Nyhed
Læsetid: 3 min.

Internationalt

Kultur
22. januar 2004


v./ Mette Størum Krogh
En skål for Poe
*I lidt over et halvt århundrede har en ukendt person markeret Edgar Allan Poes (1809-49) fødselsdag ved i nattens mulm og mørke at snige sig ind på den lille kirkegård, hvor forfatteren ligger begravet og placere en flaske fransk cognac og tre roser på hans grav, og dermed skrevet sig ind i den fantastiske tradition, som Poe gjorde sig til fortaler for.
I år kvitterede den mystiske besøgsven også med en lille besked, der tolkes som en mulig reference til den franske opposition mod krigen i Irak.
»Det hellige minde om Poe og hans sidste hvilested, er ikke stedet for fransk cognac. Meget modvilligt, men i respekt for familietraditionen, er cognac’en dog på plads. Mindet om Poe skal leve i al evighed,« lyder den i al sin ubestemmelighed.
Den i perioder stærkt alkoholiserede digter døde i Baltimore, hvor man fandt hans lig på gaden.
Jeff Jerome, der er kurator ved Poe House and Museum i Baltimore, har bevogtet kirkegården hvert år den 19. januar siden 1976 som en anden C. Auguste Dupin (den første moderne privatdetektiv, skabt af Poe i en række deduktive kriminalnoveller). Han erklærer over for Associated Press, at han har været betænkelig ved at offentliggøre sedlen, grundet dens politiske undertoner, men har ikke villet gøre sig til dommer for udbredelsen af sagnet om ’Poe-skåleren’, som han populært kaldes på de kanter.
Den hatteklædte mand viste sig den 19. januar i år kort før kl. 3 om morgenen, hvor han forsigtigt betrådte den frosne jord på kirkegården. Efter at have placeret de tre roser og en halvfyldt flaske cognac på Poes gravsted, forsvandt han ind i skyggerne igen.
Ingen kender den såkalde ’Poe-skålers’ identitet. Besøgene blev første gang dokumenteret i 1949, et århundrede efter Poes død i en alder af 40 år. I årtier var der dog tale om den samme skrøbelige skikkelse.
Men i 1993 efterlod den oprindelige besøgsven en kryptisk besked, der bebudede: »Faklen vil gå videre«. En senere besked lod vide, at manden, der tilsyneladende døde i 1998, havde ladet traditionen gå i arv til sine sønner.
Det er dog ikke første gang, at en besked efterladt på graven af ’Poe-skåleren’ har indeholdt et kontroversielt budskab.
I 2001 vakte han således furore blandt Baltimore Ravens tilhængere ved at bakke op omkring New York Giants ved det forestående Super Bowl.
Til den ikke-privilegerede læser, er der her tale om amerikansk fodbold. The Ravens, der tager navn fra Poes nok mest berømte digt, Ravnen, sejrede dog alligevel, og de på kirkegården residerende slap for at vende sig i graven.
Senest har Lou Reed begået en art musikalsk adoptering af digtet på albummet The Raven fra 2003, der er komponeret over et teaterstykke, han og Robert Wilson skrev om Edgar Allan Poe.

’Den lille prins’ moderniseres
*Filmselskabet bag blockbusteren Chicken Run, Pathe, vil lave en animering af Antoine de Saint-Expurys børneklassiker Den lille prins. Historien blev først udgivet i 1943 (da. 1950) og har siden solgt i 25 millioner eksemplarer på verdensplan og er trykt på mere end 150 forskellige sprog.
Saint-Expury var en af mellemkrigstidens store fortalere for et ubetinget engagement i et menneskeligt fællesskab midt i en absurd omverden. Romanerne Postflyveren (1941), Flyvere i natten (1941), Blæsten, Sandet og Stjernerne (1940) kredser alle om den ensomme pilots refleksioner over livets mening – ansigt til ansigt med døden. Et tema, der dramatiseres afgørende i Krigsflyver (1943).
Den lille prins, der både er skrevet og illustreret af Saint-Expury, opsummerer i allegorisk form hans humanistiske livssyn. Den beretter eventyret om en pilot, der nødlander i Sahara-ørkenen og møder en ung dreng, der hævder at være prins af en fremmed verden.
Den franske forfatter var selv pilot. Et år efter hans bog blev udgivet, forsvandt hans fly over Middelhavet under en rekognosceringsmission.
Den lille prins er tidligere blevet filmatiseret, mest nævneværdigt i 1974 i en stjernespækket musical-version med Gene Wilder, Joss Ackland og Bob Fosse på rollelisten.
Fra filmselskabets side, mener man, at der er tale om et universelt menneskeligt budskab, der med fordel kan adapteres til filmlærredet i en moderne animeret version.
»Den lille prins’ magiske ord og billeder er dybt forankret i fantasien hos generationer af børn verden over,« siger Francois Ivernel, der er administrerende direktør hos Pathe til BBC.
»Vi vil tilsigte at lave en spillefilm, der benytter sig af de bedst tænkelige animeringsteknikker og talenter«.
Den kommercielle satsning skal nok sætte gang i merchandise-salget, der ellers klarer sig strygende i Frankrig, hvor man kan finde butikker, der udelukkende forhandler diverse effekter med illustrationer fra bogen og dens univers.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her