Læsetid: 3 min.

Internationalt

18. september 2003

Boghandleren i Oslo
*Shag Mohammed Rais – bedre kendt som boghandleren i Kabul – og formentlig et større navn i Skandinavien end dér, hvor han kommer fra, landede tirsdag i Oslo. Her vil han, allieret med sin norske advokat, Brynjar Meling, sætte den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad, hvis bestseller Boghandleren i Kabul alene herhjemme har solgt mere end et halvt hundrede eksemplarer, stævne.
Boghandleren fik først mulighed for at læse bogen, da en norsk ugebladsjournalist opsøgte ham med henblik på et interview. Han har siden beskyldt Seierstad for bagvaskelse og ærekrænkelse. »Hun misbrugte min kærlighed til hende,« begræd han for nylig i VG.
Boghandleren har tidligere krævet, at bogen ikke bliver genoptrykt, da den har bragt hans familie i fare, eftersom flere passager i beretningen forbryder sig mod den afghanske kultur. Boghandleren mener nemlig, at Seierstad har tegnet et fordrejet og belastende billede af hans familie og kræver, at påstande og antydninger om voldtægt, handel med kvinder og utroskab trækkes tilbage, skriver NRKs netoplag.
Cappelens Forlag, der udgiver bogen, har dog afvist kravet.
Umiddelbart efter ankomsten bebudede boghandleren, at han ikke er rejst til Norge for pengenes skyld, men at han ikke vil modsætte sig en eventuel erstatning, såfremt en eventuel retssag dømmer Seierstad til at betale ham en sådan. »Jeg har tiltro til, at norsk ret vil straffe hende for, hvad hun har gjort,« sagde boghandleren, der som minimum kræver et dementi fra Seierstad.
Seierstad udtalte i går til Aftenposten, at hun agter at høre, hvad boghandleren har at sige, men ikke vil kommentere sagen yderligere. Uanset udfaldet får sagen dog næppe salgstallet til at
stagnere.

Under huden på Hamsun
*For et par år siden gik der en protestbølge gennem det litterære Norge, da Nasjonalbiblioteket overvejede at publicere journalerne fra Knut Hamsuns samtaler med sin psykoanalytiker. Journaler er og bliver strengt fortrolige, lød det, hvorfor projektet blev skrinlagt.
Seancerne mellem Hamsun og psykoanalytikeren Johannes Ingens Strømme fandt sted i 1926, hvor den da 67-årige forfatter søgte hjælp til at overvinde et anfald af skriveblokering. Noget kunne tyde på, at samtalerne var konstruktive. Året efter skrev han nemlig romantrilogien Landstrykere, August og Men livet lever. Journalerne forblev dog ikke helt hemmelige. Således fik Ingar Sletten Kolloen, der arbejdede på en biografi om Hamsun adgang til dele af dem. Kolloen udtalte dengang, at han hele tiden havde været skeptisk over for at anvende lægejournaler til andet end forskning. Biografien HAMSUN – Svermeren er nu endelig udkommet på Gyldendal i Norge.
Primært kredser biografien om mennesket Knut Hamsun og forsøger at beskrive og forklare et stærkt splittet menneske, hvis liv og værk er mærket af inkonsekvens.
Hans jamren om dårlige nerver kunne i sig selv have leveret materiale nok til en bog. »Det er, som om han nærer sig af sin mere eller mindre indbildte offerrolle,« skriver Aftenpostens anmelder, der også diskuterer, hvorvidt biografien er kommet forfatterens privatliv for nær og er faldet for fristelsen til at skrive om livet på bekostning af digtningen.
Der redegøres eksempelvis for en operation i 1921, hvor Hamsun lod sig sterilisere efter en teori om, at kønshormonerne ville gå i blodet og udsætte alderdommen.
Biografien er det første bind i en planlagt serie og slutter netop i året 1926, hvor Hamsuns skriveblokering indtræffer. Hvorvidt forskningen fuldt ud legitimerer en blottelse af Hamsuns allerhemmeligste, får vi altså ikke vished om i denne ombæring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu