Interview
Læsetid: 4 min.

? / ! Regner Grasten

Med folkelige filmsucceser som Anja og Victor-serien, Krummerne og Bertram og Co. er filmproducent Regner Grasten en udskældt herre i anmelderkredse. Nu er han aktuel igen. Ikke med en film, men med en markedsføringskampagne for hans næste film, der får premiere næste jul. En fire timers lang filmatisering af Christian Kampmanns generationsroman Famillien Gregersen
Kultur
20. december 2003

– Hvordan er det at være en af landets mest hadede filmmænd i anmelderkredse?
»Jeg får faktisk nogen gange nogle kanon gode anmeldelser. Blandt andre Morten Piil kunne godt lide Anja og Victor.«

– Ja, én af de tre var han ikke så kritisk overfor.
»Det er da også én ud af tre – det er sgu da meget godt. Nej, men jeg har altid sat publikum i højsædet. Men siden tidernes morgen har det været sådan, at hvis film er populære bredt og folkeligt, ja, så får man dårlige anmeldelser.«

– Hvorfor tror du det er sådan?
»Jeg har en teori om det, som, jeg tror, mange anmeldere vil skrive under på, er rigtig. Den går ud på, at man som publikum går ind til en folkelig film i et specielt mood, der gør, at man er klar til, at der skal være gang i den. Hele din krop er parat til at have en fed og hyggelig aften. Mens anmelderen ser den i en arbejdssituation, en røvsyg formiddag med noget kold kaffe, og det er ikke den fedeste måde at starte en filmoplevelse på. Det kan påvirke i den forkerte retning.«

– Men det burde vel gælde for de fleste film?
»Nej, det er lidt lettere at se det store drama på den måde. I en sal, hvor der bare er nogle få mennesker, er det nogle helt andre mekanismer, der går i gang inde i dig.«

– Så det er ikke noget med at anmelderne har en mere udviklet smag?
»Nej.«

– Du siger, du har stor respekt for publikum, men betyder det ikke, at man skal udfordre sit publikum?
»Jo, og det gør jeg i aller højeste grad også. Vi rammer bare plet. Vi har den teori, der hedder: Giv publikum, hvad de ikke vidste, de ville have. Tag sådan en film som Krummerne. Der gik jeg direkte mod strømmen. Der havde indtil da kun været de såkaldte pæne børnefilm, der kom på en masse festivaler og fik gode anmeldelser, men som ingen gad se. Så gik jeg ud og lavede Krummerne, der nærmest var at gå tilbage og lave Far til fire på en ny måde. Ingen anede, at det var det, publikum gad se – og så sagde det kabang. Det samme gjaldt Kærlighed ved første hik.«

– Men, med al respekt, så har disse film jo ikke udfordret nogen rent kunstnerisk, hvor Zentropa både har formået at forny filmsproget og skabe publikum succeser.
»Zentropa har ikke overrasket en skid, for de laver bare, hvad man forventer af dem.«

– Dogme var vel ikke ligefrem, hvad man forventede?
»Nej, det lykkedes for dem med de første dogmefilm, men så har de lavet den store fejl at blive ved. Det, syntes jeg, er synd. Jeg kunne godt tænke mig lidt flere overraskelser.«

– Kan man ikke forestille sig, at man havde lavet noget godt, som ikke fik mange mennesker i biografen?
»Måske for fem-seks år siden, men folks mediepåvirkning er så enorm i dag. De er meget mere orienterede, og det betyder, at det store publikum er blevet mere intellektuelt på en mærkelig måde. Folkelig-intellektuel kunne du kalde det. Og det sker sjældent, at hvis filmen er god, at det ikke bliver en succes.«

– Spekulerer du i, hvad der kan blive et hit i en bestemt målgruppe?
»Nej, du kan ikke spekulere i målgrupper. Jeg kalder det målgruppernes tyranni. Hvis du spekulerer i målgrupper i et land med fem millioner mennesker, kan du godt pakke dine sydfrugter. Det er så få mennesker, at man ikke kan begrænse sig på den måde. Jeg har én målgruppe, og det er fem millioner danskere.«

– Men lever man ikke netop under et tyranni, hvis man skal ramme hele Danmark. Der er jo selvsagt en del scener med sex og vold, man ikke ville kunne lave?
»Hvis man laver en familiefilm, hvorfor skulle man så lave sex- og voldsscener? Men Kampman-filmatiseringen af Familien Gregersen, som vi laver nu, er ret voldsom.«

– Så det bliver en voksenfilm?
»Det bliver for den voksne familie, med teenage-børn. Så kan man tale med børnene om filmen.«

– Allerede nu har I jo kørt reklamer for Familie Gregersen. Er en stor succes ikke tit betinget af en massiv markedsføring?
»Jo, og det har vi gjort, fordi vi lever i en tid med så mange informationer. Derfor er det utroligt vigtigt, at man laver en markedsføring, der langsomt bygges op i folks underbevidsthed. De skal ikke være i tvivl om, hvad det er, når først filmen kommer.«

– Hvad bliver den største succes her i julen – du må ikke sige Ringenes Herre?
»Det må være Finding Nemo, men i virkeligheden er det ikke den mest spændende jul. Det ser mig noget slatten ud. Derimod næste jul – det bliver stort.«

– Med familien Gregersen?
»Præcis.«

– Det bliver en succes?
»Vi har virkelig anstrængt os for at lave en film som både publikum og anmelderne kan lide.«

- Men kan man ramme et bredt publikum med en film på fire timer?
»Ja, jeg kan drage en sammenligning med Borte med Blæsten. Den var fire timer lang – og det gik jo meget godt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her