Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forfatter vil være fredsmager

Israeleren Amos Oz er en af hovedkræfterne bag den seneste fredsplan for Mellemøsten
Kultur
16. oktober 2003

Interview
JERUSALEM - »Min første politiske handling begik jeg, da jeg som syvårig kastede sten mod den britiske hærs panserkøretøjer, idet jeg råbte: Skrid hjem til jer selv, briter,« fortæller Amos Oz.
»Jeg var et intifada-barn, længe før palæstinenserne opfandt dette ord.«
I dag forsøger den prominente israelsk romanforfatter sig så som fredsmager. Oz er en af hovedkræfterne bag den nye Genève-fredsplan, som er fremlagt af israelske oppositionspolitikere og tidligere palæstinensiske ministre.
»Der er karakteristisk for jødisk kultur, at forfattere, skribenter og digtere på en eller anden måde forventes at vise vejen for resten af samfundet,« siger Oz, der har vakt voldsomt mishag hos Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, med sit seneste forsøg på at leve op til den forventning.
Ifølge fredsplanen skal palæstinenserne opgive kravet om repatrieringsret for alle de flygtninge, som blev fordrevet eller af egen drift forlod de områder, der i dag udgør staten Israel. Til gengæld skal israelerne rømme stort set alle de besatte områder på Vestbredden og i Gaza. En ny palæstinensisk stat vil desuden få suveræniteten over Tempelbjerget eller Haram al-Sharif.
Der er så godt som ingen chance for, at den nye fredsplan bliver ført ud i livet i nogen nær fremtid. Sharon har betegnet den som »den største politiske fejltagelse siden Oslo-aftalerne« og skældt dens israelske bagmænd ud: »Med hvilken ret foreslår disse venstresnoede personer skridt, som Israel aldrig hverken kan eller vil tage?«
»Ja, Sharon er jo en tung dreng at lægge sig ud med,« siger Oz og ler. »Men mine meningsfæller og jeg selv er om fornødent parate til at bære ham på vores skuldre.«
Den nye plan svækkes yderligere af, at den tidligere israelske ministerpræsident fra Arbejderpartiet, Ehud Barak, som selv har været involveret i tidligere fredsforhandlinger, har kaldt den for »et illusionsnummer«, der er »klart til skade for staten Israel.« Planen er på det skarpeste blevet angrebet af den israelske regering, og også den palæstinensiske præsident, Yassir Arafat, har taget afstand fra den. Planens israelske hovedbagmand, oppositionspolitikeren Yossi Beilin, har ingen særlig folkelig appel – han opnåede ikke at blive valgt til parlamentet i forrige valg.

Territorial deling er løsningen
»Det er ikke afgørende,« siger Oz. »Det handler ikke om Beilins popularitet. Uge efter uge har meningsmålingerne vist, at omkring 70 procent af vælgerbefolkningerne i både Israel og Palæstina vil acceptere en tostatsløsning og samtidig ønsker våbenhvile.«
»Hvad vi frem for alt har ønsket med dette udspil, er at indprente det budskab i offentligheden, at den virkelige kamp ikke står mellem israelere og palæstinensere, men mellem de folk på begge sider, som er parate til at acceptere et pragmatisk kompromis, og de kræfter på begge sider, der ikke er det.«
»Jeg er 64 år. Jeg er dermed ældre end mit land og min hjemstat. Og i alle disse år har jeg aldrig tidligere i de samtaler, jeg har ført med palæstinensere, oplevet, at vi er nået frem til nogen enighed i forhold til flygtningenes repatrieringsret, Jerusalems status eller bosættelserne. I sidste ende er det uhyre enkelt,« tilføjer Oz. »Dette landområde er på størrelse med Wales. Det er befolket af 5,5 mio. jøder og 4.5 mio. arabere. Jøderne har ikke tænkt sig at forlade det nogensinde. Det samme gælder araberne. Og da der ingen udsigt er til noget lykkeligt samliv som i en stor harmonisk familie, er den eneste løsning en territorial deling. Jeg har altid været af det synspunkt, at løsningen er opdeling efter demografiske skillelinjer. Grænsen kan måske flyttes, men territoriet vil stadig skulle opdeles – måske med 60 procent til israelerne og 40 til palæstinenserne eller måske med 50 procent til hver om ti år eller så. Før eller siden er Israel nødt til at indgå en sådan aftale.«
»Jeg går ikke så meget op i, om det lige bliver denne plan eller en lignende plan. Det her har intet med mit ego at gøre. Men hvis Sharon skulle have lyst til at bruge vores programtekst, vil mine kolleger og jeg selv i hvert fald ikke sagsøge ham for brud på copyright-lovgivningen.«

(c) The Independent og Information

*Af Amos Oz foreligger flere bøger på dansk, bl. a. En panter i kælderen, At kende en kvinde og Den tredje tilstand

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her