Læsetid: 4 min.

Junkie fylder 50

Udsendelsen af den definitive udgave af William S. Burroughs debutroman ’Junky’ fra 1953 fejret med paneldiskussion på Columbia University i New York
24. september 2003

Litteratur
NEW YORK – I 1953 ramte en ganske usædvanlig paperback de amerikanske kioskhylder. Titlen var Junkie: Confessions of an Unredeemed Drug Addict, forfatterens navn var William Lee, og udgiveren var pulp-forlaget Ace Books. Bogen indgik i en ’dobbelt-whopper’ med Maurice Helbrants snuskede erindringsværk Narcotic Agent og havde på omslaget et fængende billede af en ung stofmisbruger liggende i en døråbning. Hele herligheden blev solgt for 35 cents, men selv om der blev langet 113.000 eksemplarer over disken, modtog bogen ikke nogen som helst form for opmærksomhed i litterære kredse.
I dag ved vi, at William Lee var et pseudonym for William S. Burroughs, forfatteren til et af de helt betydelige værker i nyere amerikansk litteratur, Nøgen frokost (1959). Ligesom vi ved, at den ret ligefremme skildring af en narkomans hverdag og det betændte hipster-miljø omkring Times Square i slutningen af 40’erne er samme Burroughs egentlige debutbog. Bogen blev genudsendt i England i 1957, og igen i USA i 1964 (nu under Burroughs navn). Men det var Penguins udgave fra 1977 under titlen Junky, som skulle cementere bogens status som en af hjørnestenene i forfatterskabet.
Litteraturhistorisk forskning har imidlertid afdækket, at det manuskript, som hidtil har været i omløb, i sin tid blev sammensat under mildt sagt kaotiske forhold. Og at Burroughs (der døde i 1997) aldrig var tilfreds med hverken forlaget Ace Books eller den eksisterende version af Junky. Derfor har den britiske akademiker og Burroughs-ekspert Oliver Harris i anledning af 50-året for udgivelsen af Junky sammensat et nyt og udvidet manuskript med nogle af de manglende stumper, som først for nylig er blevet fundet, ligesom han har korrigeret de mange rettelser i manuskriptet, som diverse forlæggere i tidens løb har foretaget uden forfatterens accept.

Panel om Junky
Udgivelsen af Junky: 50th Anniversary Definitive Edition blev markeret med et seminar på New Yorks Columbia University, 1940’ernes institutionelle arnested for den såkaldte beatgeneration, som foruden Burroughs blev tegnet af især Allen Ginsberg og Jack Kerouac. Til stede var en håndfuld af de akademikere, som indtil videre har skrevet bøger om Burroughs.
Oliver Harris (som netop har udgivet William Burroughs and the Secret of Fascination) lagde ud med at forklare, hvorfor han overhovedet fandt det relevant at pille ved en 50 år gammel bog:
»Hen ad vejen gik det op for mig, at der ikke fandtes én autoriseret udgave af den bog. (…) Da jeg begyndte at undersøge det nærmere, viste det sig imidlertid at være noget af et puslespil, og faktisk har det taget mig 19 år at få stumperne til at hænge sammen.«
Harris påpeger, at Junky har en særstatus i Burroughs forfatterskab:
»Stilistisk er Junky skrevet før Burroughs’ varemærke som forfatter i 50’erne, hans routines, altså disse over-the-top, virtuose, tour-de-force, grænsesøgende, grumme, hysteriske, ondskabsfulde, komiske skitser med et
islæt af personlige og politiske udfordringer. Junky blev skrevet før alt dét – hvilket formodentlig er én af grundene til, at bogen læses af folk, der ikke ellers læser Burroughs.«
Beat-litteraten Regina Weinreich er enig, omend hun mener, at bogen kun på overfladen adskiller sig fra senere mere radikale værker:
»Junky er Burroughs måde at spille straight på. Straight i den forstand, at bogen tilsyneladende benytter sig af en traditionel, lineær prosastil,« siger hun. »Men den linearitet, Burroughs benytter sig af i Junky, er forførende og falsk.«
»Både Burroughs og Kerouac foregreb i deres tidlige værker Norman Mailers diktum fra 1957: ’Det er umuligt at udvikle en ny filosofi uden samtidig at udvikle et nyt sprog.’ Burroughs søgte allerede i Junky efter et nyt sprog, og da han senere, sammen med Brion Gysin, udviklede cut-up teknikken, var det blot endnu et spring fremad i den dramatiske, multi-dimensionale tilgang til bevidstheden.«

Også om 50 år
Også Jennie Skerl, forfatteren til den første amerikanske bog om Burroughs, der kom i 1985, mener, at Junky er andet og mere end en enlig svale i forfatterskabet, skrevet før forfatteren fik pejlet sig ind på sit sprog og sin metode. Hun mener, at kritikerne i al for høj grad tog Burroughs på ordet, når han i interviews kunne hævde, at han ikke havde store kunstneriske ambitioner med bogen:
»Det er påfaldende, at de fleste kritikere gør meget lidt ud af at analysere Junky i forhold til de senere værker. Det er min tese, som jeg formulerer i min bog, at Junky lægger fundamentet for de senere romaner i den forstand, at den introducerer mange af Burroughs temaer, figurer, billeder, locations. Jeg vil også påstå, at det er et mere komplekst værk, end rygtet siger. Og at bogen rummer tidlige formeksperimenter, ikke mindst hvad angår karakteristikker, fortællestemme og ironisk omgang med konventioner fra den populærlitteratur, som den i starten blev betragtet som en del af.«
Til slut skærpede Timothy S. Murphy (forfatter til Wising Up the Marks: The modern William Burroughs, 1997) synspunktet om, at kritikken og akademikerne generelt har sovet i timen, når det gælder Burroughs værker. Han henviste til hele den industri, der eksempelvis er bygget op omkring fortolkningen og formidlingen af en forfatter som James Joyce, og sagde:
»Noget lignende findes ikke omkring William Burroughs. Hvis der findes en kreds, er det os, der sidder i dette rum! Der findes ikke nogen institution, som kan protestere imod nye fortolkninger af Burroughs. (…) Og efter min mening har Burroughs så meget at byde på, at det lægger et pres på os til at lære at læse ham på ny, ikke blot én af hans bøger, men alle hans bøger. Enhver, der har mod på at tage udfordringen op i fremtiden, vil finde, at værkerne bare venter på at blive udforsket, selv 50 år ude i fremtiden.«
I 2001 kom også en korrigeret udgave af hovedværket Nøgen frokost under titlen Naked Lunch: The Restored Text, redigeret af James Grauerholz og Barry Miles.

*William S. Burroughs: Junky. 50th Anniversary Definitive Edition. 166 s. $ 14.00. Penguin

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu