Læsetid: 3 min.

En værdig vinder

Sydafrikanske J.M Coetzee modtager årets Nobelpris i litteratur
3. oktober 2003

Nobelpris
Det kom ikke som den helt store overaskelse, da Det Svenske Akademi i går ved middagstid tildelte John M. Coetzee årets Nobelpris i litteratur. Den hvide sydafrikanske forfatter, der som den eneste udover australske Peter Carey har modtaget den prestigiøse britiske Booker-pris hele to gange, har i en årrække været nævnt som en af favoritterne til hæderen og de 10 millioner svenske kroner, der følger denne.
I deres slet skjulte og meget vellykkede forsøg på at komme hele jorden – og alle genrer – rundt har det imidlertid ikke talt til hans fordel, at landsmandinden og prosaist-kollegaen Nadine Gordimer løb med prisen tilbage 1991.
Tolv år efter – og efter den noget mere anonyme ungarer Imre Kertész modtog prisen sidste år – er valget endelig faldet på den 63-årige Coetzee.
I begrundelsen hedder det bl.a. at »Cotzees romaner er karakteriseret ved deres originale kompositioner, fortættede dialog og brilliante analyser. Men på samme tid er han en skrubelløs tvivler i sin kritisk af den vestlige verdens onde rationalisme og kosmetiske moral.«
Også danske læsere har taget Coetzee og hans romaner til sig. Vi har stadig dette års Elizabeth Costello til gode, men i foråret fik vi oversættelsen af anden del af hans erindringer, Ungdomsår,
hvori den 21-årige fortæller i starten af 60’erne rejser fra Sydafrika til London i forsøget på at kappe alle bånd til hjemlandet og blive forfatter.

Lunkne anmeldelser
Romanen blev modtaget med lunke anmeldelser. Nærværende dagblad – og skribent – udtrykte bl.a. ærgrelse over, at forfatteren med vilje forsøgte at distancere sig fra sin ikke altid flatterende skildring af kunstneren som ung mand.
Kritikken skal primært forstås derhen, at denne læser af ren og skær nyfigenhed gerne vil have haft mere at vide, om den unge forfatterspire. Man kom aldrig under huden på fortælleren, der blev behandlet og beskrevet som en af de fiktive figurer, der i forskellige skikkelser konstant har optrådt i Coetzees fiktive univers lige siden debutten Duskland (1974).
Romanens anonyme mand, der drømmer om at være med til at opbygge den amerikanske krigsmaskine i Vietnam, mens hans privatliv smuldrer omkring ham, er på mange måder skabelonen for
Coetzees senere så komplekse væsener, der ikke altid kan forstås og som oftest føler sig fristede til at give slip på tilværelsen, men paradoksalt nok finder en vis moralsk styrke og anstændighed, når de har ramt bunden.

En mareridtsagtig virkelighed
Samme tema – »ikke deltagernes delagtighed«, som Det Svenske Akademi kalder det – samt Coetzees ordknappe stil fungerer optimalt i specielt de to Booker-pris-vindere, Historien om Michael K (1983) og Vanære (1999).
Med førstnævnte, der henter inspiration hos Defoe, Kafka og Beckett, træder Coetzee for alvor i karakter som en skildrer af tilværelsen ultimative ensomhed. Romanen fortæller om en ung – og igen ganske anonym – gartner, der med sin mor ved sine side forsøger at finde fred og ro i et socialt kaotisk og økonomisk udmattet Sydafrika. En rejse, der naturligvis har sine psykologiske omkostninger, idet den bedste måde at finde fred for omgivelserne et sådant sted er ved at ignorere dem.
I Vanære involverer Coetzee læserne i en forsmået universitetslæres frustrerende kamp for at beskytte sig selv og sin datter i det nye Sydafrika, hvor intet længere er sort og hvidt. Som Det Svenske Akademi udtrykker det, så behandler romanen et af forfatterskabets kernespørgsmål: Er det muligt at unddrage sig historien?
Coetzees romaner tegner et portræt af et mareridtsagtigt landskab, der syntes at være af den anden verden, men takket være sin sociale virkelighed desværre lever og ånder ondt mange andre steder end det Sydafrika, han er født og opvokset i.
Med tildelingen af Nobelprisen har en af verdens mest intelligente og i forvejen mest prisbelønnede forfattere med andre ord modtaget en fortjent hæder.

Fakta
J.M. Coetzees bøger på dansk

*John M. Coetzee. Født 9. februar 1940 i Cape Town, Sydafrika.
*Vi venter på barbarerne, Hekla, 1982 (1980)
*Historien om Michael K., Hekla, 1984 (1982)
*I landets hjerte, Hekla, 1986 (1976)
*Foe, Hekla, 1987 (1986)
*Jernalder, Hekla, 1990
*Mesteren fra Petersborg, Hekla, 1995
*Drengeår, scener af livet i provinsen Hekla, 1998
*Vanære, Hekla, 2000
*Ungdomsår, Hekla, 2003

Sidste ti års vindere
*2002 Imre Kertész, Ungarn
*2001 V. S. Naipal, Trinidad/GB
*2000 Gao Xingjiann, Kina
*1999 Günter Grass, Tyskland
*1998 Jose Saramago, Portugal
*1997 Dario Fo, Italien
*1996 Wislawa Szymborska, Polen
*1995 Seamus Heaney, Irland
*1994 Kenzaburo Oe, Japan
*1993 Toni Morrison, USA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu