssyg, fordi hans handlinger er rationelle. Jeg opfatter ham som et temmelig civiliseret menneske, som kun dræber, når han er nødt til det.«pa

Eric Hobsbawm som kommunist
*Den amerikanske historiker Eric Hobsbawn har netop sendt en ny bog på det amerikanske marked – Interesting Times, A Twentieth-Century Life. Den 85-årige Hobsbawm, der udgav bestselleren Ekstremernes århundrede, beskriver denne gang historien gennem sit eget liv med særlig vægt sit forhold til kommunismen. Som jøde flygtede han til USA fra NaziTyskland i 30’erne og blev ved den lejlighed kommunist. I mange år var han troende kommunist, men afslører i bogen, at han allerede i 60’erne var klar over, at det sovjetiske styret stod til forfald. En anmelder ved New York Times mener, at Hobsbawm ved udgangen af ’68 videnskabligt, politisk og kulturelt nærmest var konservativt funderet, men han fortsatte dog sine studier med arbejderhistorie. Eric Hobsbawm bliver stadig indimellem tituleret Eric the Red.lla

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her